12-årig D skulle som ønsket af ham for fremtiden ikke bo hos M men hos F, TFA 2014/153 VLD
Byrettens begrundelse:
Efter det oplyste, herunder indholdet af A’s samtale med den børnesagkyndige, findes det bedst for ham med stabilitet og de rammer, som moderen sammen med skolen søger at skabe. Retten finder således ikke – uanset hans eventuelle umiddelbare ønske herom – grundlag for at ændre bopæl for A, jf. forældreansvarslovens § 17.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten lægger til grund, at begge forældre er egnede til, at A har bopæl hos dem.
Hensynet til stabilitet og de rammer, som moderen sammen med skolen har søgt at skabe, taler umiddelbart for, at A fortsat skal have bopæl hos hende.
A, der nu er 12 år, har imidlertid vedholdende gennem de sidste ca. 14 måneder fastholdt sit ønske om at bo hos sin far, og han har også for landsretten fastholdt dette og har begrundet sit ønske, ligesom han på tidspunktet for samtalen i landsretten havde opholdt sig hos sin far de seneste 6-7 uger.
Herefter finder landsretten efter en samlet vurdering, at det er bedst for A, at han har bopæl hos F, jf. forældreansvarslovens § 17, stk. 1, sammenholdt med § 4.