Bopæl for 5-årig D fortsat hos M under fortsat fælles forældremyndighed. 8/6-samvær ændret til 7/7. Flytteproblematik og gensidige bekymringer over adfærd, ØLD 10. juni 2021

 Bopæl for 5-årig D fortsat hos M under fortsat fælles forældremyndighed. 8/6-samvær ændret til 7/7. Flytteproblematik og gensidige bekymringer over adfærd, Retten i Glostrup 1. marts 2021 utrykt.

Kort baggrund:

Sagen var anlagt af F med to hovedbegrundelser. Dels var M flyttet kommune med afstand ca. 15 km, dels oplevede F, at M modarbejder især ferie- og helligdagssamvær.

M nedlagde påstand om eneforældremyndighed. Hendes samværspåstand endte med at være fortsat 8/6.  

Fs påstand vedrørende samværet var deleordning uanset placering af bopæl.

Det var en sag, hvor præcisering af samvær særligt i ferier og helligdage optog parterne og især F, da hans oplevelse var, at M ikke respekterede samvær, hvis ikke de var superpræcist formulerede. I forbindelse med helligdage var det særlig vigtigt at få præciseret de muslimske helligdage.

Midt under sagen begynder D i institutionen at tale om, at han bliver slået af M, hvilket førte til en underretning. Familieretshuset foretog også en underretning på baggrund af ”forældrenes høje konfliktniveau”.  

Der er en børnesagkyndig undersøgelse under sagen.

Sammenfattende betragtninger i undersøgelsen:

”Undersøgelsen viser, at D er en på alle områder alderssvarende udviklet, velfungerende dreng uden særlige behov. Han har et godt dansk sprog og begår sig også på (modersmålet).

Det er vurderingen, at han har en tryg og sikker tilknytning til begge forældre, og at han også er glad for og knyttet til Fs kone ÆF og hendes børn A på 8 år og B på 11 år.

Han fremtræder velpasset hos begge, og han indgår naturligt og upåfaldende i rutinerne hos begge. Der observeres generelt ikke bekymring for hans fremtræden hos hverken sin mor eller sin far.

M har i sagen forklaret, at F har udsat hende for psykisk og fysisk vold. D har ikke udvist tegn på at have oplevet eller overværet et anspændt klima mellem sine forældre, om end han sandsynligvis fornemmer forældrenes uenighed. Han udviser ikke aktuelt tegn på mistrivsel hos hverken den ene eller den anden.

F har på baggrund af udtalelser fra D i børnehaven og i samtale med kommunens sagsbehandler udtrykt bekymring for, at D bliver slået af M, og F er bekymret for Ms temperament. Undersøgelsen har ikke givet anledning til bekymring for, at D er blevet eller bliver slået af M eller på anden måde bliver udsat for dårlig omsorg hos M. D indgår uforbeholdent og helt upåfaldende i samspil med M. Han opsøger selv M, og han indgår afslappet i samspil og samtale med hende, og han kan også udfordre hende i den udstrækning, han gør. Han virker generelt som en meget velopdragen dreng, der ikke prøver grænser af.

Der er ikke noget i Ms fremtræden eller hendes forholden som forælder for D, der giver anledning til at mistænke vold, herunder heller ikke, at der skal have været vold tidligere. Man ville forvente en anden fremtræden hos D i samspillet med M, hvis der havde været en voldelig eller anden problematisk forholden fra Ms side. I stedet observeres en indforstået, tryg og følelsesmæssig dyb kontakt mellem dem.

Kommunen har efter samtale med D og vurdering af underretning om vold fra M ikke fundet anledning til at mistænke vold.

Det er uklart, hvad der alligevel giver D anledning til at sige, at M har slået ham. Dette har ikke været muligt i samtale med ham at få belyst nærmere, muligvis fordi han ikke ønsker at tale om det. Hvis det skal belyses nærmere, er det nødvendigt at tale med M om tid, sted, begivenhed og andre omstændigheder omkring hans oplevede vold fra Ms side, men han kommer ikke selv ind på noget i den retning, og han forekommer samtidig ikke særligt optaget af spørgsmålet om vold. I samtalen hos F er det påfaldende, at han af egen kraft indledningsvist selv siger, at M har slået ham. D har ikke noget særligt god tidsfornemmelse, men dette er forventeligt af alderen.

Undersøgelsen kan ikke afklare, om D er blevet slået, om han har oplevet at være blevet slået, om han har overhørt i samtale, at han skulle være blevet slået, eller om der er en anden forklaring på, at han siger, at han er blevet slået. Undersøgelsen viser dog, at han ikke er påvirket heraf.

Begge forældre vurderes at være gode omsorgsgivere med en god fornemmelse for Ds behov og interesser, og begge vurderes på baggrund af både deres fremtræden i de i undersøgelsen foretagne observationer og på baggrund af Ds positive fremtræden og trivsel at varetage og også fremover at kunne varetage omsorgen for D fint. Der ses forskel på forældrenes tilgang til D på den måde, at F er mere optaget af indlæringsmæssig stimulation af D, end man almindeligvis ser i familier, mens M er mere optaget af den følelsesmæssige og legefokuserede kontakt med ham. Begge forældre tager sig dog godt af D, og undertegnede har ingen bekymring for deres forældreevner.

Undersøgelsen viser, at D trives godt med at være meget hos begge forældre.

Med bopæl hos M vil han bevare den nuværende dagligdags tilknytning til hende. Med bopæl hos F vil han skulle igennem en vis  omstilling, idet han utvivlsomt har et følelsesmæssigt tæt forhold til hende.

Det er med bopæl hos F vurderingen, at der skal sikres en vidtstrakt kontakt med M også.

Med hensyn til det nuværende samvær, der er en 8/6-ordning med opdelt samvær, er det vurderingen, at D også vil kunne finde sig til rette med en ordning, hvor han er samlet hos F, men at han vil have brug for noget tilvænning.

Med hensyn til Fs ønske om feriesamvær er det vurderingen, at D vil kunne have glæde af almindeligt feriesamvær hos ham.”

Byrettens begrundelse:

Rettens begrundelse og resultat

Efter sagens oplysning, herunder navnlig den børnesagkyndige undersøgelse

lægger retten til grund, at D er et velfungerende barn, som har en tryg og sikker tilknytning til begge forældre, og at han trives godt med at være hos dem begge. Det lægges endvidere til grund, at begge forældre varetager omsorgen for D med en god fornemmelse for hans behov og interesser, og at begge har gode forældreevner.

Forældremyndighed

Forældreansvarsloven bygger på et udgangspunkt om, at et barn har ret til to forældre, og at barnet har krav på, at begge forældre påtager sig ansvaret og omsorgen for barnet. Efter loven fortsætter den fælles forældremyndighed, selv om forældrene har ophævet samlivet eller er blevet separeret eller skilt. Den fælles forældremyndighed kan kun ophæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at begge forældre har udvist evne og vilje til at samarbejde om D, og at de forstår at opretholde en løbende kontakt om D. De mindre uoverensstemmelser vedrørende pas er løst, og der er ikke påvist konkrete forhold, der giver grundlag for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde til bedste for D. Der er derfor ikke grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens § 11, 2.pkt.

Bopæl

D har siden parternes samlivsophævelse i 2017 haft bopæl hos sin mor.

Efter oplysningerne i den børnesagkyndige undersøgelse lægges det til grund, at D har et følelsesmæssigt tæt forhold til sin mor. Herefter og efter en samlet vurdering af sagens oplysninger vil det være bedst for D, at han bevarer bopælen hos sin mor, jf.  forældreansvarslovens § 4 og § 17.

Samvær

Det lægges til grund, at F på nuværende tidspunkt har samvær med D i en 6/8-deleordning.

Efter en samlet vurdering af Ds forhold som disse også er belyst i den børnesagkyndige undersøgelse samt henset til Ds nuværende alder, finder retten, at D skal have samvær med sin far i en 7/7-deleordning som påstået af F, jf. forældreansvarslovens § 19 og § 21.

I forhold til samvær, der ikke er hverdagssamvær, fastsættes det efter en samlet vurdering som nedenfor bestemt.

F frifindes for Ms påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed over D født (marts 2015).

M frifindes for Fs påstand om ændring af Ds bopæl.

D skal have samvær med F på følgende måde:

Lige uger fra mandag fra institution/skole til efterfølgende mandag i institution

skole. Første gang den 8. marts 2021.

Vinterferie

Lige år fra mandag i ferien fra institution/skole til mandag 7 dage senere i institution/

skole. Ferien følger skoleferien på det sted, hvor D bor.

Efterårsferie

Lige år fra mandag i ferien fra institution/skole til mandag 7 dage senere i institution/

skole.

Påske

Lige år fra mandag i ferien fra institution/skole til onsdag før Skærtorsdag i institution/

skole. Såfremt institutionen/skolen er lukket, sker aflevering kl. 12.00 ved Ds institution/skole.

Ulige år fra onsdag før Skærtorsdag fra institution/skole til tirsdag efter 2. Påskedag i institution/skole. Såfremt institutionen/skolen er lukket, sker aflevering kl. 12.00 ved Ds institution/skole.

Jul/nytår

Lige år fra den sidste dag inden juleferien til den 26. december kl. 12.00. Såfremt

institutionen/skolen er lukket, sker aflevering kl. 12.00 ved Ds institution/skole.

Ulige år fra den 28. december kl. 12.00 til den første åbningsdag i institutionen/

skolen efter nytår. Såfremt institutionen/skolen er lukket, sker aflevering kl.

12.00 ved Ds institution/skole.

Sommerferie

Tre gang 7 dage i skolernes sommerferie. Ferien begynder mandag kl. 12.00 og

slutter mandag kl. 12.00, og der kan maksimalt holdes 2 uger i træk.

Sommerferiesamværet må ikke lægges i forlængelse af det løbende samvær, således

at det samlede samvær bliver mere end 2 uger i træk.

Såfremt institutionen/skolen er lukket, sker aflevering kl. 12.00 ved Dl institution/

skole.

Placering af sommerferie

Kan forældrene ikke blive enige om sommerferiesamværets placering, bestemmer

F placeringen af sin ferie først i de ulige år. M bestemmer placeringen af sin ferie først i de lige år.

Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. februar. Hvis fristen ikke bliver overholdt, må den anden forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 1. marts.

Den, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest den 1. april.

I 2021 skal der vælges senest den 5. april. Hvis fristen ikke overholdes, må den anden forældre vælge først og skal give besked senest 15. april.

Kr. Himmelfart, Pinse, St. Bededag

Falder det løbende samvær i forbindelse med disse helligdage, udvides samværet

til også at omfatte helligdagen – for Kr. Himmelfartsferiens vedkommende

også med fredagen.

Eid

Ulige år de tre første dage ved Eid i forbindelse med Ramadanen med afhentning

og aflevering i institution.

Lige år de tre første dage ved Eid i forbindelse med Pilgrimsvandringen med

afhentning og aflevering i institution.

Såfremt institutionen/skolen er lukket, sker afhentning kl. 12.00 ved Ds institution/

skole og aflevering samme sted kl. 12.00.

Såfremt det anførte Eid er sammenfaldende med andre helligdage eller feriedage hos den anden forældre aflyses dette.

Bortfald af samvær Weekend- og hverdagssamvær bortfalder helt, hvis samværet helt eller bare delvis ligger i bopælsforældrenes ferier med D, hvis ferien ligger i skoleferierne.

Erstatningssamvær

Der er automatisk erstatningssamvær, hvis det løbende samvær ikke gennemføres,

medmindre den manglende gennemførelse af samværet skyldes den samværsberettigedes forhold. Erstatningssamværet er i den efterfølgende uge i det omfang og på det tidspunkt og de vilkår, som er aftalt eller fastsat. Erstatningssamværet forudsætter, at samværsforælderen i umiddelbar tilknytning til aflysningen meddeler bopælsforælderen, at der ønskes erstatningssamvær.

Samvær i udlandet

Forældrene kan frit tage Dl med til udlandet uden tilladelse fra myndigheder eller fra den anden forælder, når forældrene har fælles forældremyndighed.

Om afhentning og aflevering

Generelt sker afhentning og aflevering i Ds institution/skole. Såfremt instruktionen er lukket, barns sygedag eller fridag sker afhentning/aflevering kl. 12.00 ved Ds institution/skole eller efter nærmere konkret aftale.

Landsrettens begrundelse:

Efter sagens oplysning, herunder navnlig den børnesagkyndige undersøgelse lægger retten til grund, at D er et velfungerende barn, som har en tryg og sikker tilknytning til begge forældre, og at han trives godt med at være hos dem begge. Det lægges endvidere til grund, at begge forældre varetager omsorgen for D med en god fornemmelse for hans behov og interesser, og at begge har gode forældreevner.

Forældremyndighed

Forældreansvarsloven bygger på et udgangspunkt om, at et barn har ret til to forældre, og at barnet har krav på, at begge forældre påtager sig ansvaret og omsorgen for barnet. Efter loven fortsætter den fælles forældremyndighed, selv om forældrene har ophævet samlivet eller er blevet separeret eller skilt. Den fælles forældremyndighed kan kun ophæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at begge forældre har udvist evne og vilje til at samarbejde om D, og at de forstår at opretholde en løbende kontakt om D. De mindre uoverensstemmelser vedrørende pas er løst, og der er ikke påvist konkrete forhold, der giver grundlag for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde til bedste for D. Der er derfor ikke grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt.  

Bopæl

D har siden parternes samlivsophævelse i 2017  haft bopæl hos sin mor. Efter oplysningerne i den børnesagkyndige undersøgelse lægges det til grund, at D har et følelsesmæssigt tæt forhold til sin mor. Herefter og efter en samlet vurdering af sagens oplysninger vil det være bedst for D, at han bevarer bopælen hos sin mor, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 17.

Samvær

Det lægges til grund, at F på nuværende tidspunkt har samvær med Esmael i en 6/8-deleordning.

Efter en samlet vurdering af Ds forhold som disse også er belyst i den børnesagkyndige undersøgelse samt henset til Ds nuværende alder, finder retten, at D skal have samvær med sin far i en 7/7-deleordning som påstået af F, jf. forældreansvarslovens § 19 og § 21.

I forhold til samvær, der ikke er hverdagssamvær, fastsættes det efter en samlet vurdering som nedenfor bestemt.

Landsrettens domskonklusion: (Thi kendes for ret)

Familierettens dom stadfæstes med følgende ændringer:

Hverdagssamvær

D skal have samvær med F i ulige uger fra mandag med afhentning i institution/skole til efterfølgende mandag med aflevering i institution/skole.

Vinterferie:

D skal have samvær med F i lige år fra fredag ved skoleferiens start til den første åbningsdag efter skoleferiens afslutning Ferien følger skoleferien på det sted, hvor D går i skole.

Påskeferie

D skal have samvær med F i lige år fra fredag før palmesøndag med afhentning i institution/skole til onsdag før skærtorsdag med aflevering i institution/skole.

D skal have samvær med F i ulige år fra onsdag før skærtorsdag til tirsdag efter 2. påskedag i institution/skole. Hvis institutionen/skolen har lukket, sker aflevering kl. 12.00 ved institutionen/skolen.

Jul/nytår

D skal have samvær med F i lige år fra den sidste dag inden juleferien til den 27. december kl. 12.00. Hvis institutionen/skolen er lukket, sker aflevering kl. 12.00 ved institutionen/skolen.

D skal have samvær med F i ulige år fra den 28. december kl. 12.00 til den første åbningsdag i institutionen/skolen efter nytår.

Kr. himmelfart, pinse og store bededag

Disse helligdage medfører intet særligt samvær.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part

Kommentar:

Jeg bør nævne, at jeg var advokat for F både i by- og landsretten.

Sagen er atypisk derved, at D som nævnt under sagen i byretten begynder
at tale om, at han bliver slået af M. Det var udtalelser i neutralt rum og gav
anledning til den børnesagkyndige undersøgelse.

Forældrene er begge akademikere i gode stillinger.

Som det fremgår, blev der også et tema om psykisk vold i sagen.

Det understreges, at begge emner blev nedtonet i landsretten.

Der har været et fungerende om ikke velfungerende opdelt 8/6-samvær,
indtil sagen starter. Familieretshuset underretter på grund af højt
konfliktniveau.

Flere ting i denne sag er ikke helt karakteristisk.

Den børnesagkyndige undersøgelse konkluderer, at D er et særdeles
velfungerende barn, der reagerer normalt og trygt i begge hjem.

I virkeligheden ser vi måske et eksempel blandt rigtig mange i den
virkelige verden, hvor tingene spidser til under en løbende sag.

Normalt ville de givne omstændigheder ikke automatisk føre til en
7/7-ordning. Det er i den sammenhæng interessant, at parterne på trods af deres gensidige udtrykte modvilje mod den anden begge nedlægger påstand om deleordning i byretten.

Sagen blev anket af F, hvilket ved en umiddelbar betragtning kan virke
underligt. M havde nedlagt påstand om eneforældremyndighed i byretten, hvilket blev gentaget i landsretten men frafaldet under hovedforhandlingen.

Anken gik på, at F ønskede bopælen, fordi han havde oplevet, at M i
flere år havde brugt enhver mulighed for at spolere Fs samvær ved maksimal
udnyttelse af ”bopælsforælderens præferencer”.

Derudover ønskede F en ombytning af samværsugerne og en bedre
præcisering af EID-helligdagene.

Med hensyn til samværsugerne fik han medhold. Parternes situation er nu,
at F er i nyt ægteskab med sammenbragte børn, hvor ombytning vil passe bedre. M er ikke i nyt parforhold men ville ikke bytte ”frivilligt” uden reel
begrundelse.

Det er usædvanligt, at retten tager stilling til ombytning af uger. Forklaringen
her er åbenlyst, at der ikke var nogen begrundelse for vægringen fra M.

M påstod ifl. landsretsdommen stadfæstelse, hvilket jeg nu oplever som en
fejlskrift i landsretsdommen. Påstanden var 9/5, og retorikken passede bedre på det.

Resultatmæssigt er det reelt en stadfæstelse. Det er en smule ærgerligt
for parternes tilrettelæggelse, at de nu er nødsaget til både at læse by- og
landsrettens konklusioner ganske grundigt for at fange de finere nuancer i
samværsordningen.

Det er nemlig byretsdommen med de ændringer, der fremgår af
landsretsdommen, der gælder.

Til slut vil jeg lige nævne, at landsretten var åbenlyst og forståeligt
frustreret over at skulle forholde sig til meget specifikke samværspåstande.
Det er ganske uoverskueligt i en hovedforhandling at forholde sig til og forstå
mane detaljer.

Retsformanden indledte med et ønske om en gennemgang og forklaring. Jeg
havde instrueret F i problemstillingen på forhånd og havde forberedt ham på, at HAN havde ansvaret for lige præcist det under forklaringen. Det lykkedes helt klart kun, fordi han er særdeles veluddannet og selv har overblikket over især EID-problematikken og de gener, der havde været fra Ms side.

Det kan bestemt ikke anbefales at satse på landsrettens store engagement
i samværsdetaljer.

Viggo Bækgaard

10. juni 2021