Efter børnesagkyndig erklæring og børnenes ønsker, skulle de bo hos F. Børnene 9 og 12 år, TFA 2009/266 VLD

Efter børnesagkyndig erklæring og børnenes ønsker, skulle de bo hos F. Børnene 9 og 12 år, TFA 2009/266 VLD

Børnene har altid boet sammen og har de seneste 6 år siden parternes separation boet hos sagsøgte. Børnene har hidtil været velfungerende, men har siden flytningen med sagsøgte for 1 år siden til E haft visse trivselsvanskeligheder, og begge børn har udtrykt ønske om at flytte til sagsøgeren, der fortsat bor i C.
Efter de foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at børnenes manglende trivsel i E for en stor dels vedkommende kan tilskrives sagsøgerens modvilje mod børnenes flytning dertil og manglende forståelse for børnenes behov i denne situation.

Sagsøgte har under sagen meddelt, at hun foranlediget af børnenes ønske agter at flytte tilbage til C den 1. oktober 2008. Da børnenes ønske om at flytte til sagsøgeren i C fortrinsvis må anses for at være begrundet i et ønske om at flytte tilbage til kammeraterne og skolen i C, finder retten det på denne baggrund bedst for A og B, at de fortsat har bopæl hos sagsøgte, M, jf. forældreansvarslovens § 17.

Landsrettens begrundelse:

Efter de foreliggende oplysninger om parternes og børnenes forhold må begge parter anses for egnede til at have A og B boende, men den børnesagkyndige erklæring tyder på, at de trives bedst hos faderen. Siden starten af november 2008 har B, som nu er 12 år gammel, boet hos sin far. Indtil B’s flytning har de to drenge boet sammen, og de har begge klart udtrykt ønske om at bo hos faderen. Parterne bor nær ved hinanden, og børnene vil derfor kunne bevare en tæt kontakt med deres mor, selv om de får bopæl hos faderen. Under disse omstændigheder må det anses for bedst for A og B, at de har bopæl hos deres far.

Landsretten stadfæster derfor dommen med den ændring, at A og B skal have bopæl hos deres far.