8-årig skulle bo hos F, efter at M meddelte, at hun flyttede til en andenby, TFA 2015/682 VLD
Byrettens begrundelse:
Det lægges efter bevisførelsen, herunder også samtalen med A på embedskontoret, til grund, at A er knyttet til begge sine forældre, der begge er egnede til at være bopælsforælder.
Det lægges videre til grund, at A trives i sit nuværende miljø, hvor hun er glad for sin skole og sine kammerater, og hvor hun er vokset op.
Det fremgår af sagen, at sagsøgte er gravid og vil flytte til – – – for at bo sammen med sin nye kæreste, der har to børn på 8 og 4 år fra et tidligere forhold.
Efter det anførte lægges det efter en samlet vurdering til grund, at det vil være bedst for A, der er 7 år gammel, at forblive i sit kendte og vellidte miljø, hvor hun er tryg og trives, og hvor hun har en nær tilknytning til sin familie.
Retten tager derfor den af F nedlagte påstand til følge, jf. forældreansvarslovens § 17, stk. 1, 1. pkt., jf. § 4.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten tiltræder, at begge parter er egnede til at have A boende.
Efter bevisførelsen for landsretten og af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at det efter en samlet vurdering er bedst for A, at hun får bopæl hos F.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Kommentar:
Selv om sagen vedrører en flytteproblematik, skal man hele tiden tænke på, at det er konkrete mennesker og især konkrete børn, det hele handler om.
I denne sag har forældrene været fra hinanden et års tid. I den periode kan man se, at M har haft 2 kærester, og at hun agter at flytte sammen med sin nye kæreste, der i forvejen hat to børn, hvortil kommer, at M er gravid.
F fremstår over for det noget mere rolig.
Man skal ikke kimse af både byret og landsrets ”samlede vurdering”.
Afgørelsen virker med andre ord nok som en flytteafgørelse, men fokus har ret tydeligt været på ”bedst for barnet”.
Viggo Bækgaard