Ikke fælles forældremyndighed over 4-årig grundet højt konfliktniveau. Samvær samlet i blok i 10-4-ordning, TFA2011.196 VLD.
Byrettens begrundelse:
Efter det fremkomne er der ikke påvist nogen som helst anledning til at ændre på det resultat, som by- og landsret kom frem til i 2008 med hensyn til forældremyndighed og bopæl. Retten vurderer således, at det fortsat er bedst for barnet, at forældrene deler forældremyndigheden. Parterne er fortsat meget uenige, men de er indgået i et forløb, der skal udbedre dette, hvorfor uenigheden, selv om den angiveligt påvirker barnet, ikke er så tungtvejende, at den kan føre til ophævelse af den fælles forældremyndighed. M har givet udtryk for en betydelig vilje til at tilpasse sig danske forhold, og herunder navnlig sikre en gunstig udvikling af barnets sociale relationer, eksempelvis gennem det danske sprog og regelmæssigt fremmøde i børnehaven. Retten finder således, at M fortsat er den, der bedst kan sikre en regelmæssig og stabil hverdag for barnet, hvorfor barnet også fremover skal have bopæl hos hende.
Undersøgelsen efter servicelovens § 50 viser blandt andet et barn med et udtalt behov for stabilitet og har bekræftet M’s forklaring om, at for mange skift gør barnet uroligt. En deleordning som foreslået af F anses på den baggrund ikke at være foreneligt med barnets behov. Den foreliggende aftale fra oktober 2009 har i det stor hele fungeret godt, men retten finder det afgørende, at afhentnings- og mødetider overholdes for at sikre det stabile fremmøde i børnehaven.
(resultat fælles forældremyndighed, bopæl hos M og 10-14 med weekend- og hverdagssamvær)
Landsrettens begrundelse:
Det kan på grundlag af parternes forklaringer og det i øvrigt oplyste lægges til grund, at der er store uoverensstemmelser mellem dem, og at de ikke kan samarbejde om de forhold vedrørende A, som forældrene skal være enige om. Det kan endvidere lægges til grund, at forældrenes konflikter påvirker A.
Der har i 2008 været en retssag, der verserede ved både byret og landsret, om forældremyndighed og samvær, og der har nu igen været en retssag om det samme også ved både byret og landsret, ligesom parterne i oktober 2009 har været i fogedretten. Før sagen skulle behandles i landsretten, har parterne været til retsmægling, og det er oplyst, at parterne også har deltaget i konsultationer på kommunens Familieværksted. Det må konkluderes, at parterne ikke har haft det store udbytte af forsøgene på at få forældrene til at forstå betydningen af at kunne samarbejde om deres søn.
På denne baggrund finder landsretten, at forældrenes konfliktniveau er så højt, at tungtvejende grunde taler for at ophæve den fælles forældremyndighed. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder landsretten, at det vil være bedst for A, at forældremyndigheden tillægges moderen, M.
Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at A nyder at have samvær med sin far. Det må imidlertid lægges til grund, at A påvirkes af for mange skift mellem forældrene. Landsretten finder derfor, at faderen skal have samvær med A i lige uger fra torsdag eftermiddag kl. 15.00 til mandag morgen kl. 9.00.
Herudover skal faderen have sommerferiesamvær med A i 3 uger, hvoraf de 2 uger kan være samlet.