2 årig skulle bo hos F, da M ville flytte fra en kommune i Københavns omegn til en anden, så barnet kunne blive i samme institution, TFA 2009/477 ØLD

2 årig skulle bo hos F, da M ville flytte fra en kommune i Københavns omegn til en anden, så barnet kunne blive i samme institution, TFA 2009/477 ØLD

S er lige fyldt 2 år. Han må antages i det væsentlige at have haft ophold og samvær med hver af forældrene i nogenlunde lige stort omfang. Begge forældre er velegnede til at have S boende. Sagsøgeren har tilkendegivet, at S, hvis hun tillægges bopælsretten, ikke skal skifte institution før i sommeren 2009, hvor han skal i børnehave. Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder det oplyste om parternes personlige forhold, finder retten, at det vil være bedst for S, at bopælsretten tilkendes sagsøgeren, M, jf. forældreansvarslovens § 17, jf. § 4.
Efter det af institutionen B angivne i udtalelse af 7. oktober 2008 er S en velfungerende dreng i god trivsel, og som ikke i institutionen er meget påvirket af forældrenes skilsmisse. Parterne har fra omkring marts 2008 praktiseret en samværsordning, hvor parterne har haft S skiftevis 7 dage ad gangen. Der er ikke noget, som tyder på, at denne ordning ikke fungerer til S’ bedste, hvorfor retten efter det foreliggende ikke finder fornødent grundlag for at ændre denne ordning. Sagsøgte F’s påstand om samvær tages herefter til følge. Parterne har således en 7/7-ordning og tilrettelægger denne som tilkendegivet af parterne under sagen efter deres nærmere aftale.
Landsrettens begrundelse

Landsretten finder, at det er bedst for S, at han har bopæl hos sin far, jf. forældreansvarslovens § 17, sammenholdt med § 4. Der er ved afgørelsen foretaget en samlet vurdering af det, som er oplyst for landsretten om S og hver af parternes forhold. Landsretten har ved sin vurdering lagt særlig vægt på, at S ved at bo hos sin far kan forblive i den institution, hvor han er vant til at gå.
Landsretten tager derfor faderens påstand til følge.

Kommentar:

Afgørelsen virker – ligesom afgørelsen i TFA 2009/475 – temmelig underlig. De er begge i strid med hovedprincipperne i loven om, at bopælsforælderen bestemmer, hvor i landet barnet skal bo.

Det er lige før, man får indtryk af, at i al fald Østre Landsret virkelig mener, at forældrene skal stavnsbindes.

Viggo Bækgaard