6-årig skulle bo hos M uanset dennes fysiske og psykiske begrænsninger, TFA 2010/702 VLD
Byrettens begrundelse:
Det må lægges til grund, at sagsøgte trods sine helbredsmæssige vanskeligheder – og alene med begrænset aflastning – har formået at sørge godt for både B og broderen, men hun har noget begrænsede ressourcer både fysisk og psykisk, og hun har ikke noget specielt stærkt netværk, hverken familiemæssigt eller i øvrigt.
Der lægges videre til grund, at sagsøgeren gennem sit stabile samvær med B igennem en årække har formået at etablere og udbygge sin kontakt til drengen, således at de nu er meget knyttet til hinanden.
Sagsøger er endvidere veletableret i et stabilt forhold og med en ressourcestærk familie og et godt netværk.
Set ud fra forholdene nu og ikke mindst på lidt længere sigt finder retten herefter, at det med henblik på at give B de bedste udviklingsmuligheder vil være bedst for ham, at der etableres fælles forældremyndighed, og at B får bopælsadresse hos sagsøger, selv om det indebærer en adskillelse fra broderen i hverdagen.
Sagsøgers principale påstand tages således til følge, jf. forældreansvarslovens § 14, stk. 1, og § 17, stk. 1, jf. § 4.
Thi kendes for ret:
Parterne, F og M, skal have fælles forældremyndighed over B – – -.
B skal have bopæl hos F.
Landsrettens begrundelse:
B, der er 6 år, har altid haft bopæl hos sin mor, hvor også B’s halvbror på 9 år, J, bor.
Det lægges til grund, at B og J har et godt forhold til hinanden, og at B er en velfungerende dreng, som trives godt i »førskole« og SFO. Samarbejdet mellem B’s børnehave, SFO og hjemmet har været fuldt tilfredsstillende.
På denne baggrund og efter den øvrige bevisførelse for landsretten er der uanset oplysningerne om B’s mors fysiske og psykiske begrænsninger, herunder oplysningerne i den børnesagkyndige undersøgelse, ikke grundlag for at antage, at det vil være bedst for B at have bopæl hos sin far.
Landsretten tager derfor M’s påstand til følge.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom ændres, således at B skal have bopæl hos M.