7 år gammel samværsaftale kunne ikke fuldbyrdes, da ikke fuldbyrdelsesklausul – selv om aftalt samvær i Statsforvaltningen, TFA 2013/400 VLK
Byrettens begrundelse:
Det fremgår af retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 3, der ifølge lov nr. 446:2004 trådte i kraft den 1. oktober 2004 og således er gældende for aftalen om samvær indgået i statsamtet 15. juni 2005, at tvangsfuldbyrdelse blandt andet kan ske på grundlag af bestemmelse om samvær, der er truffet af statsamtet, samt aftaler om samvær, når det i aftalen udtrykkeligt er bestemt, at den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse.
Det lægges til grund, at der ikke i aftalen om samvær af 15. juni 2005 er tvangsfuldbyrdelsesklausul.
Fogedretten finder herefter, da aftalen om samvær indgået for statsamtet den 15. juni 2005 ikke kan anses for truffet af statsamtet, idet den ikke er udfærdiget i resolutionsform, og da aftalen i øvrigt ikke indeholder en fuldbyrdelsesklausul, at fogedforretningen ikke er eksigibel.
Landsrettens begrundelse:
Ifølge bilaget dateret den 15. juni 2005 indgik parterne den 8. juni 2005 under en samtale med børnesagkyndig rådgiver R en mundtlig aftale om samvær vedrørende deres fælles søn, A. Bilaget, som er et referat af samtalen, er underskrevet af R og påført stempel fra Statsamtet Ringkøbing.
Parterne har ikke underskrevet referatet, og det indeholder ikke en tvangsfuldbyrdelsesklausul. Efter forarbejderne til ændringsloven nr. 500 af 6. juni 2007 kan også aftaler om samvær indgået før lovens ikrafttræden fuldbyrdes efter lovens regler. Efter ordlyden og udformningen af referatet kan det imidlertid ikke lægges til grund, at det er godtgjort, at aftalen om samvær er indgået over for statsforvaltningen, jf. den nugældende formulering af retsplejelovens § 478, stk. 1. nr. 3. Herefter, og da bilaget i øvrigt ikke indeholder nogen afgørelse truffet af statsforvaltningen, er landsretten enig i fogedrettens resultat. Landsretten stadfæster derfor afgørelsen.
kommentar:
Det er vigtigt, at også aftaler i Statsforvaltningen er klare og eksegible. Du må derfor kræve, at en aftale formuleres som en ”afgørelse” af Statsforvaltningen.
Viggo Bækgaard