10- og 6-årige skulle fortsat bo hos mor trods flytning, TFA 2015/613 VLD
Byrettens begrundelse:
Begge parter er velegnede til at have A’s og B’s bopæl. A og B har siden parterne ophævede samlivet i 2013 haft bopæl hos deres mor. Retten lægger efter oplysningerne herunder parternes forklaringer, samtalen med A og udtalelserne fra B’s børnehave og A’s skole og SFO til grund, at deres mor har varetaget og fortsat vil kunne varetage omsorgen for dem. Det må endvidere efter samtalen med A lægges til grund, at i hvert fald A har den dybeste tilknytning til sin mor. Retten er opmærksom på, at moderen ifølge udtalelsen fra skolen og SFO’en kan pålægge A nogle følelser, som kan fastholde hende i en trist følelsestilstand. Retten finder imidlertid også efter psykologens vurdering af samtalen med A, at der ikke er tale om en tilknytning, der overordnet kan bedømmes som værende af negativ karakter. Uanset at moderen nu er flyttet til – – -, og at dette vil bevirke et skift af skole og børnehave for A og B, finder retten derfor ikke grundlag for at flytte børnenes bopæl til deres far. Retten følger herefter M’s påstand om frifindelse.
Landsrettens begrundelse:
Det tiltrædes, at begge parter er velegnede til at have pigerne boende hos sig.
Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det endvidere også efter bevisførelsen for landsretten, at det er bedst for pigerne fortsat at have bopæl hos M, jf. forældreansvarslovens § 17, jf. § 4.
(Stadfæstelse)