1½ årig skulle bo hos far. Tidligere 7/7-ordning ændret til 11-3-ordning, VLD 2011 p. 553
Byrettens begrundelse:
Efter forklaringerne fra parterne lægger retten til grund, at samarbejdet mellem dem fungerer, og at der ikke har været egentlige samarbejdsvanskeligheder. Som følge heraf finder retten, at der ikke er tungtvejende grunde til at ophæve den fælles forældremyndighed over A, hvorfor sagsøgtes påstand om frifindelsespåstand tages til følge. Der skal derfor fortsat være fælles forældremyndighed over A.
Af udtalelsen fra dagplejen fremgår, at det er vigtigt for A’s videre udvikling, at der er struktur og stabilitet i hendes hverdag, og at hun får tættere relationer til voksne. Efter forklaringerne fra parterne og som følge af den psykiske ustabilitet, sagsøgte tidligere og for tiden befinder sig i, hvilket blandt andet har bevirket, at ikke alle lægeundersøgelser for A er gennemførte, finder retten, at sagsøgeren bedst vil kunne sikre A’s behov for struktur og stabilitet i fremtiden. Retten finder derfor det vil være bedst for A, at hun får bopæl hos sagsøgeren, hvorfor hans påstand herom tages til følge.
Det må efter forklaringerne lægges til grund, at sagsøgte er en god mor, der udfylder forældreroller, når hun har det psykisk godt. Sagsøgeren har forklaret, at han er indstillet på, at A skal have samvær med sin mor 7 dage ud af 14 dage i de perioder, hvor sagsøgte har det godt men at der er behov for en samværsordning i de perioder, hvor sagsøgte ikke har det godt. Det fremgår af parternes forklaringer, at de har kunnet samarbejde om samværet, og at sagsøgeren har taget over i sagsøgtes svære perioder. Som følge heraf finder retten, at samværet mellem sagsøgte og A skal fastsættes som påstået af sagsøgeren, idet retten herved forudsætter, at samværet alene skal praktiseres indskrænkede i de perioder, hvor sagsøgte ikke har det psykisk godt.
Landsrettens begrundelse:
Også efter det, der er fremkommet for landsretten, findes det bedst for A, at hun har bopæl hos faderen, der må antages bedre at kunne sikre A’s behov for struktur og stabilitet.
Uanset parterne efter byrettens dom som udgangspunkt har praktiseret en 7/7-ordning om samvær, finder landsretten ikke efter de foreliggende oplysninger grundlag for at fastsætte et andet samvær end det, der er fastsat af byretten den 8. april 2011.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.