Piger på 7 og 4 år skulle bo hos F i Silkeborg efter Ms flytning til Sjælland, TFA 2016/155 VLD

Piger på 7 og 4 år skulle bo hos F i Silkeborg efter Ms flytning til Sjælland, TFA 2016/155 VLD

Byrettens begrundelse:

Efter forklaringerne og sagens øvrige oplysninger finder retten ikke, at der er konkrete holdepunkter for at antage, at parterne ikke kan samarbejde om pigernes forhold til pigernes bedste, jf. forældreansvarslovens § 11. Retten tager på den baggrund F’s påstand om fortsat fælles forældremyndighed til følge.

Begge forældre er velegnede som bopælsforælder.

A og B, der er henholdsvis 7 år og snart 4½ år, har boet sammen med begge forældre i Silkeborg lige siden deres fødsel; også efter forældrenes brud, da ingen af forældrene har ønsket at flytte, før denne sag er afgjort. På denne baggrund og efter samtalen med A lægger retten til grund, at A er lige knyttet til begge forældre. Efter forklaringerne sammenholdt med den omstændighed, at pigerne altid har boet sammen, lægger retten endvidere til grund, at pigerne er knyttet til hinanden. A går i 1. klasse på – – -skolen i Silkeborg, hvor hun har gået siden 0. klasse. Efter forklaringerne og udtalelsen fra skolen lægger retten til grund, at A’s skolestart har været svær, og at skolen er opmærksom på A’s udfordringer og støtter hende i en positiv udvikling. Det er børnepsykologens vurdering, at det i forhold til de udfordringer, som A har, vil være mest støttende for hende at blive i det miljø, hun er i. B går i børnehave i Daginstitutionen – – – i Silkeborg, hvor hun har gået i omkring 1 år. Efter forklaringerne og udtalelsen fra børnehaven lægger retten til grund, at B trives; også i børnehaven. F har forklaret, at han vil blive boende i det lokalområde, hvor de bor nu, således at pigerne kan fortsætte i samme skole og børnehave. M har under sagen truffet beslutning om at flytte fra Silkeborg til Sjælland, hvor hun har fået nyt arbejde pr. 1. juli 2015.

Efter en samlet vurdering af de nævnte forhold finder retten, at det, uanset B’s alder, vil være bedst for pigerne, at de har bopæl hos F, jf. forældreansvarslovens § 17, stk. 1, jf. § 4. Retten tager derfor F’s påstand om bopæl til følge.

Retten finder ikke, at der efter sagens karakter er grundlag for at bestemme, at dommen skal kunne fuldbyrdes, selvom den ankes inden fuldbyrdelsesfristens udløb, jf. retsplejelovens § 480, stk. 2.

Landsrettens begrundelse:

Landsretten tiltræder, at begge forældre er velegnede som bopælsforældre.

Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at A, som efter sagens behandling i byretten har haft støttepædagog knyttet til sig, er kommet ind i en positiv udvikling. Dette fremgår således blandt andet af en udtalelse af 2. december 2012 fra – – -skolen, hvor det endvidere fremgår, at A giver udtryk for, at hun gerne vil bo hos sin far, og at hun ikke ønsker at skifte skole eller at komme væk fra sine venner.

Landsretten lægger, således som det blandt andet fremgår af udtalelsen fra Daginstitution – – – af 27. november 2015, endvidere til grund, at B har været påvirket af den verserende sag, og at hun har behov for stabilitet, tryghed og ro i hverdagen.

Parterne er enige om, at det er bedst for børnene at bo sammen.

Efter en samlet vurdering, hvor der navnlig er lagt vægt på, at børnene vil kunne blive i vante omgivelser, hvis de får bopæl hos F, hvilket ikke er tilfældet, hvis bopælen tillægges M, tiltræder landsretten, at det vil være bedst for børnene at have bopæl hos F, jf. forældreansvarslovens § 17, stk. 1, jf. § 4.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.