Bopæl over 14-årig ikke overflyttet fra M til F trods den unges ønske herom, TFA 2015/426 VLD

Bopæl over 14-årig ikke overflyttet fra M til F trods den unges ønske herom, TFA 2015/426 VLD

Byrettens begrundelse:

Det må lægges til grund, at B – der i denne måned fylder 14 år – allerede i forbindelse med retssagerne i 2012 og 2013 gav udtryk for, at han helst ville bo hos sin far. I forbindelse med denne sag har B selv henvendt sig til Statsforvaltningen med et ønske om at flytte over til sin far. Under den samtale, der har været med B i forbindelse med sagen, har han meget tydeligt givet udtryk for, at han fastholder dette ønske. Uanset B næppe kan overskue de fulde konsekvenser ved at skulle flytte over til sin far, der bor alene, og at sagsøgtes bekymringer ikke synes ubegrundede, må det på baggrund af B’s således fastholdte ønske anses bedst for ham, at forældremyndigheden over ham tillægges sagsøgeren, jf. herved forældreansvarslovens § 14. Sagsøgerens påstand tages derfor til følge.

Landsrettens begrundelse:

Efter de foreliggende oplysninger i sagen, parternes forklaringer om deres tilværelser og relationer og landsrettens indtryk af parterne lægges til grund, at M fortsat er den af forældrene, der bedst kan varetage forældremyndigheden over B.

Det lægges ligeledes til grund, at B trives på sin skole i C.

Når henses hertil, og til at B hidtil har boet sammen med sin mor, findes det, uanset hans udtalelser om, at han helst vil bo hos sin far, at være bedst for B, at forældremyndigheden forbliver hos hans mor. Det bemærkes herved, at B, der efter det foreliggende er stærkt påvirket fra faderens side, formentlig ikke kan overskue konsekvenserne af en flytning til sin far.

kommentar:

Afgørelsen er et eksempel på rigtigheden af udtrykket ”ingen regel uden undtagelser”.

Normalt siger vi, at det ikke rigtigt giver selvstændig mening at føre sager om teenagere, som selv langt hen af vejen ”bestemmer”.

Jeg finder det modigt og sandsynligvis en klog og rigtig afgørelse. Det kan jeg jo ikke vide andet om end den erfaring, der siger mig, at under de givne omstændigheder må landsretten have været meget overbevist om, at mor er betydelig mere stabil og forælderegnet end far.

Viggo Bækgaard