Den, som barnet opholder sig mest hos, skal være bopælsforælder, trods parternes aftale om det modsatte, TFA 2015/354 ØLD
Byrettens begrundelse:
Som anført under sagens oplysninger er situationen for S, 10 år gammel, fortsat den, at han indenfor en 14-dages periode er 9 dage hos sagsøgte M og 5 dage hos sagsøger F. Af sagsøgers oplysninger under hovedforhandlingen fremgår, at denne ikke for tiden ønsker ændringer heri.
Det fremgår af samtalen, som dommeren og psykologen har haft med S, at han som udgangspunkt ikke ønsker ændringer i den nuværende ordningen, som har er godt tilfreds med. Han kunne dog godt ønske sig lidt mere fleksibilitet.
Retten finder herefter ikke, at der foreligger omstændigheder der godtgør, at det er bedst for S, at hans bopæl flyttes til sagsøger. Den omstændighed, at sagsøgte i sommerperioden 2014 for en kortere periode har udlejet sin helårsbopæl, gør ingen forandring heri.
Derfor frifindes sagsøgte.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten finder, at begge forældre er egnede til at være bopælsforældre.
I de sidste ca. 3 år har parterne praktiseret den ordning, at S over en 16 dages periode er 11 dage hos M og 5 dage hos F. Denne ordning ønsker parterne at fortsætte med.
På denne baggrund er M derfor bopælsforælder og skal fortsat være bopælsforælder.
Den omstændighed, at parterne den 28. september 2011 har indgået forlig om, at S skulle have bopæl hos F, kan ikke føre til et andet resultat.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
kommentar:
Jeg tænker egentlig først og fremmest, at det slet ikke giver andet end fantasimening (og måske noget økonomi) at forestille sig, at den juridiske tilstand skulle være anderledes end den faktiske. Det ville også stride mod reglerne i personregistreringsloven.
Viggo Bækgaard