Der forelå ikke en afgørelse eller aftale, der kunne fuldbyrdes af fogedretten, TFA 2013/348 VLK
Byrettens begrundelse:
Ved Vestre Landsrets ankedom af 29. marts 2012 (- – -) bestemte landsretten, at den fælles forældremyndighed over fællesbørnene A og B skulle ophøre og tillægges F alene. Endvidere bestemte landsretten, at M skulle have samvær med børnene på nærmere anførte vilkår.
Ved afgørelse af 11. juli 2012 traf Statsforvaltningen Midtjylland afgørelse om, at M under behandlingen af en forældremyndighedssag fik tillagt midlertidig forældremyndighed over B og A. I samme sammenhæng traf Statsforvaltningen Midtjylland resolution om et nærmere angivet samvær mellem børnene og F.
Under Århus byrets behandling af sagen indgik parterne forlig, hvorefter de under byrettens behandling af sagen havde fælles forældremyndighed.
Ved Vestre Landsret ankedom af 3. december 2012 (- – -) stadfæstede landsretten Århus byrets dom af 9. oktober 2012 om, at forældremyndigheden over B og A tillægges F.
Af dommen fra byretten i Århus fremgår, at parternes påstande om samvær blev afvist. Af ankedommen fra Vestre Landsret fremgår, at spørgsmålet ikke var genstand for prøvelse i landsretten.
Vestre Landsrets ankedom af 29. marts 2012 findes efter det anførte ikke længere gældende. Ved retsbog af 7. december 2012 i – – – har Vestre Landsret da også bemærket, at henvendelse om fastsættelse af samvær må rettes til statsforvaltningen.
Herefter og idet der ikke aktuelt foreligger et andet tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 3,
resultat: afvisning af sagen.
Landsrettens begrundelse:
Af de grunde, der er anført af fogedretten, tiltrædes det, at der ikke for tiden foreligger en aftale eller afgørelse, der i medfør af retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 3, kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse af et samvær. Det, der er anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor fogedrettens kendelse.