Bopæl for D1 på næsten 6 år og D2 på næsten 3 år hos F og 7/7 samværsordning, Retten på Frederiksberg 27. april 2026, utrykt
Jeg har modtaget sagen fra M og kender intet til sagen udover det, som dommen fortæller. Dog har M efterfølgende sendt børnesamtale og udtalelse fra børnehaven. Uddybende om faktum fra dommen i kommentaren nedenfor.
Byrettens begrundelse:
Familieretten lægger til grund, at børnene har en tæt og god tilknytning til begge forældre.
Det er familierettens vurdering, at det er bedst for børnene, at de har bopæl samme sted, idet børnene efter det oplyste er tæt knyttet til hinanden, og da børnene ved samme bopæl vil have mulighed for at følges ad i institution og senere i skole.
Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, parternes forklaringer og fremtræden i retten, er det familierettens vurdering, at det vil være bedst for børnene at have bopæl hos F.
Familieretten har herved blandt andet lagt vægt på, at F har egen selvstændig bolig. Boligen er børnenes barndomshjem og børnene vil ved at få bopæl hos F have mulighed for at gå i institution og skole i det nærmiljø, de har boet i i årene op til forældrenes brud.
Familieretten har endvidere lagt vægt på, at F efter familierettens vurdering vil være bedst til at holde børnene udenfor forældrenes konflikt, og at han efter familierettens vurdering vil være bedst til at samarbejde med fokus på børnene og deres perspektiv og behov. Familieretten har herved lagt vægt på indholdet af udtalelsen fra børnehaven x i Y-by og på parternes forklaringer og fremtræden i retten.
På ovennævnte baggrund og efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder familieretten, at D1 og D2 skal have bopæl hos F.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 4 og § 17.
Efter familierettens vurdering af børnenes forhold, herunder deres tætte tilknytning til M, skal D1 og D2 have samvær med M som nedenfor bestemt.
Retten har ved fastsættelse af samværet blandt andet lagt vægt på parternes høje konfliktniveau og deres beskrivelser i retten af børnenes reaktioner på skift i forbindelse med samvær samt på forældrenes beskrivelse af deres manglende samarbejdet omkring disse skift. På denne baggrund finder familieretten – uagtet D2s unge alder – at samværet skal fastsættes som en 7-7 ordning således, at der kommer færrest mulige skift for børnene.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 19 og § 21.
Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i overensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 9.
Familierettens resultat:
Bopæl for begge børn hos F og 7/7 samværsordning fra fredag til fredag med afhentning og aflevering i institution. Hvis samværet starter eller slutter på en fridag, og der i øvrigt er tvivl sker skiftet kl. 10.00 den pågældende dag.
Vinterferie
Hos F fra fredag i uge 6 til mandag i uge 8.
Efterårsferie
Hos mor i efterårsferien fra fredag i uge 41 til mandag i uge 43.
Påskeferie
Hos mor i Påsken fra fredag inden Palme søndag til onsdag før skærtorsdag kl. 10.00. Hos far i Påsken fra onsdag før skærtorsdag kl. 10.00 til første skoledag.
Sommerferie
2 + 1 uge.
Placering af sommerferie:
Sommerferie med hver af sine forældre i 14 + 7 overnatninger.
Ferien starter en fredag kl. 10 og slutter en fredag kl. 10.
Forældrene vælger først på skift. Hvis parterne ikke kan blive enige om sommerferiesamværets placering, bestemmer far først i de lige år. Mor bestemmer først i de ulige år. Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. marts. Hvis fristen ikke bliver overholdt, må den anden forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 15. marts. Den, der vælger ferie, skal lægge ferien, således at den anden har mulighed for at holde minimum 2 ugers ferie i træk med børnene
Jul/nytår
Hos mor i julen i ulige år og far i julen i lige år. Ferien starter fra den dag, skoleferien starter til den 27. december, kl. 10.00. Hos mor over nytåret i lige år og far i ulige år. Ferien starter fra den 27. december, kl. 10.00 til skolestart/institutionsstart med aflevering i skole/institution.
Skæve helligdage
Falder weekendsamværet i forbindelse med andre helligdage, end hvad omfattet af det øvrige samvær, udvides samværet til også at omfatte helligdagen – for
Kr. Himmelfartsferiens vedkommende også med fredagen. Samværet begynder og slutter på samme klokkeslæt som weekendsamværet.
Bortfaldsbestemmelse
Almindeligt samvær og tid med barnet/børnene i hverdag op til ferie og lige efter ferie bortfalder ikke.
Kommentar:
M har en uddannelse men er selvvalgt uden arbejde siden 2020 og har hjemmepasset børnene. F har fuldtidsarbejde i et flexibelt job.
De var gift og går fra hinanden i februar 2025.
M og børnene bor hos hendes forældre i en stor villa på 300 kvm. Det oplyses under sagen, at det er tænkt som en permanent løsning. Ms fremtidsplan er at påbegynde en overbygningsuddannelse og tage afløsningsjobs inden for sit fag.
Der er under sagen i Familieretshuset truffet en midlertidig afgørelse, som jeg forstår som en 3-3 / 5-5-model.
Ms plan er, at drengene skal gå på en privatskole, som de er skrevet op til. Fs plan er, at de skal gå på distriktsskolen på bopælsstedet formentlig af økonomiske grunde.
Det fremgår af dommen, at der ligger nogle underretninger fra F, men det fremgår ikke, hvad bekymringerne måtte handle om.
Faktuelt oplyses, at bodelingen ikke er overstået. De har angiveligt en fælles villa, som F ønsker at overtage, men det fremgår ikke, om det er en realistisk mulighed.
Der angives at være forskellig vurdering af drengenes reaktioner på samvær, hvilket erfaringsmæssigt nærmere er reglen end undtagelsen.
Det er utvivlsomt, at M har været primær omsorgsperson, allerede fordi børnene er hjemmepassede siden fødslen. Det fremgår dog, at de aktuelt kommer i institution.
En 7/7 ordning for et barn på 3 år i et miljø, som er præget af temmelig store konflikter forældrene imellem forekommer usædvanligt og i mit børneperspektiv uheldig.
Generelt siger man ”jo”, at deleordninger fordrer et godt samarbejde mellem forældrene. Jeg siger det selv sådan, at børnene helst ikke skal kunne mærke forskel på, om de er i det ene eller det andet af deres 2 hjem. Derudover siger jeg det sådan, at forældrene skal bo så tæt på hinanden, at de kan have det samme børnenetværk, uanset hos hvem af forældrene, de er.
Det skal understreges, at forudsætningerne i forrige afsnit er min udlægning af gældende teori og praksis.
Det synes af udtalelser fra børnehaven at fremgå, at børnene har nogle ”automatiserede sætninger”, som tilsyneladende vurderes at komme fra M. Det fremgår ikke af den formelle udtalelse fra institutionen.
Dommeren nævner hele 2 gange i præmisserne ”parternes fremtræden i retten” som en ikke uvæsentlig begrundelse for resultatet. Det er ofte en ret vigtig information, som refererer til den såkaldte non verbale adfærd i retten. Da jeg som nævnt kun kender sagen fra dommen, kan jeg kun gætte og udlede, at det er M, som har udvist en uheldig og negativ adfærd.
Med nøjagtig samme manglende konkrete indtryk tænker jeg, at der godt kan ligge en politisk korrekthedsvurdering i det forhold, at børnene er hjemmepassede af M helt fra den ældste drengs fødsel.
Jeg skal ikke her gå ind i, hvorvidt det er reelt rigtigt eller forkert, at børn hjemmepasses i stedet for at blive introduceret for vuggestue og børnehave fra starten. Men jeg har et indtryk af, at det er en gældende grundholdning i hele systemet, at børn bør lære samfundets generelle normer.
I forlængelse heraf kan man heller ikke udelukke, at dommeren har hæftet sig ved Ms livsform uden fast arbejde og med fast angivelig stationær bolig sammen med forældrene.
Mange vil opleve den livsform som den rene drøm i en i øvrigt stresset verden. Andre vil anse det for så mærkeligt, at det også skal have indflydelse på, hvor børnene skal bo.
På tidspunktet for disse kommentarer er ankefristen ikke udløbet.
Jeg tænker umiddelbart, at F er vældig godt tilfreds med udfaldet. Han har allerede indskrevet børnene i lokal institution (uden i øvrigt at kende sine egne bopælsforhold på sigt, da det ikke er afklaret, om han kan overtage huset.)
M vil ret naturligt mene, at hun som åbenbar primær omsorgsperson i forhold til børnene bør have bopælen, og at en 9/5 samværsordning vil være sundere for børnene ikke mindst henset til deres alder. Men hvis byretsdommerens vurdering af Ms ”fremtræden” går igen hos eventuelle landsdommere, vil resultatet godt kunne blive bopæl hos F og en 9/5 samværsordning med mest hos F.
Det er overvejelser, som M må tage med sin advokat.
Kompetencefordelingen kan det være relevant at repetere her, hvilket jeg gør ved at linke til det såkaldte kompetenceskema.
Rent praktisk skal man huske, at bopælsforælderen altid kan sætte barnet i den offentlige distriktsskole ved barnets bopæl.
Viggo Bækgaard
30. april 2026