6-årigt tvillingepar tilbagegivet til F i England, TFA 2013/268 ØLK
Byrettens begrundelse:
Det følger af § 10, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 375 om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser mv., at børn, som ulovligt er ført her til landet eller ulovligt tilbageholdes her, efter anmodningen skal tilbagegives til den, som barnet tilbageholdes fra, hvis barnet umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen havde bopæl i en stat, som har tiltrådt Haagerkonventionen.
Forældrene har afgivet divergerende oplysninger om, hvorvidt faderen havde givet samtykke til, at moderen rejste ud af landet med tvillingerne.
Fogedretten finder, at moderen ved at tage ophold i Danmark med tvillingerne mod faderens vilje i hvert fald ulovligt har tilbageholdt dem, idet forældrene har fælles forældremyndighed.
Det er uden betydning, at der i Danmark er indgivet en anmodning til statsforvaltningen om ophør af fælles forældremyndighed, idet det følger af § 19, stk. 1, i ovennævnte lovbekendtgørelse, at der ikke kan træffes afgørelse i en sag om forældremyndighed her i landet, før en anmodning om tilbagegivelse er behandlet.
Udgangspunktet er herefter, at tvillingerne skal tilbagegives.
Fogedretten finder ikke, at der er grundlag for at nægte en tilbagegivelse i medfør af lovbekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 2, hvoraf følger, at tilbagegivelse kan nægtes, hvis der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være til skade for barnets sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte det i en situation, som det ikke bør tåle.
Fogedretten lægger herved vægt på indholdet af den erklæring, der er udarbejdet af en børnesagkyndig psykolog på baggrund af en børnesamtale med tvillingerne, hvor fogeden ligeledes deltog. Der ses ikke at være grundlag for at afholde endnu en børnesamtale.
Endvidere lægger fogedretten vægt på, at det ikke ses dokumenteret ved politianmeldelse eller andet, at faderen skulle have optrådt voldeligt.
Faderens sygdomsforhold ses heller ikke i sig selv at begrunde, at en tilbagegivelse kan nægtes.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten er enig i fogedrettens resultat, herunder at sagen er tilstrækkeligt oplyst på det foreliggende grundlag, og i begrundelsen herfor. Det, kærende har anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat.
Landsretten stadfæster derfor fogedrettens afgørelse.