Afleveringstidspunkt efter feriesamvær. Statsforvaltningens afgørelse af 9. juni 2017.

Afleveringstidspunkt efter feriesamvær. Statsforvaltningens afgørelse af 9. juni 2017.

M har søgt om fastsættelse af afleveringstidspunkt til kl. 8.00 efter Fs feriesamvær i sommerferien med P, født den i november 2013.

F har søgt om at tidspunktet fastsættes til kl. 15.00.

Afgørelsen

Vi (Statsforvaltningen) har bestemt, at sommerferiesamværet starter kl. 15.00 med afhentning i institution og slutter torsdag 6 dage senere med aflevering i institution senest kl. 15.00.

Samværet er nærmere beskrevet i det tillægsdokument, som vi vedlægger.

Begrundelse

Vi har lagt afgørende vægt på, at Statsforvaltningen ved fastsættelse af feriesamvær i 6 dage, mener, at der er tale om 6 hele dage, og at hvis feriesamværet starter kl. 15.00 med afhentning i institution, så også skal slutte senest kl. 15.00 med aflevering i institution.

Det forhold at M henstiller til, at P afleveres om morgen, så hun har tid til at lande i løbet af dagen, at P kun 2 gange i sit liv har prøvet at sove væk fra P i 4 nætter, at P første gang lå syg i flere dage efter og skreg om natten, og at P også anden gang havde voldsomme reaktioner, kan ikke føre til en ændret vurdering.

Statsforvaltningen har herved lagt vægt på, at M og F er enige om at sommerferiesamværet skal starte og slutte i institutionen, at der således ikke er påvist særlige forhold, der kan begrunde, at feriesamværet ikke skal vare i 6 hele dage, og at overgangen for P vil være den samme, uanset om hun bliver afleveret i institutionen om morgenen og afhentet inden frokost eller om hun bliver afleveret i institutionen senest på det tidspunkt hun sædvanligvis hentes i institutionen, da afhentning og aflevering i begge tilfælde sker i institutionen.

Statsforvaltningen kan ved uenighed om samværet træffe afgørelse herom og fastsætte de nødvendige bestemmelser i forbindelse hermed. Samvær fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnets forhold. Vi skal som udgangspunkt kun tage stilling til spørgsmål, der har betydning for de overordnede rammer for samværet. Spørgsmål af mere detailpræget karakter må løses af parterne indbyrdes, eventuelt gennem børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling.

Statsforvaltningen har ikke fundet anledning til at sende Fs bemærkninger af 6. juni 2017 i høring, da bemærkningerne ikke har ført til en ændret vurdering.

Statsforvaltningen skal dog henstille til, at forælderene samarbejder på bedst mulig vis af hensyn til Ps tarv.

Kommentar:

Personligt er jeg stødt på præcis denne problemstilling to gange i sager op til denne sommer. Pudsigt nok men absolut ikke usædvanligt for en advokat har jeg den ene gang lagt øre til mors synspunkter og den anden til fars. For at sige det ligeud: argumenterne var næsten ens fra Ms side i begge sager.

Præcist sådan er det også for Statsforvaltningen. Derfor er det også naturligt, at man tager udgangspunkt i nogle overordnede principper. Selvfølgelig skal Statsforvaltningen foretage en konkret vurdering, men man tager altså udgangspunkt i en hovedregel.

Denne hovedregel er præciseret i det første afsnit:

” Vi har lagt afgørende vægt på, at Statsforvaltningen ved fastsættelse af feriesamvær i 6 dage, mener, at der er tale om 6 hele dage, og at hvis feriesamværet starter kl. 15.00 med afhentning i institution, så også skal slutte senest kl. 15.00 med aflevering i institution. ”

Man kunne selvfølgelig godt ønske sig, at Statsforvaltningen detaljepræciserede ned til allersidste punktum, minut og sekund. Vil man have problemer, skal der såmænd kun en kommafejl til for at skabe problemerne.

Mere generelt tænker jeg, at mange forældre simpelthen ikke forstår børns reaktioner. De overfortolker i overensstemmelse med, hvad de selv mener.

Jeg prøver at eksemplificere fra mit eget liv.

Da mine børn var små, havde vi en stiltiende aftale om aflevering af dem, når de skulle i gæstedagpleje. Det var lige så sikkert som amen i kirken, at ungerne udtrykte dyb mishag over at blive afleveret til en ”fremmed” dagplejemor, som de måske kun havde set få gange. Mor kunne slet ikke klare det der med, at ungerne klamrede sig til hende og ikke ville afleveres. Afleveringen tog for lang tid. Så blev ordningen, at når de skulle i gæstedagpleje, afleverede jeg. Reaktionen var den samme, men den kyniske far sagde, at sådan var det nu engang – og løb hurtigt væk.

Ingen har nogensinde været i tvivl om, at de faldt ned, så snart jeg var gået og i øvrigt havde det vidunderligt hos enhver sød gæstedagpleje.

Jeg ved, at historien er genkendelig i næsten alle situationer.

Nu er børnene blevet mere end voksne. Der er kommet børnebørn til. Også her genkender jeg noget, som jeg hører fremstillet af skilsmisseforældre som nærmest tydelige tegn på mishandling.

Alle 4 børnebørn elsker farmor og farfar. Vi ser dem meget og har dem ofte. De piber aldrig, når de afleveres eller hentes. Der er heller aldrig noget vrøvl overhovedet. De kan have været supereksemplariske i flere dage. I det microsekund forældrene kommer, eller vi afleverer ungerne, starter al ”vrøvl”. De styrter hen til deres respektive mødre og klamrer sig. Straks begynder de at slås indbyrdes og pylre.

Bopælsforældre vil tolke skilsmissebørns tilsvarende adfærd som udtryk for, at de har haft det forfærdeligt. Ja de værste eksemplar af skilsmisseforældre vil skrue sig op til, at børnene er blevet vanrøgtet.

Mit budskab er selvfølgelig ikke, at alle skilsmissebørn har det vidunderligt. Således var der forleden en rigtig interessant artikel om curlingforældres opdragelse sat over for børn, der ”lever uden kærlighed og støtte fra deres forældre eller oplever fx mishandling, misbrug, psykisk sygdom eller mange uoverensstemmelser i hjemmet.” Se kronikken af Mai Heide Ottosen, seniorforsker, SFI, og Karen Margrethe Dahl, forsker, SFI

Viggo Bækgaard

14. juni 2017