Eneforældremyndighed over 4-årig P efter hidtidig fælles. Forældrene kunne end ikke aftale samvær uden andres involvering, TFA 2009/58 ØLD
Byrettens begrundelse. (F er sagsøger og M sagsøgte)
Det er rettens opfattelse, at forældrene formår at tale sammen om generelle spørgsmål vedrørende P. Det er rettens opfattelse, at P’s tætte kontakt til begge forældre er af afgørende betydning for hende. Efter oplysningerne vil det være muligt for forældrene at samarbejde vedrørende institution, skole og lignende, således at en fælles forældremyndighed på trods af parternes forskelligheder vil være til fordel for P.
Det fremgår, at begge forældre har haft perioder i deres liv, hvor de ikke har magtet at udfylde deres forældrerolle optimalt. Begge forældre har indvilliget i at søge støtte, idet sagsøgte dog har udvist en større forståelse for, at P’s adfærd overfor andre børn kan være problematisk, og at hun kan have brug for støtte. Begge forældre har undertiden svært ved at rumme P og at støtte hende i at acceptere grænser. Det er dog rettens opfattelse, at det er sagsøgte, der bedst magter at sikre ro omkring P og at holde hende fast i en hensigtsmæssig adfærd.
P har boet sammen med sagsøger, siden sagsøgte fraflyttede det fælles hjem. Der er mellem parterne uenighed om længden af denne periode. Selv om det umiddelbart vil sikre ro og stabilitet for P, at hun kan beholde sin hverdag, hvis hun skal bo hos sagsøger, er det rettens opfattelse, at det kan være en for kortsigtet løsning.
Efter en samlet vurdering er det rettens opfattelse, at sagsøgte bedst vil kunne sikre P den støtte og hjælp i hverdagen, der er nødvendig for, at hun kan komme til at fungere socialt. Der er herved tillige lagt vægt på, at sagsøgtes hverdag bedst sikrer, at P kommer til at indgå i sædvanlige sociale sammenhænge.
Sagsøger skal have samvær hver anden weekend fra fredag eftermiddag til søndag aften kl. 19.00.
Parterne aftaler samvær i ferier og helligdage.
Landsrettens begrundelse:
Efter de foreliggende oplysninger, herunder parternes forklaring, har landsretten fundet, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse, hvorfor retten ikke har fundet grundlag for at imødekomme en anmodning fra appellanten om indhentelse af en supplerende erklæring fra psykologen.
På grundlag af de meget omfattende oplysninger om sagens parter, deres forklaringer i retten og rettens indtryk af parterne, findes der at foreligge sådanne samarbejdsvanskeligheder mellem parterne, der end ikke har kunnet aftale samvær uden at involvere kommunen og deres advokater, at der er tungtvejende grunde til at ophæve den fælles forældremyndighed.
Retten finder endvidere, at det er bedst for D, at forældremyndigheden tillægges moderen. Landsretten har herved også lagt vægt på, at D under alle omstændigheder skal flytte.
Byrettens bestemmelse om samvær stadfæstes.
Det anbefales at læse dommen grundigt i sin helhed, før man drager for vidtgående konklusioner.
Landsrettens begrundelse synes imidlertid interessant, selv om man næppe kan udlede, at uenighed om samvær normalt skal kunne føre til eneforældremyndighed. Den situation er nærmest hverdagskost.
Når dommen forekommer interessant, hænger det sammen med, at tendensen ret klart er, at domstolene skærer igennem og iværksætter eneforældremyndighed i stadig flere situationer.
Viggo Bækgaard