Eneforældremyndighed til M, der ansås for bedst til at samarbejde med myndighederne om hjælpeforanstaltninger til det ene barn, TFA 2015/690 VLD
Byrettens begrundelse:
Parternes 2 børn, A og B, har det meste af livet boet sammen med, eller hos, sagsøgte, til hvem de har en nær tilknytning og som stedse har været deres primære omsorgsperson. Ingen af børnene har tilkendegivet og/eller givet indtryk af, at de ønsker at bo andre steder end hos sagsøgte, omend de utvivlsomt savner deres mor og gerne vil have etableret et fast samvær med hende. Til forskel herfra har sagsøgeren af forskellige årsager ikke haft kontakt med børnene i flere år, men nu, og efter at have fået etableret stabile og trygge forhold sammen med sin ny ægtefælle og deres 2 børn, ønsker at få dem hjem at bo hos sig.
Under de beskrevne omstændigheder og uanset det foreliggende om sagsøgtes forhold og indstilling til blandt andet børnenes samvær med sagsøgeren, findes der ikke at være grundlag for at antage, at en overførsel af forældremyndigheden til sagsøgeren alene vil være til de 2 børns bedste og/eller, at parterne ikke kan samarbejde om A’s forhold til barnets bedste, jf. forældreansvarslovens § 11 og § 14, jf. § 4 og § 5. Det samme gælder en ophævelse af den fælles forældremyndighed over A og en overførsel af denne til sagsøgte alene.
De af parterne herom nedlagte påstande tages derfor ikke til følge.
Omend sagsøgte tydeligt demonstrerer modvilje mod den af børnene ønskede kontakt med deres mor, findes der derimod ikke at være tilstrækkeligt sikre holdepunkter for at antage, at parterne ikke kan samarbejde om B’s forhold til barnets bedste, jf. princippet i forældreansvarslovens § 11. Henset hertil, og idet der ej heller i øvrigt ses at være tungtvejende grunde, som taler herimod, findes parterne fremadrettet også at burde have fælles forældremyndighed over B, jf. samme lovs § 14.
Den af sagsøgeren herom nedlagte påstand tages derfor til følge.
Hvad angår sagens omkostninger, forholdes der som nærmere nedenfor bestemt.
Landsrettens begrundelse:
Efter de forklaringer, der er afgivet, og efter landsrettens indtryk af parterne er der holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om børnenes forhold til børnenes bedste. Landsretten tager derfor påstandene om, at parterne ikke skal have fælles forældremyndighed, til følge.
Efter en samlet vurdering af forklaringerne og indholdet af sagens dokumenter må det antages at være af afgørende betydning for B’s forhold, at der iværksættes de nødvendige hjælpeforanstaltninger fra kommunen. Efter en samlet vurdering af det hidtidige forløb og de forklaringer, der er afgivet, finder landsretten, at dette bedst kan tilgodeses, hvis M tillægges forældremyndigheden over ham, idet hun må antages at være bedst til samarbejdet med kommunen. Landsretten finder endvidere, at det må antages at være bedst for drengene, hvis de forbliver sammen. På denne baggrund tillægges M også forældremyndigheden over A.
Landsretten tager herefter M’s påstand om, at den fælles forældremyndighed over A ophæves og tillægges hende, og om at forældremyndigheden over B overføres til hende, til følge.