5-årig skulle fortsat bo hos F efter dennes flytning til Storbritanien, TFA 2011/330 ØLD

5-årig skulle fortsat bo hos F efter dennes flytning til Storbritanien, TFA 2011/330 ØLD

byrettens begrundelse

Københavns Byret har ved sin afgørelse af 9. december 2009 som stadfæstet af Østre Landsret den 8. februar 2010 truffet afgørelse om, at forældremyndigheden over parternes fællesbarn A er fælles, og at han skal have bopæl hos F.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at der mellem parterne har været en del samarbejdsvanskeligheder og uenigheder, men at der nu og siden den stadfæstede dom tilsyneladende er en vis stabilitet, og at der samarbejdes relevant omkring overholdelse af samværsresolutionen for A. Retten lægger endvidere efter bevisførelsen herunder navnlig den børnesagkyndige udtalelse af 13. oktober 2010 vægt på, at A er knyttet til begge sine forældre, og at de begge har almindeligt gode forældreevner.

Efter bevisførelsen anser retten det for sandsynliggjort, at F også efter sin flytning til England vil samarbejde omkring moderens samvær med A.

Som det er fremgået af sagen, har A haft en ustabil opvækst, som i mange henseender har givet problemer for ham. Retten lægger efter den børnesagkyndige udtalelse til grund, at der fortsat er behov for stabilitet i A’s liv, og at denne stabilitet ikke er udelukket, selv om han flytter med sin far til England. I den forbindelse lægger retten betydelig vægt på den børnesagkyndiges udtalelse om, at kun et sprog formentlig vil være en lettelse for A i opvæksten. Forsåvidt angår forholdet til den mindre bror B, finder retten ikke efter bevisførelsen, at dette på afgørende måde skulle tale imod, at A flytter med sin far til England.

Som følge af det anførte og efter en samlet vurdering af hele sagen finder retten ikke, at den omstændighed, at sagsøgeren ønsker at flytte til England med A, på afgørende måde taler for at ændre den nyligt stadfæstede dom om A’s bopæl.

Som følge af det anførte og da det skønnes bedst for A, tages sagsøgerens påstand i det hele til følge som nedenfor bestemt.

(A skal fortsat have bopæl hos faderen F, når denne flytter til England.)

landsrettens begrundelse

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder landsretten, at det vil være bedst for A, at han fortsat har bopæl hos faderen, også når denne flytter til Storbritannien. Landsretten lægger herved vægt på, at A siden 2008 har haft bopæl hos faderen, der således må anses som A’s primære omsorgsperson. Landsretten lægger endvidere vægt på de børnesagkyndige undersøgelser fra 2009 og 2010 samt på det forhold, at A’s sproglige udvikling ikke er alderssvarende, og i den forbindelse fordelen ved at A i første række kan koncentrere sig om at lære et sprog. Landsretten tillægger det endvidere betydning, at begge forældrene er britiske statsborgere, og at det i det hele må anses for usikkert, hvor hver af forældrene vil etablere blivende bopæl. Endelig har landsretten lagt vægt på, at faderen har tilkendegivet, at han vil bringe A til Danmark, således at han fortsat har samvær med sin mor og sin lillebror.