Eneforældremyndighed da konfliktfyldt forhold, TFA 2009/415 ØLD

Eneforældremyndighed da konfliktfyldt forhold, TFA 2009/415 ØLD

Forældrene har tidligere haft fælles forældremyndighed, der efter de dagældende regler blev ophævet efter faderens anmodning. Den konklusion, der er anført i den børnesagkyndige erklæring, der blev indhentet til brug for sagen om ophævelse af den fælles forældremyndighed, findes fortsat at være gældende, idet retten efter samtalen med børnene lægger til grund, at børnene er følelsesmæssigt knyttede til begge forældre, at forældrenes forhold er konfliktfyldt, at begge forældre er meget kritiske over for den andens forhold til børnene, og at der formentlig er behov for, at i hvert fald B får et udvidet samvær med moderen.
I tiden efter, at faderen fik tillagt forældremyndigheden alene, er der ikke sket en forbedring af disse forhold, men snarere en forværring, idet faderen afviser ethvert forslag til forbedring af dialogen med moderen.

Uanset det konfliktfyldte forhold mellem parterne er det et erklæret ønske fra de to største af børnene, at forældrene bliver bedre til at samarbejde. Uanset at der er alvorlige samarbejdsproblemer mellem parterne – som begge efter rettens opfattelse er medvirkende til – findes disse ikke at være af en så uovervindelig karakter, at de kan anses for så tungtvejende, at de skal medføre, at der ikke etableres fælles forældremyndighed. Tværtimod finder retten, at etablering af fælles forældremyndighed vil forpligte parterne til at forbedre deres kommunikation, herunder for eksempel omkring kommunikation af de nødvendige praktiske oplysninger ved ferier og skolegang, som ikke kan undgås.

Betingelserne for at etablere fælles forældremyndighed over børnene, jf. forældreansvarslovens § 14, stk. 1, findes derfor at være til stede.

Landsrettens begrundelse:

Faderen har siden byretsdommen den 6. februar 2007 haft forældremyndigheden alene over de tre børn.

Efter en samlet vurdering af de oplysninger, der foreligger for landsretten, herunder om parternes og deres indbyrdes konfliktfyldte forhold, findes der at være sådanne samarbejdsvanskeligheder mellem dem, at det er bedst for børnene, at der ikke er fælles forældremyndighed over dem.

Det bemærkes i den forbindelse, at fælles forældremyndighed ikke er tænkt anvendt som tvangsmiddel til samarbejde i situationer med et højt konfliktniveau uden reelle kommunikationsmuligheder.

Kommentar:

Læg mærke til sidste sætning i landsrettens begrundelse.

Viggo Bækgaard