Der burde have været afholdt børnesagkyndig samtale med piger på 9 og 10 år forud for fogedsag, TFA 2013/385 ØLK

Der burde have været afholdt børnesagkyndig samtale med piger på 9 og 10 år forud for fogedsag, TFA 2013/385 ØLK

Byrettens (kendelse i fogedretten) forkortet her:

Der havde været en børnesamtale i juli 2012 med børnene, der konkluderede, at børnene føler sig utrygge, når far drikker under samværet og svigtet af ham, fordi han vælger at være sammen med sine venner og drikke frem for at være sammen med dem under samværet. Psykologen havde også tilkendgivet, at udlevering ud fra det oplyste, ikke ses at ville udsætte pigernes sjælelige eller legemlige sundhed for alvorlig fare.

På denne baggrund finder fogeden, dels at børnenes synspunkter i sagen er kommet frem, og at det i henhold til retsplejelovens § 537, stk. 2, 1. pkt., vil være til skade for børnene, såfremt børnene atter skal høres om deres synspunkter i sagen. Fogeden finder sluttelig ikke, at underretningen til Lolland Kommune af 19. november 2012 indeholder nye oplysninger af en sådan karakter, at børnene på ny bør høres.

Fogeden afviste at tage børnene til samtale.

Landsrettens begrundelse:

Pigerne, der nu er 9 og 10 år, blev senest hørt i anledning af faderens anmodning om fogedrettens bistand til udlevering af pigerne til samvær ved en børnesamtale i fogedretten den 23. juli 2012. Det er oplyst, at pigerne herefter havde samvær med faderen frem til efterårsferien i oktober 2012. Pigernes skole har den 19. november 2012 fremsendt en underretning til Lollands Kommune i anledning af bekymring for pigerne i forbindelse med pigernes samvær med faderen. Det anføres i underretningen bl.a., at pigerne er meget nervøse, trykkede og kede af det, nar de skal på samvær, at det går ud over deres skolegang, og at navnlig A er meget påvirket af besøgene hos faderen.

Landsretten finder, at der foreligger sådanne væsentlige nye oplysninger, at fogedretten burde have afholdt en samtale med pigerne, forinden fogedretten traf afgørelse om udlevering af pigerne. Landsretten ophæver derfor fogedrettens afgørelse og hjemviser sagen til fortsat behandling ved fogedretten