Tvangsbøder i fuldbyrdelsessag ikke udløst, da det var den børnesagkyndige, der stoppede samværet, Retten i Lyngby 17. november 2025, utrykt.

Tvangsbøder i fuldbyrdelsessag ikke udløst, da det var den børnesagkyndige, der stoppede samværet, Retten i Lyngby 17. november 2025, utrykt.

Sagen vedrører 8-årig P.

Af Familierettens kendelse af 27. oktober 2025 fremgår:

”M skal udlevere P til samvær med F i overensstemmelse med Familierettens dom af 11. maj 2025 og Familieretshusets afgørelse af 12. juni 2025.

Hvis M ikke udleverer P til F til samvær den 28. oktober 2025, kl. 9.00 til 10.30, skal M betale en tvangsbøde på 1.500 kr.”

Samværet den 28. oktober 2025 blev ikke gennemført.

Familieretshuset har fremsendt rapport om overvåget samvær. Det fremgår om samværet den 28. oktober 2025:

”Tirsdag d. 28. oktober kl. 09.00-10.30 (samværet blev ikke gennemført)

Hvem mødte: F, M og X (Ms veninde som skulle være tryghedsperson)

Hvem var til stede under samværet: samværet blev ikke gennemført.

Dagen før: Den 27.10.25 kontaktede M den børnesagkyndige. M gav udtryk for, at M ikke ønskede samvær med F, og at hun var usikker på, hvordan hun bedst kunne støtte P i situationen. Den børnesagkyndige vejledte M i at informere tryghedspersonen om, at det som udgangspunkt ville være hensigtsmæssigt, at de trådte ud af bilen sammen og at tryghedspersonen italesatte, at hun gerne ville se samværslokalerne.

Den børnesagkyndige nævnte nogle af de forskellige måder, samværet kunne indledes på, f.eks. at P modtager de billeder F tidligere havde medbragt, eller at P kiggede ud ad vinduet, mens F forlod samværslokationen.

Den børnesagkyndige lagde vægt på, at samarbejdet om at støtte P forudsatte, at tryghedspersonen viste handlekraft og fungerede som et forbillede for P.

M oplyste, at hun ville tale med tryghedspersonen og P forud for næste dags samvær.

Samværsdagen: På samværsdagen den 28.10.25 mødte F op. F var forberedt og havde taget printede billeder, snacks og drikkevarer med. F bekræftede tidligere aftale om, at han ville følge den børnesagkyndiges anvisninger, herunder fx at tegne en tegning eller forlade lokationen, så P kunne se ham fra vinduet.

P mødte op med M og Ms veninde X, som skulle fungere som tryghedsperson, hvis samværet blev gennemført. P græd ved ankomst og klyngede sig til M. I samværslokalet fortalte P, at hun var ked af det, fordi hun var bange for F og ikke ønskede at se ham. Den børnesagkyndige anerkendte P for at sætte ord på sine følelser og for at have fundet mod til at komme op i lokalet.

Den børnesagkyndige foreslog P forskellige former for samvær, f.eks. at tegne en tegning, at give en besked til F gennem den børnesagkyndige, eller at se F fra vinduet, når han gik.

P afslog alle forslag. P ønskede heller ikke at modtage de billeder, F havde medbragt.

Da den børnesagkyndige pegede på billederne for at spørge om hun ville se dem, stivnede P i blikket, rystede på hovedet og kiggede derefter væk. Tryghedspersonen tilbød, at hun kunne tage billederne med hjem, så P kunne se dem en anden dag, men dette afslog P også.

Den børnesagkyndige anerkendte endnu en gang Ps mod til at komme op i lokalet og selv udtrykke, hvordan hun havde det. P blev ønsket en god fridag.

I den efterfølgende samtale mellem den børnesagkyndige og F, oplyste F, at han havde hørt, at P havde været til stede, hvilket den børnesagkyndige bekræftede og fremhævede som et skridt videre i processen. F udtalte, at han nu ville tage den videre med sin advokat og føre sagen i retten.

Den børnesagkyndige anerkendte F for konsekvent at være mødt velforberedt op til samværene.”

Parterne er fremkommet med deres bemærkninger til, om tvangsbøderne skal udløses, og har tiltrådt, at Familieretten kan træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.

Det fremgår, at M har bragt P til det overvågede samvær. Efter den anførte redegørelse må Familieretten lægge til grund, at det er den børnesagkyndige, uagtet at det ikke fremgår, om M har været til stede under hele forløbet i samværslokalet, der har vurderet, at samværet ikke skulle gennemføres.

Herefter finder retten ikke grundlag for at udløse den ved kendelse af 27. oktober 2025 fastsatte tvangsbøde.

THI BESTEMMES:

Tvangsbøden, som Familieretten fastsatte den 27. oktober 2025, udløses ikke.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

De beskikkede advokater indsender salærindstilling til Familieretten.

Familieretten sluttede sagen.

Kommentar:

Jeg har modtaget dommen fra M og kender kun sagen fra afgørelserne. Jeg har tidligere lagt den oprindelige dom fra 11. februar 2025 op med kommentarer.

I den kommentar skrev jeg blandt andet, at det er bekymrende, at domstolene med nogle afgørelser er ansvarlige for at holde børnene til ilden i et langstrakt forløb.

Her ser vi en dom fra februar i en sag, der gennem næsten et år er fulgt op med tvangsfuldbyrdelsessager. Jeg bemærker, at jeg ikke har set afgørelsen fra oktober, som ret banalt ”bare” synes at have fastslået, at der pinedød skal være samvær – koste hvad det koste vil: med tvangsbøder.

Jeg hæfter mig ved denne afgørelses utvetydige bemærkninger, hvor det slås fast, at både barn, mor og tryghedsperson mødte op som krævet. Det afgørende for retten er, at det er den børnesagkyndige, der vælger ikke at gennemføre samværet på grund af barnets vægring.

Derudover hæfter jeg mig ved, at begge parter tilsyneladende har fået fri proces i tvangsfuldbyrdelsessagen.

Viggo Bækgaard