Begrænset børnesagkyndig undersøgelse kunne ikke tillægges vægt. F fik i byretten bopælen og flyttede landsdel. M anset for primær omsorgsperson gennem 4 år for 4-årige A. Bopæl fortsat hos M, TFA 2019/173 VLD
Byrettens begrundelse
F findes ifølge psykolog P’s vurdering at udvise en høj grad af omtanke, god mentaliseringsevne og ansvar i forhold til at tage vare på A. Han er opmærksom på hendes trivsel og giver A den omsorg og den opmærksomhed, der er nødvendig for at fastholde hende i en sund og positiv udvikling. Retten er enig i psykologens vurdering af F, hvorved yderligere bemærkes, at han tillige findes at have det fornødne mentale overskud til at tage vare på A.
Heroverfor står, at M iflg. psykologens vurdering vil det godt for A og har rigtig gode hensigter, men det er usikkert, om hun i dagligdagen vil være i stand til at omsætte hensigterne, ligesom det virker, som om grænsesætning overfor andre kan være en udfordring for hende.
Som også anført af psykologen er det indtrykket, at M bærer på en skrøbelighed, hun gerne vil overvinde.
M har efter rettens vurdering da også personlige forhold, hun fortsat arbejder med og er belastet af, hvorved bemærkes, at hun har fået konstateret en belastningsreaktion og angst, i hvilken forbindelse hun var indlagt på psykiatrisk afdeling i perioden medio januar 2018-marts 2018.
Efter en samlet vurdering af, hvad der vil være bedst for A, finder retten, at A fremover skal have bopæl hos F.
Som anført af psykologen findes en evt. flytning af A ikke at ville påvirke A’s igangværende udvikling og hendes generelle trivsel væsentligt, hvorved også bemærkes, at A netop er fyldt 4 år.
Landsrettens begrundelse
A er 4 år gammel og har siden parternes samlivsophævelse i november 2015 haft bopæl hos sin mor, der må anses for A’s primære omsorgsperson.
Efter bevisførelsen, herunder de oplysninger om A, der foreligger fra kommunens pædagogiske dagplejekonsulent og fra A’s børnehave, lægges det til grund, at A er velfungerende og i god trivsel. Der foreligger ikke oplysninger, der giver grundlag for at antage, at A’s udvikling og trivsel er påvirket af morens sygdom på en måde, der fremadrettet giver grund til bekymring.
På denne baggrund og efter oplysningerne i øvrigt om parterne og deres forhold, og da A ved skift af bopæl vil komme væk fra de rammer, hun kender, finder landsretten, at det vil være bedst for A, at hun fortsat har bopæl hos sin mor.
Den undersøgelse, som på byrettens foranledning er gennemført af psykolog P, har ikke karakter af en egentlig børnesagkyndig undersøgelse. Undersøgelsen er alene baseret på en enkelt samtale med hver af parterne samt observation af A i børnehaven, hvor forældrene ikke var til stede. Notatet om den begrænsede undersøgelse kan ikke tillægges afgørende betydning.
M frifindes derfor. (fortsat bopæl hos M).
kommentar:
Det fremgår af sagen, at M kortvarigt blev indlagt på psykiatrisk hospital. M ønskede ikke, at F fik midlertidigt øget samvær i forhold til eksisterende 6/8-ordning. A var hos Ms forældre, mens hun var på hospital.
Den børnesagkyndige vurderede, at det ville være bedst for A at bo hos F. Det fremgår ikke af sagen, om F i forbindelse med sin flytning tog A med i henhold til byretsdommen. Det ses heller ikke, om sagen blev anket inden 14-dages fuldbyrdelsesfrist.
Landsrettens bemærkninger om, at den begrænsede børnesagkyndige undersøgelse ikke var en egentlig børnesagkyndig undersøgelse forekommer lidt besynderlige.
Sandheden er retligt set, at en børnesagkyndig ikke er dommer. Retten er derfor ikke forpligtede til at følge en børnesagkyndigs vurderinger, idet retten skal lægge mange forhold til grund for afgørelsen.
Jeg hæfter mig ved, at A kun er 4 år, og at forældrene gik fra hinanden, da A var omkring et år. For byrettens afgørelse taler dog, at der trods alt var en næsten deleordning.
Fs bopælsskifte synes at have haft afgørende betydning for landsrettens afgørelse.
Viggo Bækgaard