5-årig skulle ikke udleveres til F i Mexico, da udrejse ikke var børnebortførelse, TFA 2020/354 ØLK
Problemstilling.
M var rejst fra Mexico til Danmark på et tidspunkt, hvor hun havde fået udstedt lovligt pas til barnet i Mexico. Fs faderskab blev først fastslået senere.
Byrettens begrundelse:
F har forklaret blandt andet, at han og M var hos fødselslægen den 29. oktober 2015 for at få udstedt et dokument med billede af B til brug for pasmyndighederne, samt at det var aftalt, at de den 9. november 2015 skulle til myndighederne i deres hjemby i Mexico for at få udstedt en fødselsattest til B.
Der er i sagen fremlagt uddrag af civillovbogen for staten Quintana Roo, Mexico. Af § 866, § 891 og § 897 i civillovbogen fremgår blandt andet ifølge den danske oversættelse, at barnets slægtskabsforhold fastslås ved retlige formodninger, ved fødsel, ved anerkendelse eller ved dom, at »For så vidt angår faderen fastslås slægtskabet ved anerkendelse eller ved faderskabsdom.«, samt at anerkendelse af et barn skal foregå blandt andet i forbindelse med udstedelse af fødselsattest for officielt repræsentant for folkeregisteret.
Det fremgår endvidere af civillovbogen § 962, at »Faderen har pligt til at anmelde fødslen senest 15 dage efter fødselstidspunktet, idet det i mangel heraf påhviler moderen at foretage anmeldelsen senest 30 dage efter fødslen.«
Retten lægger herefter til grund, at faderskab i Mexico fastslås enten ved anerkendelse eller dom. Dette støttes tillige af det anførte i dommen af 3. december 2018 fra familieretten i Solidaridad, Quintana Roo, samt F’s forklaring om, at de sammen skulle have udstedt en fødselsattest hos myndighederne i deres hjemby.
Da F ikke overholdt den anførte frist på 15 dage efter fødselstidspunktet, var M herefter forpligtet til at anmelde fødslen af B, jf. § 962 i civillovbogen.
Den 9. november 2015 blev B registreret af M hos de mexicanske myndigheder, som udstedte en fødselsattest til B med navnet B …. Af attesten fremgår, at M er registreret som mor til B. Der er ikke registreret en far på attesten. M fik efterfølgende udstedt et pas til B og udrejste af Mexico den 23. november 2015. Dette ses i øvrigt at være i overensstemmelse med det anførte i civillovbogen § 967 og § 969.
F har endvidere forklaret blandt andet, at der på baggrund af hans anmeldelse om børnebortførelse er en verserende straffesag mod M i Mexico.
M har grundet denne straffesag mod hende i Mexico ikke ønsket at udtale sig nærmere vedrørende udstedelse af fødselsattesten i Mexico.
Erklæringen udstedt af C den 7. september 2016 er efter det oplyste indhentet til brug for straffesagen mod M.
Det må lægges til grund, at M ikke har haft kendskab til straffesagen mod hende, ligesom der i øvrigt ikke er oplyst nærmere om straffesagen fra officiel side.
Retten finder herefter ikke, at erklæringen fra C kan tillægges nogen bevisbetydning i denne sag.
Det findes herefter ikke godtgjort, at F havde anerkendt faderskabet til B, da M fik udstedt en fødselsattest til B, eller i øvrigt at M har fået udstedt en fødselsattest på et ulovligt grundlag. Det forhold, at M valgte at forlade F den 7. november 2015, kan ikke i sig betyde, at udstedelsen af fødselsattesten til B er foretaget på et urigtigt eller falsk grundlag. Retten finder, at etablering af fælles forældremyndighed må kræve anerkendelse af faderskabet, jf. herved også familierettens dom af 3. december 2018, hvor F fik ret til at udøve forældremyndighed over B. Det findes derfor uden betydning, at parterne ville have haft fælles forældremyndighed, såfremt faderskabet var fastslået ved M’s udrejse af Mexico med B.
Det bemærkes i øvrigt, at F var bekendt med, at M befandt sig i Argentina med B, hvorfor han kunne have rejst en sag efter Haagerkonventionen om udlevering af B fra Argentina, såfremt han uden en faderskabsdom kunne godtgøre, at han havde haft del i forældremyndigheden fra B’s fødsel.
Retten må således lægge til grund, at M har fået udstedt en fødselsattest og pas til B i henhold til mexicansk lov, at F ikke havde del i forældremyndigheden over B, og at M herefter er udrejst af Mexico på legal vis med B.
Den mexicanske dom af 3. december 2018 fra familieretten i Solidaridad, Quintana Roo, hvorved F’s faderskab til B er fastslået og han fik del i forældremyndigheden, findes endvidere uden betydning. Retten har herved blandt andet lagt vægt på, at sagen først er anlagt den 9. juni 2017, at M således ikke har haft kendskab til sagen, da hun udrejste af Mexico, samt at hun i øvrigt ikke før i forbindelse med nærværende sag er blevet gjort bekendt med faderskabssagen og den afsagte dom.
Retten finder herefter ikke, at M har foretaget en ulovlig børnebortførelse af B, eller at der er tale om en ulovlig tilbageholdelse af B i Danmark, jf. børnebortførelseslovens § 10, stk. 2, hvorfor F’s påstand om tilbagegivelse af B ikke tages til følge.
Landsrettens begrundelse:
Efter ordlyden af den mexicanske familierets dom af 3. december 2018 og sagens øvrige oplysninger finder landsretten det ikke godtgjort, at den fælles forældremyndighed over B blev tillagt parterne med tilbagevirkende kraft, således at parterne kan anses for at have haft fælles forældremyndighed, da M udrejste af Mexico med B i 2015.
Herefter, og af de af familieretten anførte grunde, tiltræder landsretten, at F ikke har godtgjort, at M ulovligt indrejste i Danmark med B i 2017.
Da B ikke siden 2015 har boet i Mexico eller boet sammen med F, men i perioden frem til indrejsen i Danmark har boet i Argentina, og idet der ved den mexicanske familierets dom alene er taget stilling til faderskab og deraf følgende forældremyndighed, finder landsretten det ikke godtgjort, at B tilbageholdes ulovligt i Danmark af M.
Landsretten stadfæster derfor familierettens kendelse.