7-årig D skulle bo hos F grundet Ms flytning til Holland, TFA 2012/507 ØLD

7-årig D skulle bo hos F grundet Ms flytning til Holland, TFA 2012/507 ØLD

Parterne var gået fra hinanden i 2007. Der var i begyndelsen deleordning, der senere blev ændret til en 9-5-ordning med bopæl hos M. Sagen var således udsprunget rent af Ms ønske om at flytte til Holland. Det er oplyst under sagen, at M vil le flytte uanset udfaldet af sagen.

Byrettens begrundelse:

S har en tæt tilknytning til begge forældre, og begge må anses velegnet til, at S har bopæl hos den pågældende. S har haft sin længste levetid i Danmark og har senest siden sommeren 2010 haft bopæl i Danmark. S er velfungerende og har i sin nuværende omgangskreds en tæt og god kontakt til sin familie i Danmark og en række personer, som er centrale for S. S’ tilknytning til sine nuværende omgivelser og sit kendskab hertil må anses som større end den tilknytning og det kendskab til sine omgivelser, han vil få ved en flytning med sagsøger til Holland, hvor S alene har boet i sine første leveår. Henset hertil og til det i sagen i øvrigt oplyste finder retten efter en samlet betragtning, at det vil være bedst for S, at han får bopæl hos sagsøgte, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 17. Retten tager derfor sagsøgtes påstand herom til følge.

Landsrettens begrundelse:

Siden forældrenes samlivsophævelse i slutningen af 2007, da S var 3 år, har moderen, M, været den primære omsorgsperson for S, der snart fylder 8 år. Dette taler med styrke for at bevare S’ bopæl hos hende uanset hendes forestående flytning til Holland.

M har efter samlivsophævelsen ført en omskiftelig tilværelse, præget af hendes beslutninger om at indlede parforhold og om at tage ophold i udlandet primært af hensyn til hende selv og hendes behov for at tilgodese arbejde og karriere eller partner. I 2008 flyttede hun således med S til London, hvor hun arbejdede og boede sammen med en mand, indtil de brød med hinanden, og hun i 2010 vendte tilbage til Danmark med S. Det hidtidige forløb har vist, at hun ikke i de 5 år, hvor S har haft bopæl hos hende, har formået at skabe stabile og varige rammer for S’ tilværelse og opvækst.

M, der er hollænder, har nu indledt et forhold til en hollandsk mand med to børn på 10 og 14 år. De har købt hus sammen i Holland, hvor hun har hele sin familie, og hun skal om kort tid nedkomme med deres første barn. Efter hendes forklaring under sagen må landsretten lægge til grund, at hun definitivt har besluttet sig for at flytte til Holland uanset, hvad denne beslutning vil indebære for S, og dermed også for det tilfælde, at S skal forblive her i landet. Heller ikke dette forløb vidner om, at hun formår i tilstrækkeligt omfang at tilsidesætte egne behov og ved tilrettelæggelsen af sin og S’ tilværelse at foretage valg og prioriteringer efter hans behov, og hvad der vil være bedst for ham.

Uanset det oplyste om, at S i nogen grad taler hollandsk og også i nogen grad kender sin hollandske familie, tiltræder landsretten herefter og i øvrigt af de af byretten anførte grunde, at det er bedst for S, at han forbliver i sine nuværende omgivelser, og at hans bopæl flyttes til faderen, F.