9-årig D skulle udleveres til F, som var bopælsforælder, uanset Ds udtalelser. Sagen ikke henvist til Familieretshuset, TFA 2023/132 VLK
Byrettens begrundelse
Sagen drejer dig om udlevering af fællesbarnet, D på 9 år til bopælsforælder efter endt samvær.
Det fremgår, at der er afholdt flere børnesamtaler med barnet. Senest er der holdt børnesamtale den 1 0. november 2022. Samtalerne er afholdt grundet indberetninger fra barnets skole.
Af samtalerne fremgår bl.a., at barnet gentagne gange fortæller om, at far bliver sur og tager så hårdt fat i arm og mave, at det gør ondt på barnet, hvilket gør barnet ked af det. Episoder, hvor faderen efter barnets forklaring ikke stopper, selvom barnet siger stop. Faderen kalder desuden barnet grimme ord. Barnets humør er et på en skala fra et til ti, når barnet er hos faderen. Det fremgår videre, at barnet er tilbageholdende med at ville tale om faderen, da barnet frygter faderens reaktion.
Det fremgår videre, at barnet ikke har det godt, og det anbefales, at barnet får ro.
Det vil derfor med sikkerhed ikke være til barnets bedste at gennemtvinge udlevering barnet som påstået.
Familieretten har tidligere behandlet sager om udlevering mellem samme parter, herunder for få uger siden, hvor parterne var uenige om, hvordan aftalen om samvær skulle forstås.
Det fremgår, at moderen har anmodet Familieretshuset om at træffe midlertidig afgørelse om bopæl og samvær. Det er oplyst, at barnet aktuelt ikke kommer i skole eller deltager i fritidsaktiviteter af frygt for, at faderen kommer og henter barnet hjem.
Herefter og efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen finder familieretten, at der aktuelt ikke er grundlag for at gennemtvinge udlevering af barnet, og sagen skal henvises til Familieretshuset til vurdering af, om samværsaftalen skal ændres eller ophæves. Familieretten henviser til retsplejelovens § 456 R.
(Resultat i byretten: ikke udlevering).
Landsrettens begrundelse
D har siden 2015 haft bopæl hos F.
Det må i almindelighed anses for bedst for et barn, at der opretholdes uændrede bopælsforhold, så længe en sag er verserende ved Familieretshuset eller Familieretten, og der endnu ikke er truffet materiel afgørelse i sagen. Landsretten finder efter det, der er oplyst om S og parternes forhold, at fuldbyrdelsen af afgørelsen om bopæl vil være til D’ bedste, jfr. Retsplejelovens § 456 R., 1. pkt.
Landsretten bemærker herved, at der ikke foreligger oplysninger om forandrede forhold, der kan føre til, at der er behov for at henvise sagen til Familieretshuset til vurdering af, om afgørelsen om bopæl skal ændres eller ophæves, jf. retsplejelovens § 456 R., 2. pkt. Der er herved bl.a. taget hensyn til oplysningerne i den børnefaglige undersøgelse og den seneste indberetning fra D’ skole, og at D’ udsagn om F’s adfærd over for ham har været drøftet med X Kommune og i kommunalt regi i august/september måned 2022 uden, at kommunen har foretaget foranstaltninger.
Landsretten tager derfor F’s principale påstand til følge.
(Landsrettens resultat: D skulle udleveres til F).
Kommentar:
En afgørelse, der endnu engang bekræfter, hvor forvirrende og reelt uoverskuelig dette område må være, når man forsøger på at sætte sig ind i sit eget barns situation.
Der henvises i præmisserne til en børnefaglig undersøgelse, som er fra december 2022. Den beskriver angiveligt, at M trods massiv familiekonsulentstøtte har svært ved at skabe struktur i hjemmet.
Igen må jeg understrege, at mine korte referater, der oftest kun indeholder retternes præmisser, ikke altid giver det fulde overblik.
Således antydes sandheden i en generel læresætning, hvorefter det sjældent er rent sort/hvidt, hvad systemet skal forholde sig til.
Viggo Bækgaard
13. juni 2023