11-årig udleveret til M efter samvær, skønt han har udtalt sig over for fogeden om, at han ikke ønsker at blive udleveret, TFA 2013/172 VLK
Byrettens begrundelse:
Det er efter forklaringerne og børnesamtalen fogedrettens opfattelse, at det ikke er F, der forhindrer, at A kommer tilbage til sin mor, men at det er A, der selv har truffet denne beslutning. Tvangsbøder kan derfor ikke komme på tale.
Det er på baggrund af børnesamtalen fogedrettens opfattelse, at anvendelse af umiddelbar magt vil udsætte A’s sjælelige sundhed for alvorlig fare. Det bemærkes, at A under børnesamtalen gav udtryk for, at han hellere ville på børnehjem, end han ville hjem til sin mor, og at han ville smadre det hele, hvis han blev tvunget hjem til sin mor.
Der foreligger således en situation, som omhandlet i retsplejelovens § 536, stk. 6.
(begæringen tages ikke til følge)
Landsrettens begrundelse:
A har bopæl hos sin mor. Efter et samvær med faderen blev A efter et møde i fogedretten den 19. juli 2012 udleveret til moderen. Faderen har herefter på ny beholdt A efter samvær den 29. juli 2012. Statsforvaltningen har fra den 11. september 2012 suspenderet faderens samvær med A.
På den baggrund og efter sagens oplysninger i øvrigt, herunder e-mail af 6. august 2012 fra børnesagkyndig E, er der – uanset indholdet af fogedrettens samtale med A – ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at fuldbyrdelse vil udsætte A’s sjælelige eller legemlige sundhed for alvorlig fare, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6.
Landsretten ophæver derfor fogedrettens kendelse og hjemviser sagen til fortsat behandling ved fogedretten.
Kommentar:
Som lægmand skal man nok læse afgørelsen et par gange, før man kan se logikken og fornuften.
Problemstillingen er egentlig banal nok.
En 11-årig siger, at han ikke vil hjem til mor. Vil hellere på børnehjem. Fogeden lader sig forskrække. Statsforvaltningen bestemmer, at samværet skal stoppes, mens sagen behandles. Altså at barnet ikke skal udleveres til F, som han gerne vil være hos.
Hvad er op og ned objektivt? Ingen ved det. Kernen er bare, at fogeden ikke er den myndighed, der skal bestemme bopæl og samvær. Derfor er afgørelsen logisk.
Viggo Bækgaard