6-årig D fortsat bopæl hos M – men ikke på Cypern. Påstand om eneforældremyndighed ikke tilladt under anken, TFA 2012/429 ØLD

6-årig D fortsat bopæl hos M – men ikke på Cypern. Påstand om eneforældremyndighed ikke tilladt under anken, TFA 2012/429 ØLD

Byrettens begrundelse:

Efter sagens hidtidige forløb er der ikke grundlag for at iværksætte en børnesagkyndig undersøgelse i sagen i medfør af retsplejelovens § 450 b.

Afgørelser efter forældreansvarsloven skal træffes ud fra, hvad er bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 4.

Retten finder efter sagens oplysninger, herunder navnlig indholdet af de afgivne forklaringer, at der ikke foreligger oplysninger om omstændigheder, der indebærer, at det vil være bedst for S, at han også kan have bopæl på Cypern sammen med sin mor, jf. forældreansvarslovens § 17, stk. 1, 2. pkt.

Herefter, og idet retten finder, at der ikke i øvrigt er grundlag for at ændre på den ansvars- og bopælsordning, der blev etableret ved Lyngby Rets dom af 18. april 2011 som stadfæstet af Østre Landsret den 1. juli 2011 for så vidt angår bopælsspørgsmålet, afsiges der dom som angivet nedenfor.

Efter udfaldet af sagen er der ikke anledning til at tage stilling til de nedlagte samværspåstande.

Thi kendes for ret: S skal som hidtil have bopæl hos M. F frifindes for påstanden om, at S tillige kan have bopæl hos sin mor på Cypern.

 

Landsrettens begrundelse:

 

Efter de foreliggende oplysninger har landsretten fundet, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse, hvorfor retten ikke har fundet grundlag for at tale med S, der er knap 6 år, eller for at imødekomme en anmodning fra parterne om foretagelse af en børnesagkyndig undersøgelse.

M’s nye principale påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed, således at forældremyndigheden tillægges hende alene, er fremkommet dagen før hovedforhandlingen i landsretten og kan få vidtrækkende konsekvenser som følge af hendes ønske om at bosætte sig med S på Cypern. Den beskrevne uenighed om skolevalg kan ikke begrunde, at der meddeles tilladelse til at nedlægge påstand om, at den fælles forældremyndighed ophæves. På denne baggrund tillades det ikke M at nedlægge den nye påstand, jf. retsplejelovens § 383.

Af de grunde, der er anført af byretten, og idet det for landsretten anførte ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster landsretten dommen.

De nedlagte påstande om samvær tages til følge som nedenfor bestemt.

Byrettens dom stadfæstes, således at S skal have bopæl hos M i Danmark.

kommentar: Sagen er endnu et eksempel på det fænomen, som jeg kalder at ”ansøge” retten om tilladelse til at flytte. Se f. eks. min kommentar til  TFA 2010/486