10- og 12-årig ikke tilbage til F i Israel, TFA 2015/573 ØLK
Byrettens begrundelse:
Under børnesamtalen gav B og C begge udtryk for, at de ønsker at bo hos deres mor i Danmark. C savnede meget sin mor, da han boede i Israel. Det var svært for ham, at hans far var væk fra hjemmet mange timer dagligt. Efter hjemkomsten har han ikke ønsket at have kontakt med sin far. Han har kun ved få lejligheder talt i telefon med ham og havde alene 10 minutters samvær med ham stærkt opfordret af sin mor, da han var i Danmark i forbindelse med retsmødet i februar måned 2015.
B har indgående kendskab til, hvordan det er at bo i Danmark og i Israel. Hun er glad for at være kommet tilbage til sin gamle klasse og til sine venner. Det er vigtigt for hende, at hun som familiens pige får lov til at bo hos sin mor. Selv om hun også savner sin far, ønsker hun alene at besøge sin far på ferier.
B og C har en alder og modenhed, som bevirker, at deres mening bør tillægges vægt. Herefter finder fogedretten ud fra en samlet vurdering af det oplyste, at der er en alvorlig risiko for, at en tilbagegivelse vil være til skade for deres sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte dem i en situation, som de ikke bør tåle. B og C bør ikke mod deres vilje tvinges til at flytte tilbage til Israel, hvorfor fogedforretningen vedrørende dem nægtes fremme.
A gav under børnesamtalen udtryk for, at han ønsker at flytte ned til sin far i Israel. Han befandt sig godt i Israel og var vred på sin mor over, at hun fjernede dem fra deres far med en løgnagtig historie om, at de skulle på ferie i Danmark. Det forhold, at han nu har afbrudt kontakten til sin far, tager fogedretten som et udtryk for, at han forsøger at beskytte sig selv i den nuværende situation. Fogedretten finder efter en samlet vurdering af det oplyste, at A skal tilbagegives til Israel.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten finder efter de gennemførte børnesamtaler og – – – Kommunes børnefaglige undersøgelse afsluttet den 23. april 2015 ikke grundlag for at udsætte sagen på en børnesagkyndig undersøgelse.
Efter § 10 i lov om internationale børnebortførelser skal børnene tilbagegives til F, medmindre dette kan nægtes i medfør af lovens § 11.
I notat af 6. februar 2015 om børnesamtalerne har den børnesagkyndige vurderet, at børnene er alderssvarende, tillidsfulde og i stand til at formulere sig om deres nuværende behov.
A har som 14-årig under samtalen bl.a. tilkendegivet, at han savner sin far meget, og at han gerne vil tilbage til Israel. Herefter og henset til sagens omstændigheder finder landsretten ikke grundlag for at nægte at tilbagegive ham.
C og B har i en alder af henholdsvis 10 og 12 år givet udtryk for, at de ønsker at forblive hos deres mor i Danmark. De bor nu samme sted, hvor de boede fra 2007 og frem til deres afrejse til Israel med deres far i januar 2014. Begge børn har i vidt omfang genoptaget deres liv med hensyn til skole og venner, som de havde før januar 2014.
På denne baggrund og efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder i øvrigt finder landsretten, at tilbagegivelse mod B’s og C’s ønsker vil sætte dem i en situation, som de ikke bør tåle.
Landsretten stadfæster derfor fogedrettens afgørelse.