12 årig D udlveret til M trods hans ønske om at bo hos F, TFA 2009/580 ØLK
Fogedrettens begrundelse:
Det følger af kopi fra Statsforvaltningen Sjælland vedlagt anmodningen af 15. juni 2009, at M siden den 16. august 2007 har været indehaver af forældremyndigheden over S. Forældremyndigheden blev ved aftale mellem F og M overført til M. Der har efter mundtlig aftale mellem parterne været samvær for F hver anden weekend.
S er 12 år og har boet hos sin mor i ca. 2 år fra 2007. Før dette boede han hos sin far i 6 år. Fogedretten lægger derfor til grund, at S har et faktisk grundlag for at vurdere, hvilke konsekvenser det har for ham at flytte hen til sin far.
Fogedretten og børnepsykolog P var efter samtalen med S enige om, at han fremstod som en moden dreng, der både ærligt og troværdigt kunne redegøre for sine oplevelser ved at bo hos henholdsvis sin mor og sin far. S ønsker at bo hos sin far. S’ ønske om at bo hos sin far er baseret på overvejelser om sit eget bedste i relation til skole, venner, fritid og egen udvikling.
Under disse omstændigheder finder fogedretten, at der bør lægges afgørende vægt på S’ ønsker.
Under hensyntagen til S’ modenhed, sammenholdt med, at S over for fogedretten har erklæret, at såfremt han skal bo hos sin mor, så vil han selv tage hjem til sin far, finder fogedretten det betænkeligt at fremme sagen, idet tvangsfuldbyrdelse af rekvirentens forældremyndighed alene vil kunne gennemføres ved anvendelse af egentlig fysisk magt, hvorved S’ sjælelige sundhed vil blive udsat for alvorlig fare, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6.
Landsrettens begrundelse:
Som sagen foreligger oplyst, findes der ikke tilstrækkeligt grundlag for i medfør af retsplejelovens § 536, stk. 6, at undlade udlevering af S til moderen, M, der har forældremyndigheden over S.
Landsretten har ikke herved taget stilling til, om det vil være bedst for S, at han fremover får bopæl hos faderen, F.
Kommentar:
Afgørelsen viser 2 principielle ting.
For det første er fogedretten alene en eksekutionsmyndighed. Det er ikke fogedens kompetence at vurdere andet, end om det er uforsvarligt at udlevere barnet.
Det andet er vel, at inddragelse af barnet i al fald ikke i fogedsager har en sådan vægt, at barnets synspunkter vejer særlig tungt.