Afgørelse om ophævelse af samvær med 9½ årig P, Statsforvaltningen 23. april 2017

Afgørelse om ophævelse af  samvær med 9½ årig P, Statsforvaltningen 23. april 2017

Afgørelse vedrørende P på 9½ år.

Afgørelse

Vi har bestemt, at samværet ophæves.

Begrundelse

Vi har lagt vægt på Ps alder.

Vi har lagt stor vægt på, at P entydigt og vedholdende både overfor byretten og kommunen giver udtryk for, at hun på nuværende tidspunkt ikke ønsker at se sin far.

Vi har lagt afgørende vægt på, at P nu er henvist til børnepsykiatrisk udredning på baggrund af bekymring fra hendes psykolog, som vurderer, at P muligvis har posttraumatisk stresssyndrom forårsaget af tidligere gennemførte samvær.

Det er vores vurdering, at det ikke er hensigtsmæssigt at gennemføre overvåget samvær på nuværende tidspunkt, da dette vil medføre et yderligere pres på P.

Muligheden for at iværksætte en børnesagkyndig undersøgelse i sagen har været overvejet, men det er vores vurdering, at P lige nu har brug for ro og for, at der ikke verserer sager om hende ved de forskellige myndigheder.

Vi finder desuden, at Ps perspektiv er grundigt belyst gennem de børnesamtaler, hun har deltaget i hos Retten i Lyngby og X Kommune, hvor hendes relation til F er
drøftet i begge tilfælde, dels med en socialrådgiver, dels med en psykolog.

Vi mener derfor, at det vil være bedst for P, at der ikke er samvær for tiden. Det er vores vurdering, at sagen kan tages op til fornyet behandling, når der foreligger en afklaring af den psykiatriske udredning af P.

Statsforvaltningen vil ikke være afvisende overfor at etablere støttet samvær på et senere tidspunkt, såfremt det måtte skønnes bedst for P, at kontakten til hendes far genetableres.

Det er Statsforvaltningens vurdering, at der er tale om en sag, hvor konfliktniveauet er så højt og sagen så kompleks, at Ps trivsel er voldsomt påvirket, uagtet, at samværet har været afbrudt i 10 måneder og uagtet, at der ikke har været kontakt i den periode, hverken mellem P og F eller mellem F og M.

På baggrund af ovenstående finder vi det bedst for P, at der ikke skal være samvær for tiden.

Sagens oplysninger (uddrag)

Det fremgår af sagen, at samlivet mellem F og M er ophørt i april 2015, og at de i den forbindelse aftalte, at P skulle have bopæl hos sin mor og en 7/7-deleordning
med sin far.

Deleordningen kørte frem til den 27. juni 2016, og siden har samværet været afbrudt. Afbrydelsen skyldes en fysisk konfrontation mellem forældrene, i hvilken forbindelse F blev meldt til politiet af M for vold. Straffesagen blev imidlertid henlagt.

Forældrene deltog i konfliktmæglingstilbuddet ved Statsforvaltningen ”Forældre sammen – hver for sig”, men blev ikke enige om samværet, hvorfor juridisk sagsbehandling blev påbegyndt. Den 19. august 2016 traf Statsforvaltningen afgørelse om afslag på kontaktbevarende samvær med baggrund i en lægeudtalelse, hvoraf fremgik, at det anbefaledes, at P ikke kom på samvær, og med baggrund i det høje konfliktniveau mellem forældrene.

Den 22. august 2016 blev der afholdt møde i Statsforvaltningen. Der blev under mødet ikke opnået enighed om samværet, hvorfor Statsforvaltningen skulle træffe afgørelse i sagen efter en grundigere belysning af barnets perspektiv.

F har efterfølgende gjort opmærksom på, at muligheden for støttet samvær blev drøftet under mødet. Dette fremgår ikke af mødenotatet.

Sideløbende med samværssagens behandling har Retten i Lyngby behandlet en sag om Ps bopæl.

P gik frem til sommerferien 2016 i Y-by skole (i Jylland) og de har udtalt sig til sagen. P var, da hun gik i Y-by skole, en pige, som trivedes og var glad. Hun lod til at have det godt, uanset hos hvem af forældrene hun opholdt sig og begge forældre var engagerede i Ps skolegang.

X-by Kommune, hvor P siden sagens begyndelse har fået bopæl på en beskyttet adresse sammen med sin mor, har udtalt sig til sagen i flere forbindelser. De har blandt andet sendt den tværkommunale underretning, som Y- Kommune den 25. august 2016 sendte til X-by Kommune.

Heraf fremgår blandt andet:
”…der af holdes en børnesamtale med P , hvor hun tydeligt giver udtryk for, at hun er bange for sin far og at hun ikke ønsker at være sammen med ham. P fortæller, at far taler grimt om mor ti l hende, at far beder hende sige usande ting om mor, fx at mor ikke passer ordentlig på hende mm.

P har det tydeligt meget svært og hun fortæller, at far vil sige, at det hun har fortal t ikke er korrekt. P fortæl ler at far han l yver.”

X-kommune valgte efterfølgende at påbegynde den børnefaglige undersøgelse, som Y-Kommune skulle være gået i gang med inden Ps flytning fra kommunen.

Statsforvaltningen bad ved brev af 25. november 2016 X Kommune om at foreholde P spørgsmålet om samvær i forbindelse med, at man også skulle tale med hende til brug for den børnefaglige undersøgelse.

Den 20. januar 2017 blev der taget telefonnotat af samtale med socialrådgiveren fra X Kommune efter, at hun havde afholdt børnesamtale med P. Af notatet fremgår blandt andet:

”Da de flyttede i sommers fik P ikke rigtig noget at vide, før det skulle ske. Hvis hun frit kunne ønske, skulle hun aldrig se sin far igen. Hun siger, at far begår psykisk terror mod hende og er ond, og det er også derfor hans anden søn, D, ikke vil se ham.”

Statsforvaltningen aftalte før årsskiftet med Ps advokat, at vi skulle modtage notat fra den børnesamtale, der blev afholdt i retten den 14. december 2016. Dette har vi modtaget den 24. marts 2017, idet det først meget sent er blevet afsendt fra retten.

Af notatet fremgår blandt andet:

”Adspurgt om kontakten til faren, fortæller P, at hun ikke har set ham siden dengang lige før sommerferien, hvor han kørte hende hjem, og han blev uvenner med mor. Far ville have nogle ørenringe, som farmor og farfar havde givet hende, og hendes mor vil le have en top, som mormor havde givet hende. De skændtes og mor fik to blå mærker. P var rigtig ked af det, og løb indenfor og græd. P har også tidligere hørt hendes forældre skændes. Da de boede sammen skændtes de tit, og P rendte ind til sin storesøster eller –bror.

…..

P  har ikke lyst ti l at se sin far, og vi l først se ham, når hun er parat. Med parat mener P, når hun er blevet ældre og fået mere mod ti l det. P gentager adskillige gange, at hun bare ikke har lyst ti l at se sin far. ”

Rettens børnesagkyndige psykologs indtryk af P under samtalen er, at hun er en alderssvarende 9-årig, der virker klemt i de konflikter, hun har oplevet mellem sine forældre.

“Det vurderes hensigtsmæssigt, at P støttes i, at kontakten til hendes far bliver genetableret.

Statsforvaltningen har fået oplyst, at Retten i Lyngby endnu ikke har afsagt dom i bopælssagen, da retten – ligesom Statsforvaltningen – har valgt at afvente den børnefaglige undersøgelse fra X Kommune.

Den færdige børnefaglige undersøgelse blev modtaget i Statsforvaltningen den 16. marts 2017.

Følgende fremgår af undersøgelsens sammenfatning og analyse:

”…..

P giver selv udtryk for, at hun er god ti l at spidse øre og lytte efter, når hendes mor snakker om hendes far. Ofte l ister P ud på toilettet, når hendes mor tror, hun sover, el ler lader som om hun skal have vand, og lytter til samtalen mel lem hendes mor og Ms nye kæreste, som ofte omhandler hendes far og hans familie. Ifølge P ved hun alt hvad der sker mel lem hendes forældre, hvilket kommer ti l udtryk i hendes egne forklaringer, idet P italesætter ting, ord og har sætninger, som hun ikke burde kende i hendes alder. P  har ligeledes overværet episoden mellem hendes forældre, hvor de råbte og skændtes meget voldsomt, og blev fysiske over for hinanden. P beskriver selv, at hun var meget bange og syntes efterfølgende det var synd for hendes mor, da hun blev meget ked af det. Ligeledes har P udtalt, at hun ikke vi l se sin far efter det han har gjort mod hendes mor. Siden jul i 2016 har P  flere gange givet udtryk for, at hun ikke vi l se sin far og hvi s hun selv kunne vælge vi l le hun bo hos hendes mor og kun være få dage hos hendes far, men ikke hver uge, idet han altid skælder hende ud for ting, hun ikke har gjort, fortæl ler grimme ting om hendes mor og lyver.

Analyse: (uddrag)

Det må antages, at den voldelige episode mellem M og F  har medført at konflikten mellem dem er eskaleret yderligere, hvor konfliktniveauet er gået fra uenigheder ti l at blive en kamp omkring samvær og forældremyndigheden over P. Det er umuligt at afgøre hvordan forholdet mel lem forældrene har været inden skilsmissen samt at skelne mel lem deres forklaringer, men det kan antages, at deres nuværende indbyrdes konfliktniveau er uhensigtsmæssigt for P, idet hun bliver klemt i midten.

M og F  har ikke formået at holde P  ude af deres indbyrdes konflikter, ti l trods for de begge har et ønske herom. På Ps tidligere skole havde hun koncentrationsbesvær, fordi hun kom til at tænke på sine forældres uenigheder, hvilket må antages at være på baggrund af hendes forældres skilsmisse og de indbyrdes uenigheder og konflikter, der var i den forbindel se. Efter P  er flyttet ti l X-by og har skiftet skole, giver hun ikke længere udtryk for koncentrationsbesvær og beskrives af skolen, som en pige, der er faldet godt til og som trives. At P er faldet godt ti l i skolen kan antages, at være fordi , hun ikke længere er udsat for at opleve hendes forældres indbyrdes konflikter, idet et barn i mistrivsel må formodes at have sværere ved at falde ti l i et nyt miljø.

I børnesamtalen opleves P stadigvæk at være optaget af sine forældres uenigheder og tænke på det, idet hun gør meget ud af at fortæl le, hvad hun ved omkring konflikten. P har kun fået oplysninger ved at smuglytte ti l sin mors samtaler omkring sin far og hans familie. Dette er ikke hensigtsmæssigt, og vi ser en pige, som stadig er påvirket af sine forældres indbyrdes konflikter, idet hun netop vælger at smug lytte ti l sin mor.

Det er et tydeligt tegn på, at selvom P ikke længere ser og oplever forældrenes konflikter fysisk, så beskæftiger hun sig stadigvæk meget med deres konfiktniveau, hvordan hendes mor omtaler hendes far, og forældrenes indbyrdes forhold. Det kan have betydning for Ps udvikling, såfremt der ikke kommer på denne situation, idet P ikke er gammel nok ti l at være involveret og have kendskab ti l forældrenes konflikter. Ligeledes er P ikke moden nok ti l at kunne forstå og tage ansvar for hendes forældres handlinger, og det må formodes at påvirke Ps overskud ti l at være barn samt påvirker hende fremadrettet, hvi s hun ikke bl iver adskilt f ra sine forældres konfl ikter. Det er M og Fs ansvar at holde deres konflikter og uenigheder væk f ra deres datter,  og  P  skal holdes f ri fra at skul le tage stilling ti l sine forældres konflikter og kunne være sig selv.

P har brug for at være loyal og knyttet ti l begge sine forældre og hvi s hun fremadrettet inddrages i konflikter,  hun modenhedsmæssigt ikke er parat ti l , kan der være risiko for, at det påvirker hendes udvikling og hendes oplevelse af integritet kan blive truet.”

Den 20. marts 2017 modtog Statsforvaltningen fra Ms partsrepræsentant ved Kids Rescue kopi af et brev fra Ps psykolog til egen læge samt kopi af egen læges henvisning af P  til børnepsykiatrisk udredning.

Af psykolog MBs brev dateret februar 2017 fremgår, at Pe har voldsomme mareridt og angstreaktioner, der er direkte forbundet med relationen til hendes far.

P har til psykologen beskrevet, at hun i en periode op til samværsafbrydelsen, havde været bange, inden hun skulle på samvær. Dette grundet i farens temperament og i, at hun ikke følte sig mødt på en relevant måde af sin far.

P fremstår for psykologen som bange for sin far, og det er psykologens vurdering, at hun har holdt på sine følelser og gennemført samvær hos sin far, som har haft traumatiserende effekt på hende.

Psykologen tænker, at den angst, P udviser har posttraumatisk karakter, og beder derfor lægen henvise til psykiatrisk udredning med henblik på at afklare, om P har PTSD og eventuelt andre lidelser.

Det fremgår af kopi af lægens henvisning, at P er henvist den 1. marts 2017.

F  har søgt om samvær i ulige uger fra fredag efter skole til søndag, så P er tilbage på sin bopæl ved 18-tiden. Derudover har han søgt om en ligedeling af skoleferierne.
F har oplyst, at han er indstillet på, at samværet kan genetableres i Ps tempo og gerne med overvågning, såfremt dette måtte anses for at være nødvendigt.

F har gjort gældende, at han finder det helt uforståeligt, at situationen er kørt så langt ud og, at M forsøger at tegne et billede af, at han er en voldelig og alkoholiseret
mand, hvilket på ingen måde er tilfældet. Han kan slet ikke genkende, at P skulle være bange for ham.

M har oplyst, at hun ikke er afvisende overfor, at der kan være samvær, blot skal det ske på Ps præmisser og efter hendes ønske. Når P lige nu ikke ønsker samvær, vil
M bakke hende op i det, da hun er overbevist om, at P  vil bryde sammen, såfremt hun presses på samvær.

Det er Ms ønske, at samvær først genetableres, når P selv kommer og giver udtryk for, at hun er klar.

Kommentar:

Jeg har valgt at lægge afgørelsen ud i næsten fuld anonymiseret længde af flere grunde.

Dels er det selvfølgelig interessant at bemærke, hvor lang sagsbehandlingstiden er i statsforvaltningssystemet.

Derudover er det tankevækkende, hvor meget der i virkeligheden skal til, før samværet rent faktisk stoppes. Det burde være åbenlyst for enhver, at P i denne sag har lidt ganske længe bare ved selve sagens eksistens. Hun har ikke været i samvær siden sommeren 2016, selv om samværet ikke har været formelt stoppet af Statsforvaltningen. Det er altså åbenlyst ikke selve samværet ”nu” men frygten for samværet og påvirkningen af konflikten, der har gjort særlig behandling nødvendig.

Til historien hører, at byretsdommeren i sagen både har skubbet til pigens traumer og samtidig indirekte været katalysator for, at en vigtig oplysning er kommet frem i sagen.

Der blev nemlig i ugen før jul afholdt et af de særlige nordsjællandske retsmøder med dommer og børnesagkyndig. Nogle af disse retsmøder er retssikkerhedsmæssigt en skandale.

Dommere vil helst ikke høre om problemer. Der skal kun ses fremad. Formålet med den type retsmøder er næsten som i Statsforvaltningen at massere parterne til en løsning. Dommeren konstaterede i sin usigelige visdom, at han ikke havde hørt noget som helst, der kunne forhindre en hurtig genetablering af samværet.

Da det var lige op til jul (12. december), syntes dommeren, at det ville være hyggeligt for P at få et hurtigt samvær med F, som så kunne tage hende med i Tivoli. Det kunne M bestemt ikke bare sådan lige acceptere, da hun fortalte, at P var meget stærkt påvirket og virkelig ikke ville i samvær.

Dommeren meddelte så, at det sandelig var noget, han bestemte. Hvilket jo åbenlyst ikke er rigtigt, da det ikke i dag er retten men Statsforvaltningen, der gennemfører samvær.

Så fandt han på, at der 2 dage efter skulle være en samtale med P, som (selvfølgelig efter loven) skulle gennemføres af den børnesagkyndige. Men dommeren ville også deltage.

Citat fra retsbogen: ” Med henblik på yderligere beslysning af P situation besluttede dommeren, at der skal afholdes samtale med P den 14. december 2016 kl. 15.30.

Der udarbejdes af psykologen notat vedrørende samtalen, der sendes til advokaterne.

Ud fra samtalens forløb vurderes, om der er grundlag for at straks at genoptage samværet mellem sagsøger og P ”.

Dommeren fandt så på endnu en utraditionel løsning. Retsbogsudskrift dateret 14. december i sagen indeholder denne beslutning:

”På grundlag af samtalens forløb besluttede dommeren, at sagsøgers relation til P søges yderligere belyst gennem en samtale mellem sagsøger, psykolog BT og P.

 Samtalen afholdes i rettens regi den 21. december 2016 kl. 15.30.

 Notat fra bømesamtalen dags dato fremsendes snarest til advokaterne.”

 Samtalen blev meget traumatiserende for P. Hun blev fuldstændig panisk, og der kom umiddelbart efter en meget bekymrende udtalelse fra den psykolog, hun gik hos. Mindst lige så vigtig var, at Fs nu voksne særbarn valgte at sende Ms advokat en mail, hvori han utvetydigt udtrykte bekymring for Ps samvær ud fra egne erfaringer i fortiden.

 Disse to forhold førte til, at Ms advokat på hendes vegne tilkendegav, at et sådant dommerdikteret overvåget samvær ikke kunne accepteres og i øvrigt ikke ville blive efterlevet. Samtidig bad advokaten dommeren om at vige sit sæde på grund af den inhabilitet, han havde rodet sig ud i.

 Det er til dato ikke lykkedes. Det endelige retsmøde om bopæl og forældremyndighed er ikke berammet endnu.

 Sluttelig bemærkes, at referatet fra rettens samtale med P først fremkom i slutningen af januar.

 Sagen illustrerer, at der i sandhed er store mangler i systemet desværre både i Statsforvaltningen og i retssystemet.

 I et ikke helt ubetydeligt omfang må man sige, at sagsbehandling ikke kun handler om retsregler og ressourcer. De personer, der behandler sagerne, har også betydning.

 Så man kan sige, at følgende gamle talemåde sådan set stadig har en vis betydning:

 “Tak du din Gud, min søn, sagde kællingen, at du ikke kom for Riber Ret” – hun så sin søn hænge i Varde galge ved Tinghøj.”

 Viggo Bækgaard