10- og 12-årig, der ønskede at blive hos F i Danmark, ikke udleveret til M i Australien, TFA 2013/220 VLK
Byrettens begrundelse:
Uanset at F’s rejse til Danmark sammen med børnene oprindeligt skete med M’s indforståelse, har hun ønsket at håndhæve sine rettigheder, og det lægges efter det oplyste til grund, at børnenes ophold i Danmark er ulovlig, jf. børnebortførelseslovens § 10.
Børnene skal derfor tilbagegives, medmindre tilbagegivelse kan nægtes i medfør af børnebortførelseslovens § 11.
Børnene kom til Danmark i oktober 2010 og tilbagegivelsesanmodningen er modtaget ved fogedretten den 7. juli 2011, hvorfor tilbagegivelse ikke kan nægtes i medfør af børnebortførelseslovens § 11, nr. 1, og der foreligger efter sagens oplysninger intet grundlag for at antage, at tilbagegivelse kan nægtes i medfør af § 11, nr. 4.
Børnene, A og B, er henholdsvis 12 og 9 år, og de har haft ophold hos F i Danmark siden oktober 2010. Begge børn har under samtalen med dommeren og en børnesagkyndig i den civile sag klart givet udtryk for, at de helst vil opholde sig i Danmark. Henset hertil finder fogedretten, at betingelserne for at nægte tilbagegivelse i medfør af § 11, nr. 3, er opfyldt, hvorfor sagen nægtes fremme.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten tiltræder, at der ikke er grundlag for at afvise sagen. Det, F har anført for landsretten om manglende retlig interesse, kan ikke føre til et andet resultat.
Det er ubestridt, at parterne har fælles forældremyndighed over A, født i april 2000, og B, født i august 2002, og at F i oktober 2010 rejste til Danmark med børnene efter aftale med M.
M har bl.a. oplyst, at det var aftalt, at børnenes ophold i Danmark var midlertidigt, og at børnene skulle tilbage til Australien. Det gik op for hende, at F ikke havde til hensigt at tage børnene med tilbage til Australien, da hun i juli 2011 blev bekendt med, at han i Danmark havde anlagt sag med påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed. Hun indgav herefter anmodningen om udlevering af børnene.
Det fremgår af sagen, at M’s anmodning blev modtaget i fogedretten den 7. juli 2011.
På baggrund af disse oplysninger og efter bevisførelsen i øvrigt er det ikke godtgjort, at M har samtykket i eller affundet sig med børnenes fortsatte ophold i Danmark. Landsretten tiltræder derfor, at børnene er ulovligt tilbageholdt, jf. lov om internationale børnebortførelser § 10.
I forarbejderne til lov om internationale børnebortførelser § 11 (LFF 1990-1991.1.14, side 12) er der anført:
…
Af bestemmelsens nr. 3 fremgår det, at fogedretten kan nægte tilbagegivelsen, hvis barnet selv modsætter sig denne, og det har en sådan modenhed, at der bør tages hensyn til dets mening. Denne bestemmelse må anses som en væsentlig modifikation i tilbagegivelsespligten begrundet i hensynet til, hvad er bedst for barnet. En tilsvarende bestemmelse findes ikke i intern dansk fogedret, men som anført i bemærkningerne til § 1, stk. 2, er der i praksis tilbageholdenhed med gennemtvingelse over for børn, der har nået en vis alder og modenhed, og som modsætter sig tilbagegivelse. …«
A og B, der er henholdsvis 12½ og 10 år, har begge under samtalerne i landsretten utvetydigt givet udtryk for, at de vil blive i Danmark, og at de ikke ønsker at blive udleveret til deres mor i Australien.
A er født i Danmark, men flyttede efter det oplyste til Australien med sine forældre i 2002. I oktober 2010 rejste hun og B med deres far til Danmark, hvor de siden har opholdt sig. A, der fremtræder velformuleret og moden for sin alder, har i landsretten redegjort detaljeret for sine oplevelser ved at bo henholdsvis i Danmark og Australien. Hun har i den forbindelse nærmere begrundet sit ønske om ikke at vende tilbage til Australien, hvor moderen er flyttet til et andet hus, hvor hun bor sammen med en mand, som børnene ikke kender, og som moderen har fået et barn med.
På denne baggrund, og da A har en sådan alder og modenhed, at hendes holdning bør tillægges afgørende betydning, tiltræder landsretten, at betingelserne for at nægte at udlevere begge børnene er opfyldt, jf. lov om internationale børnebortførelser § 11, nr. 3.
Landsretten stadfæster derfor fogedrettens kendelse.