5-årig D skulle have bopæl hos F, da M ville flytte til Holland, TFA 2015/369 ØLD
Byrettens begrundelse:
Efter de afgivne forklaringer og erklæringen fra den børnesagkyndige af 12. december 2014 må det lægges til grund, at der fortsat er samarbejdsvanskeligheder parterne imellem, men det findes ikke påvist, at disse vanskeligheder er af så svær og uovervindelig art, at en opretholdelse af den fælles forældremyndighed ikke længere er bedst for S, jf. navnlig erklæringen in fine.
Søgerens påstand om at ophæve den fælles forældremyndighed tages derfor ikke til følge.
For så vidt angår bopælsspørgsmålet bemærkes, at sagsøgeren ved Østre Landsrets dom af 20. september 2012 fik tillagt bopælen for S. Sagsøgte har siden haft regelmæssigt udvidet weekendsamvær med S i lige uger.
Begge parter findes efter det foreliggende egnede til at have S boende. En flytning af bopælen til sagsøgte må imidlertid forudsætte, at der er grundlag for at antage, at dette vil være bedst for S.
Det må lægges til grund, at S skal skifte institution, uanset bopælen forbliver hos sagsøger eller flyttes til sagsøgte, idet sagsøger påtænker at flytte til Holland, og sagsøgte agter at finde institution i Holbæk, hvor han bor. S er kun lige fyldt 5 år og endnu ikke startet i skolen. S har i fra samlivsophørelsen i 2011 boet hos sagsøger, som han må anses for tæt knyttet til.
Sagsøger har efter det oplyste søgt at sætte sig ind i forholdene ved en flytning til udlandet og blandt andet ved at kontakte en egnet skole i Holland. Sagsøger er samarbejdsindstillet omkring fortsat samvær for S med sagsøgte i Danmark.
På den baggrund og selvom S også kan få trygge rammer hos sagsøgte, findes det ikke påvist, at det vil være bedst for S at flytte hans bopæl til sagsøgte.
Sagsøgtes påstand om, at han tillægges bopælen for S tages derfor ikke til følge.
Landsrettens begrundelse:
Det tiltrædes af de af byretten anførte grunde, at påstanden om ophævelse af den fælles forældremyndighed ikke er taget til følge.
Efter en samlet vurdering af parternes forhold og evne til at give den nu 5-årige S, der er karakteriseret som et sårbart barn, en tryg og stabil opvækst samt en god kontakt til begge forældre og deres familier, findes det bedst for S, at han får bopæl hos F, jf. forældreansvarslovens §§ 4 og 17.