Drenge på 3 og 4 år skulle have bopæl hos M, der var flyttet fra Fyn til Nordjylland, TFA 2010/723 ØLD

Drenge på 3 og 4 år skulle have bopæl hos M, der var flyttet fra Fyn til Nordjylland, TFA 2010/723 ØLD

 

Byrettens begrundelse:

 

Retten skal ved sin afgørelse lægge vægt på, hvad der er bedst for B og A, jf. forældreansvarslovens § 4.

 

Det er af væsentlig betydning, at A og B, som er født henholdsvis – – – januar 2006 og – – – august 2007, har samme bopæl under deres opvækst. Drengene har i deres korte liv haft mange bopælsskift som følge af forældrenes arbejdssitution. Det må efter parternes forklaring lægges til grund, at børnene er velfungerende, og at de også er i stand til at forholde sig relevant – efter deres alder – på forældrenes samlivsophævelse og skilsmisse. Det er forklaret, at B siden sin fødsel har været meget plaget af sygdom.

 

Efter parternes forklaring lægges det til grund, at de begge har deltaget i pasningen af B og A, og det er rettens opfattelse, at begge forældre er egnede til at varetage omsorgen for børnene og sikre dem en god opvækst.

 

Det er forklaret, at siden A’s fødsel i januar 2006 har M holdt i alt ca. 2 års barselsorlov. Under hensyn til det forklarede om parternes samliv, uddannelses- og arbejdsforløb er det godtgjort, at M har været den primære omsorgsperson i børnens liv. Det bestemmes derfor, at børnene skal have bopæl hos M, selvom dette vil indebære en flytning for børnene. Der er ved vurderingen tillige lagt vægt på børnenes alder, ligesom det er taget i betragtning, at forældrene flere gange tidligere har flyttet med børnene.

 

I overensstemmelse med F’s påstand fastsættes samværet i ulige uger fra onsdag med afhentning i institution/dagpleje til søndag eftermiddag, samt feriesamvær.

 

Afstanden mellem parternes bopæle medfører en væsentlig transporttid. Det fremgår af parternes forklaringer, at M er født og opvokset i Nordjylland, er uddannet i Aalborg, ligesom hendes familie bor i Nordjylland. Under hensyn til M’s personlige tilknytning til Nordjylland findes der ikke tilstrækkelig grundlag for at fravige udgangspunktet om, at begge forældre er forpligtet til at sikre børnene samvær, herunder stå for en ligelig del af transporten og afholde udgiften hertil.

 

Landsrettens begrundelse:

 

Efter samlivsophævelsen flyttede M til X i Nordjylland, som hun har en naturlig tilknytning til på grund af forældre, familie og venner, og siden samlivsophævelsen har børnene været lige meget hos begge forældre. Herefter, og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at det er bedst for børnene, A og B, at de får bopæl hos M.

 

I overensstemmelse med F’s påstand for landsretten ændres dommens bestemmelse om samvær således, at han har samvær med børnene i ulige uger fra fredag med afhentning i institution/dagpleje til søndag eftermiddag samt feriesamvær.

 

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at transporten og udgifterne hertil i forbindelse med samvær skal deles ligeligt mellem forældrene.

 

Med den anførte ændring stadfæster landsretten derfor dommen.