8-årig tilbagegives til M i Polen, UFR 2014/1295 ØLK
Byrettens begrundelse:
D’s ophold i Danmark er som erkendt af begge parter omfattet af lov om børnebortførelse § 10.
Anmodning om tilbagegivelse er fremsat i umiddelbar forlængelse af mors kendskab til, at far ikke ville tilbagegive D, og indenfor 12 måneder.
Mors forhold er efter det oplyste økonomisk skrøbelige, og de valg, mor har taget med hensyn til bolig og arbejde, forekommer ikke med sikkerhed at tage afgørende hensyn til D’s behov.
D, der af den særligt børnesagkyndige psykolog er vurderet at fremstå forholdsvis moden af sin alder, har givet klart udtryk for, at hun ønsker at bo hos far, og at hun ønsker at besøge mor af kortere varighed. D har begrundet sit ønske om at bo hos far i, at hun ikke bryder sig om mors kæreste og kommende mand, og i en glæde ved sin lillebror og den tilværelse, hun er påbegyndt her.
Fogedretten finder det sandsynligt, at de nævnte forhold under de angiveligt allerede anlagte forældreansvars- eller bopælssager vil kunne få afgørende indflydelse på vurderingen af, hvor D i fremtiden skal bo. Men de oplyste omstændigheder kan ikke, ej heller sammenholdt med at D modsætter sig hjemgivelsen, på afgørende vis begrunde en formodning om, at undtagelsesbetingelserne i lovens § 11 er opfyldt, så det kan begrunde en nægtelse af at imødekomme begæringen om hjemgivelse, hvorfor bestemmes
D skal hjemgives til sin mor, M,
Under hensyn til afgørelsens indgribende betydning, og da der allerede er nedlagt påstand om, at der tillægges et kæremål opsættende virkning, vil der ikke blive taget skridt til effektiv hjemgivelse, før der har fundet yderligere drøftelser sted herom, og om tilrettelæggelsen af hjemgivelsen, med begge parters advokater og evt. med Socialministeriet om fremgangsmåden.
Landsrettens begrundelse:
Efter § 10 i lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser mv. skal D som udgangspunkt tilbagegives til indkærede.
Efter det fremkomne findes der ikke at foreligge en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være til skade for D’s sjælelige eller legemlige sundhed, eller at hun på anden måde bliver sat i en situation, som hun ikke bør tåle, jf. lovens § 11, nr. 2.
Landsretten finder endvidere, at der ikke bør tillægges D’s mening til spørgsmålet om tilbagegivelse afgørende betydning, jf. lovens § 11, nr. 3. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at D er 8 år, og at der er usikkerhed om hendes forståelse af konsekvenserne ved at flytte til Danmark fra sin moder i Polen, hvor hun har boet siden sin fødsel, og som hun har haft bopæl hos siden forældrenes samlivsophævelse i 2009.
Det tiltrædes derfor, at der ikke foreligger omstændigheder, jf. lovens § 11, hvorefter tilbagegivelse kan nægtes. Landsretten stadfæster herefter fogedrettens afgørelse.
(stadfæstelse)