3 årig P skulle tilbageleveres til Australien, hvorfra M havde bragt hende til Danmark, TFA 2009/305 ØLK
Fogedrettens begrundelse:
Fogedretten finder det godtgjort, at D’s sædvanlige opholdssted har været Australien, og at rekvisitus rejste til Danmark midlertidigt på ferie. Fogedretten finder det endvidere godtgjort, at rekvirenten har del i og udøvede forældremyndigheden, og at tilbageholdelse af barnet i Danmark strider mod hans rettigheder efter australsk ret.
Af Haagerkonventionens artikel 12, som inkorporeret i lov nr. 793 af 27. november 1990 om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser mv. § 10 følger, at barnet under disse omstændigheder skal tilbagegives til den, som barnet tilbageholdes fra.
Efter konventionens artikel 13, som inkorporeret i lovens § 11, kan en tilbagegivelse nægtes, hvis der er alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være til skade for barnets sjælelige eller legemlige sundhed.
Fogedretten lægger efter bevisførelsen til grund, at D lider af koncentrationsbesvær og indlæringsvanskeligheder.
Retten finder imidlertid ikke belæg for at fastslå, at den indsats, der er ydet i Danmark, er mere kvalificeret end den indsats, der er ydet i Australien, ligesom retten ikke finder det godtgjort, at det ikke i Australien vil være muligt på fuldt betryggende måde at drage omsorg for D’s behov.
Retten finder derfor ikke, at der er grund til at antage, at en tilbagegivelse til Australien vil være til skade for D’s sjælelige eller legemlige sundhed.
Landsrettens begrundelse:
Allerede fordi den påkærede kendelse ikke indeholder en frist for tilbagegivelsen af D, kan landsretten ikke tage stilling til indkæredes anmodning om fastsættelse af frist.
Af de grunde, der er anført i fogedrettens kendelse, og idet det for landsretten fremkomne ikke kan føre til andet resultat,