Bopæl for A på 1 år og 4 mdr. tillagt M blandt andet grundet Fs betingelser for at A måtte se M, TFA 2014/37 VLD
Byrettens begrundelse:
Ved afgørelsen af, hvor A skal have bopæl, er det afgørende, hvad der er bedst for A.
Parterne har de sidste cirka 6 måneder praktiseret en 7/7-ordning, men begge parter er enige om, at den ikke fungerer for A, der nu er lidt over 1 år.
A har indtil nu haft bopæl hos F, der efter parternes samlivsophævelse den 28. december 2012 er blevet boende i parternes hidtidige fælles bolig i Æ.
Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at begge parter under parternes samliv har taget sig af A, dog således at F i den sidste del af forløbet inden parternes samlivsophævelse må anses for at være den af parterne, der har taget sig mest af A.
Efter en samlet vurdering findes det at være bedst for A, at han fortsat skal have bopæl hos F. Retten har herved blandt andet lagt vægt på, at F findes at have et godt blik for A’s både fysiske og psykiske behov, og han må samlet set anses for at være den af parterne, der er bedst til at varetage A’s behov og sikre den fornødne stabilitet. Efter bevisførelsen må han endvidere anses for at være den af parterne, der er bedst til at informere den anden part om A’s forhold. Dertil kommer, at A for over 1 måned siden er startet i dagpleje ikke langt fra F’s bopæl, hvor han er faldet godt til og trives.
Som det fremgår af lægeerklæringen fra H er F’s medicinske behandling uden betydning for hans dagligdag med A.
Landsrettens begrundelse:
Efter en vurdering af de forklaringer, som parterne har afgivet, lægger landsretten til grund, at begge parter har taget sig af A, mens de boede sammen. Parterne har samstemmende forklaret, at de i tiden herefter og indtil hovedforhandlingen i byretten har praktiseret en 7/7-samværsordning.
Byrettens dom er anket af M, inden eksekutionsfristen udløb.
Parterne har samstemmende forklaret, at de herefter aftalte at fortsætte 7/7-samværsordningen. A har på trods heraf ikke set sin mor siden den 22. juli 2013. Efter de forklaringer, der er afgivet, lægger landsretten til grund, at det skyldes, at F har opsat betingelser for, at A kan få lov til at se sin mor.
På den baggrund og efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger finder landsretten, at det er bedst for A, at han får bopæl hos sin mor.
Landsretten ændrer derfor byrettens dom og tager M’s påstand til følge.
kommentar:
Sagen er et standardeksempel på magtkampen umiddelbart efter parforholdets opbrud. F bliver boende og tillader ikke M at tage barnet med.
En 7/7-ordning for en etårig er grænsende til vanvid og overgreb i sig selv. En et-årig har generelt sagt mere behov for M end for F. Det er et banalt biologisk synspunkt, som de fleste fagfolk er enige om.
Jeg skuffes lidt over, at domstolene ikke i sin begrundelse er mere kontante på det punkt – og på den dårlige opførsel.
Kontante domme ville have bedre præventiv betydning.
Viggo Bækgaard