Skolevalg, bopæl og fælles forældremyndighed – læs også tilføjelsen.

Skolevalg, bopæl og fælles forældremyndighed – læs også tilføjelsen.
af Viggo Bækgaard , talsmand Landsforeningen Børn og Samvær, advokat (H)

For mange kan det være lidt uklart, hvad fælles forældremyndighed egentlig indebærer. Man kan dømmes til noget, man ikke rigtig bryder sig om, fordi man har svært ved at samarbejde med den anden forælder.

Når vi professionelle så taler med folk om det, bruger vi energi på at sige, at selve forældremyndighedsspørgsmålet er stærkt overvurderet. Selv ynder jeg at sige, at man skal være enige om de store ting i livet: bopæl, kirke, skole og større indgreb af medicinsk art. Alt andet reguleres i praksis af samværsreglerne sådan, at det er den forælder, som konkret har barnet, der beslutter.

Af disse spørgsmål indtager et en særlig position, som oven i købet er lidt mystisk. Skolevalget!

Denne artikel er oprindeligt skrevet tilbage i 2008 men løbende ajourført med nye afgørelser og udtalelser. I slutningen af artiklen er anført datoen for seneste opdatering. Ændringerne vil ikke alene være i slutningen af artiklen men indsættes på relevante pladser i artiklen.

Min konklusion er, at der skal være enighed om skolevalg, hvis der er fælles forældremyndighed, og at manglende enighed alligevel i praksis løses ved, at skolen skal optage et barn, der har bopæl i skoledistriktet, uanset at begge forældremyndighedsindehavere ikke tiltræder. Sat på spidsen må den fælles forældremyndighed ophæves i tilfælde af uenighed.

For den særligt juridisk teoretisk interesserede henviser jeg til en artikel i Tidsskrift for Familie og Arveret (TFA 2011/513 af professor Marianne Holdgaard, adjunkt Line Bune Juhl og fuldmægtig Hanne Marie Motzfeldt under titlen fælles forældremyndighed og skolevalg – forældreansvarslovens regler og en artikel af de samme i TFA 2011/408. Der er en tidligere artikel om problemstillingen i relation til folkeskoleloven.)

Bopælen – første kampplads.

Hvis man kun læser de indledende bestemmelser i forældreansvarsloven, finder man ud af, at den forælder, som barnet bor hos, kan beslutte de “overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder hvor i landet bopælen skal være” (§3). Det synes at være en sandhed med modifikationer, når man læser videre. For det første har vi varslingsreglen i § 18, hvorefter begge forældre skal underrette flytning over for den anden med 6 ugers varsel.

Hertil kommer bestemmelsen i § 17, hvori står, at hvis forældre har  forældre fælles forældremyndighed, og de ikke er  enige om, hos hvem af dem barnet skal have bopæl, afgøres dette af retten.

Efter min opfattelse burde disse bestemmelser fornuftigvis betyde, at hovedreglen er, at det er bopælsforælderen, som bestemmer bopælen. PUNKTUM. Men bopælsskifte er allerede i det praktiske liv blevet et yndet emne for mange forældremyndighedstvister (reelt bopælstvister) for retterne. Dommerne synes at prelle af på mulige forskelle på § 3 og 17. Det kan altså ikke være rigtigt, at bopælsspørgsmålet skal blive et emne, der gør, at forældre reelt ikke kan flytte, uden at det giver problemer.

Under alle omstændigheder er det sådan, at spørgsmålet om bopæl trods alt kan indbringes for domstolene.

Uenighed om de andre emner, som fælles forældremyndighed kræver enighed om, vil derfor i al fald i teorien medføre, at retten vil være nødt til at bedømme uenighed om disse emner som så tungtvejende grunde, at man ikke kan pålægge forældrene fælles forældremyndighed.

Skolevalg – næste kampplads.

Noget tyder på, at skolespørgsmålet herefter kan blive næste kampplads for de stakkels forældre – og endnu mere stakkels børn. Det står lige nu en smule uklart, hvad der egentlig ligger i spørgsmålet “skolevalg”. Hvad er det mere præcist, man skal være enige om? Med usikkerhed om det spørgsmål, står vi med rigtig ubehagelige praktiske problemer, fordi det er min foreløbige erfaring at skolerne slet ikke kan finde ud af det.

Før forældreansvarsloven var det med sikkerhed sådan, at fælles forældremyndighed var ensbetydende med, at man skulle være enige om skolevalget. Det betød i praksis, at hvis en forælder protesterede over for skolen, kunne barnet ikke meldes ind i den pågældende skole. Det var let at håndtere for skolerne.

I vejledning om forældremyndighed og barnets bopæl findes under pkt. 2.3.1 et skema, der generelt handler om, sondringen mellem de forskellige beslutningsbeføjelser, som du kan se i pdf-form ved at trykke her. Kompetenceskema.

Forældremyndighedsindehaverne sammen Bopælsforælderen Samværsforælderen
VærgemålVæsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgrebSkolevalg,VidereuddannelseSkolefritidsordningRisikobetonet fritidsaktivitetFlytning udenlands, herunder flytning til Grønland og Færøerne

Navnevalg

Religiøse forhold

Ægteskab

Pas

Direkte daglig omsorgDaginstitutionFritidsaktiviteterFlytning indenlands (Passer ikke helt i praksis)SkolepsykologBørnesagkyndig rådgivning Afgørelser, der relaterer sig til samvær – direkte omsorgFritidsaktiviteter

Her ser det altså ud til, at man fortsat skal være enige om skolevalg generelt. Men hvad betyder det så i praksis. Eller rettere må man kunne spørge, i hvilket omfang  en genstridig samværsforælder med fælles forældremyndighed kan drille omkring skolevalg.

Som eksempel kan man tænke sig til en situation, hvor bopælsforælderen vælger at flytte til en anden kommune end den hidtidige. Den anden forælder er vildt uenig, hvilket de næsten pr. definition er. Der køres en bopælssag, som hidtidig forældremyndighedsindehaver vinder. Alle varsler er overholdt, og i den ideelle verden er det spørgsmål så afklaret, før den faktiske flytning. Herefter begynder samværsforælderen at blande sig voldsomt i skolevalget i den nye kommune. Kan han det – og hvad er konsekvensen af uenighed om det?

Fra samme sted i vejledningen – ( lidt ovenfor skemaet) står følgende afsnit:

“De væsentlige beslutninger , som forældrene efter § 3 stk. 1, 1. pkt., skal være enige om, er defineret som forhold, der må anses som så indgribende for barnet, at begge forældre skal være enige herom. Her tænkes navnlig på spørgsmålet om barnets flytning til udlandet, herunder udrejse til Grønland og Færøerne, barnets religion, valg af skoleretning, videreuddannelse m.v. og væsentlige lægelige indgreb. Derudover er der i særlovgivningen en række forhold, der kræver begge forældremyndighedsindehaveres samtykke, f.eks. indmeldelse i skole, udstedelse af pas, indgåelse af ægteskab, navnevalg m.v.”

Lidt under skemaet i vejledningen i afsnit 2.41.1 om rettens adgang til at dømme til fælles forældremyndighed eller ophæve den fælles forældremyndighed findes dette afsnit:

“Ligeledes vil uenighed om f.eks. skolevalg som udgangspunkt ikke kunne føre til en ophævelse af den fælles forældremyndighed. Forældrenes uenighed om dette spørgsmål må i første omgang løses ved rådgivning eller konfliktmægling i statsforvaltningen. I de tilfælde, hvor forældrenes uenighed ikke kun handler om barnets indmeldelse i skole e.l., må retten – hvis forældrene ikke kan opnå enighed i statsforvaltningen – ved en eventuel sag om ophævelse af forældremyndigheden vurdere, om samarbejdsvanskelighederne er så store, at det risikerer at gå ud over barnet. Det bemærkes, at i de tilfælde, hvor forældrene ikke lever op til deres forældreansvar, og undervisningspligten ikke opfyldes, kan de sociale myndigheder gribe ind, evt. som følge af en underretning fra statsforvaltningens side.”

Her står altså, at skolevalg “som udgangspunkt” ikke kan føre til ophævelse af fælles forældremyndighed men anbefales henvist til konfliktmægling eller rådgivning. Med bevidstheden om sagsbehandlingstiden særligt ved konfliktmægling, vil konsekvensen kunne være, at barnets første skoleår i ny kommune kan spoleres fuldstændig. Det KAN ikke være rigtigt.

Man kunne måske formulere det på den måde, at man skal være enige om skoleform, hvorimod den geografiske, konkrete placering af skolen ligger hos bopælsforælderen.

Lad mig prøve at give et eksempel fra det, som jeg kalder det “virkelige liv”. Det er en problemstilling, som oprindelig gav anledning til denne artikel på et tidspunkt, hvor jeg kun var spurgt til råds i sagen, men som senere endte i to instanser. På dette sted beskrives sagen, som den tog sig ud ved artiklens tilblivelse og inden retssagsbehandlingen. Jeg bruger de virkelige geografiske steder for at illustrere det bedst muligt.

Det drejer sig om en dreng på knap 8 år. Han har boet sammen med moren, siden forældrene gik fra hinanden for nogle år siden. De har haft et rigtig fint samarbejde. Moren har boet i Valby, hvor drengen har gået i en privatskole, som forældrene har været enige om. Far har hidtil boet i Solrød men har købt hus i Vallensbæk med sin nye kæreste. Han arbejder i lufthavnen. Mor arbejder i Københavns Nordhavn – tæt på Østerbro.

Mor og hendes nye kæreste har nu køb hus i Jyllinge.

Uenigheden går grundlæggende ikke på, hvor drengen skal bo men på skolevalget. Far vil ikke acceptere, at drengen indmeldes i skole i Jyllinge.

Drengen har åbenlyst ingen fremtidige særlige tilknytninger til Valby. Alt andet lige, vil han være nødt til at skifte skole.

Drengens far har netop sammen med sin nuværende partner købt en ejendom i Vallensbæk. Da drengen er 8 år, er det indlysende, at det stort set ikke kan lade sig gøre at komme alene til og fra skolen i Valby. Med en smule kendskab til hovedstadens geografi, vil man være klar over, at transport for morens vedkommende vil blive forlænget med ca. 1½ time HVER vej, hvis hun fra Jyllinge skal omkring Valby for at aflevere/hente barn på vej til og fra arbejde. Omvendt er der i det praktiske intet ændret for farens vedkommende i de dagligdage, han skal hente og bringe til skole.

Statsforvaltningen har tilsyneladende ikke kunnet finde sine ben i en sag som denne. Efter min opfattelse bør man i sådan en sag i virkeligheden træffe en midlertidig afgørelse om forældremyndighed til den hidtidige bopælsforælder – moren. Det vil i princippet passe med hovedreglen i forældreansvarslovens bopælsbestemmelse i §3. Midlertidige ordninger er indrettet på den måde, at de ophører, hvis ikke der er anlagt sag inden en bestemt frist, som fastsættes af statsforvaltningen.

Hvis altså faren i det konkrete tilfælde undlader at indbringe sagen for retten som forældremyndighessag, vil den fælles forældremyndighed fortsætte . Realiteten vil så være, at drilleriet, som jeg opfatter det som, er stoppet, og at statsforvaltningen ganske vist reelt har taget stilling til skolevalget. Men jo med en reel mulighed for, at faren kan tage “slagsmålet” reelt i retten. Sagen endte i retten, og du kan se resultatet nedenfor.

Jeg er blevet bekendt med en afgørelse truffet af Statsforvaltningen Syddanmark den 26. august 2008 på det område, hvor statsforvaltningen er tilsynsmyndighed for kommunerne.

Problemstillingen i sagen var, at F havde forældremyndigheden over S.. F boede i Vestjylland og M på Sydfyn.

S havde taget ophold hos M fra medio oktober 2007.Han blev af M indmeldt i skolen på Sydfyn pr. 16. november og blev ultimo november igen indmeldt i skole i Vestjylland. F klagede over, at kommunen på Sydfyn havde indmeldt i skolen der.

Statsforvaltningens konklusion var:

“Det er statsforvaltningens opfattelse, at X kommune ikke har handlet i strid med lovgivning, hvis overholdelse påses af det kommunale tilsyn ved indmeldelse af deres søn i * skole i X kommune (Sydfyn).”

Statsforvaltningens udtalelse indledes med en konstatering af, at den fører tilsyn med kommunens overholdelse af den lovgivning, der særligt gælder for kommuner.

‘”Udtrykket lovgivningen forstås som gældende ret i almindelighed, det vil sige både skreven og uskreven ret, herunder offentligretlige retsgrundsætninger.

Det falder uden for tilsynsmyndighedens beføjelser at tage stilling til kommunernes skønsudøvelse i det omfang, skønnet er udøvet indenfor de rammer, lovgivningen sæter.

Tilsynet omfatter heller ikke spørgsmålet om hensigtsmæssighed, herunder sagsbehandlingens tilrettelæggelse eller sagsbehandlingstiden i det omfang, sådanne spørgsmål ikke er reguleret i lovgivningen. God forvaltningsskik er endvidere ikke en del af prøvelsesgrundlaget, da disse principper ikke har karakter af retsregler.

Statsforvaltningen fører ikke tilsyn i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling i den pågældende sag. Dette fremgår af § 48, stk. 3 i styrelsesloven.

Deres henvendelse har givet anledning til, at statsforvaltningen har taget stilling til følgende spørgsmål:

  • Har kommunen pligt til at indmelde børn i folkeskolen, når det er en anen end forældremyndighedsindehaveren, der anmoder om, at barnet indskrives i skolen?

følgende fremgår af § 20 stk. 1 og 54, skt. 2 i lov om folkeskolen.

  • 20. Det påhviler kommunalbestyrelsen at oprette børnehaveklasser og at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. § 54.
  • 54, stk. 2. Stk. 2. Bortset fra spørgsmålene om skolegangens begyndelse og varighed kan skolen anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne.

Statsforvaltningen har noteret sig, at Deres søn havde opholdt sig ca. 4 uger ved sin mor ved indmeldelse i * skole (Sydfyn) fra medio oktober til 16. november 2007.

Statsforvaltningen har endvidere noteret sig, at forudsætningen i folkeskoleloven om undervisning af børn og unge under 18 år, efter undervisningsministeriets opfattelse er uafhængig af, ombørnene opholder sig retmæssigt på det pågældende sted, og om tilmeldingen til folkeregisteret er i orden. Det er selve opholdet i kommunen, der forpligter kommunen til at sørge for barnet.

Statsforvaltningen finder på den baggrund, at X kommune havde en pligt til at indmelde Deres søn i en folkeskole i * kommune, jfr. folkeskolelovens § 20, stk. 1.

Statsforvaltningen lægger vægt på opholdets varighed. Deres søn var indmeldt pr. 16. november 2007. På dette tidspunkt havde han opholdt sig ca. 4 uger ved sin mor.

Statsforvaltningen lægger endvidere vægt på, at Deres søn opholdt sig ved sin mor i X kommune og at hun dermed kan anses for at have ham i pleje i folkeskolelovens forstand, jfr. folkeskolelovens § 54, 2.

kommentar:

Afgørelsen viser, hvor kompleks verden er. Den kan formentlig bruges, hvis ikke vi får fastsat “ordentlige regler”, der afgrænser spørgsmålet familieretligt. For det er godt nok en omvej.

Det interessante er, at det er en statsforvaltning, der træffer afgørelsen. En statsforvaltning, der et eller andet sted skal forfægte kampen om enighed for de fælles forældremyndighedsramte.

Med til billedet hører også, at sagen illustrerer skolen som kampplads. Den konkrete situation var, at F havde forældremyndigheden og at M havde beholdt barnet og meldt det i skole midt i kampen. Se om de konkrete parters konflikt her.

Spørgsmålet er muligvis afklaret med en nyere udtalelse fra undervisningsministeriet, der er offentliggjort i TFA 2009/443, hvor undervisningsministeriet konkluderer, at det er “Undervisningsministeriets opfattelse, at kommunalbestyrelsen, hvis forældrene med fælles forældremyndighed ikke kan blive enige om, hvilken skole deres barn skal gå på, skal optage barnet i distriktsskolen i henhold til folkeskolelovens § 36, stk. 2.” Imidlertid er det lykkedes Familiestyrelsen at forplumre retsstilling ved en skrivelse af 8. juli 2009. Det er en skrivelse, der forsøger at gennemgå retspraksis, som den forelå på det tidspunkt, samtidig med, at man klamrer sig til bemærkningerne til loven. Jeg læser artiklen sådan, at man erkender, at der er et problem og i virkeligheden anbefaler den omvej, der handler om midlertidig forældremyndighed, indtil skolen er på plads med efterfølgende fælles forældremyndighed.

Selv hælder jeg til, at lov, bemærkninger og retspraksis – samt undervisningsministeriets skrivelse – fører til, at et barn skal optages i skolen på det sted, hvor det faktisk bor. Hvis så problemstillingen sættes helt på spidsen, må den fælles forældremyndighed ophæves.

Skoleafgørelser.

I det – på tidspunktet for denne artikels tilblivelse – helt nye nummer af fagtidsskriftet Tidskrift For Familie og Arveret (TFA) er der to afgørelser, som bringer skolespørgsmålet på bane. Disse gengives kort her:

Fælles for, da uenighed angik bopæl og dertil knyttet skolevalg for 7-årig D. TFA 2008/52 ØLD

Byrettens b(juni 2007):

Parterne har siden skilsmissen i juni 2005 haft fælles forældremyndighed over S.

Den fælles forældremyndighed har – uden problemer – fungeret sådan, at S har været på skift hos forældrene 7 dage ad gangen. Parterne er alene uenige om skolevalg, hvilket er årsagen til nærværende sag. Moderen har udtrykt ønske om, at S skal gå på A Privatskole, men der er formentlig ikke plads, hvorfor hun i anden række har foreslået den kommunale folkeskole C-skolen, som er beliggende i A. Faderen har udtrykt ønske om, at S skal gå på B Privatskole.

S’s børnehave har som kompromis foreslået den kommunale folkeskole E- skolen, der er beliggende i – – – området, men det er forældrene ikke interesseret i, fordi skolen har en meget høj klassekvotient på 24 elever pr. klasse, hvor de andre skoler har klassekvotienter på ikke over 20 elever pr. klasse.

Parterne har givet udtryk for, at de formentlig vil kunne fortsætte med fælles forældremyndighed, når der er truffet afgørelse om skolevalg.

Parterne er enige om, at skolevalg er en voksenbeslutning.

På trods heraf må det efter parternes forklaring lægges til grund, at faderen over for S har givet udtryk for, at han vil få mindre tid sammen med ham, hvis S skal gå på en af de skoler, som moderen har foreslået.

Retten finder ikke, at faderens handlemåde har været hensigtsmæssig hverken for S’s forhold til sin moder og for S’s accept af en voksenbeslutning om skolevalg.

På den baggrund må det anses for bedst for S, at hans moder træffer den endelige beslutning om skolevalg.

Forældremyndigheden tillægges derfor moderen alene.

Østre Landsrets begrundelse – 15. oktober 2008

Landsretten finder begge forældre egnede til at varetage forældremyndigheden over S. Landsretten har herved efter oplysninger i sagen lagt til grund, at den fælles forældremyndighed over S, som parterne har haft, siden de blev skilt ved bevilling den 16. juni 2005, har fungeret uden problemer, indtil spørgsmålet om skolevalg blev aktuelt. Uenigheden mellem forældrene angår således spørgsmålet om S’s bopæl og det hertil knyttede skolevalg. (fremhævningen er min).

Landsretten finder i overensstemmelse med parternes subsidiære påstande, at F og M bør fortsætte med at have fælles forældremyndighed over S.

Efter en samlet vurdering af de oplysninger, der foreligger for landsretten, herunder det oplyste om S’s tilknytning til hver af forældrene og hans reaktioner ved institutionsskift, finder landsretten, at det vil være bedst for S, der efter sommerferien er begyndt i 1. klasse på C-skolen i A, at S har bopæl hos M.

Landsretten tager herefter indstævntes subsidiære påstand til følge.

(fælles forældremyndighed med bopæl hos M).

Man kan vel konkludere, at landsretten lidt pragmatisk – heldigt for retten – kan konstatere, at skoleproblemet ER løst, fordi barnet er begyndt i skole på det sted, hvor mor nu bor. Så man tager ikke rigtig stilling til den tilspidsede problemstilling.

Den anden afgørelse har følgende problemstilling:

Midlertidig forældremyndighed af hensyn til skolevalg og samarbejdsproblemer, TFA 2008/74 ØLK

Byrettens præmisser:

Parterne har ikke kunnet nå til enighed om blandt andet, hvor D (født – – – februar 2001) skal gå i skole og SFO. Da skolen er påbegyndt, finder retten, at det er nødvendigt at tage stilling til, hvem der midlertidigt skal tillægges forældremyndigheden, idet det under alle omstændigheder må anses for væsentligt for D, at hun straks påbegynder skole og SFO.

Der har mellem parterne været alvorlige samarbejdsproblemer, og begge har i strid med aftaler holdt D tilbage for modparten. Til trods for, at sagsøgte i højere grad end sagsøgeren ikke har overholdt indgåede aftaler, finder retten efter det i sagen foreliggende, herunder forklaringer og børnesagkyndig udtalelse af 15. juli 2007, at forældremyndigheden over D midlertidigt kan tillægges sagsøgte.

Østre Landsrets kendelse.

Af de af byretten anførte grunde tiltrædes det, at det er nødvendigt at tage stilling til, hvem der midlertidigt skal have forældremyndigheden under sagen.

Efter de foreliggende oplysninger, herunder den børnesagkyndige udtalelse, tiltrædes det, at det er bedst for D, at forældremyndigheden over hende midlertidigt tillægges indkærede.

Den sidstnævnte afgørelse løser sådan set problemet nøjagtig på den måde, jeg anbefaler ovenfor. Nu er det jo så bare statsforvaltningen, der i praksis har kompetencen.

Hvad er så gældende ret om skolevalget?

Den ovenfor nævnte Jyllinge-sag blev endeligt afgjort af  Østre Landsret den 19. september 2008. TFA 2009/60

Byrettens begrundelse:

”Retten finder, at parterne har udøvet den fælles forældremyndighed over D uden problemer, og at der af hensyn til D skal tungtvejende grunde til, at den fælles forældremyndighed ikke skal fortsætte i fremtiden.

Retten finder endvidere, at uenighed om valget mellem en almindelig privatskole og en folkeskole ikke er et så væsentligt spørgsmål, at det nødvendiggør, at lovens absolutte udgangspunkt om fælles forældremyndighed skal fraviges.

Retten finder således, at valg af skole inden for normalområdet som i denne sag kan træffes alene af bopælsforælderen.

Da M findes at have været den primære omsorgsperson for D, er det bedst for D at få bopæl hos M.”

Sagen blev anket af F, fordi hans advokat mente, at retten ikke har kompetence til at afgøre skolespørgsmålet selvstændigt, (hvilket jeg er og var enig i formelt). Landsretten påpeger specifikt denne oplysning om Fs standpunkt.

Landsrettens begrundelse.

Det fremgår af forarbejderne til forældreansvarsloven, at valg af skole er en væsentlig beslutning vedrørende barnets forhold, som efter lovens § 3 kræver enighed mellem begge indehavere af den fælles forældremyndighed, og at domstolene ikke har mulighed for at træffe afgørelse om et sådant tvistspørgsmål.

Da parterne ikke har kunnet blive enige om valget af skole til trods for længerevarende bestræbelser på at opnå enighed og under hensyn til parternes samarbejdsvanskeligheder i tiden efter byretsdommen, findes der at foreligge sådanne tungtvejende grunde, at det skønnes bedst for D, at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. lovens § 11, 2. pkt.

Efter en samlet vurdering af de oplysninger, der foreligger for landsretten, herunder om hver af parternes forhold til og hidtidige kontakt med D, som siden samlivsophævelsen for omkring 6 år siden har boet mest hos sin mor, finder landsretten, at det vil være bedst for D, at forældremyndigheden over ham tillægges M alene, jfr. lovens § 11, 1. pkt.”

Eneforældremyndighed p.g.a. samarbejdsproblemer, herunder uenighed om pas og skole. Samværsafgørelse også. TFA 2009/137 ØLD

Byrettens begrundelse:

For så vidt angår spørgsmålet om forældremyndigheden over S’ fremgår det bl.a. af konklusionen i den børnesagkyndige undersøgelse, at begge forældre har mangelfuld forældreevne, at forældrene er meget anklagende over for hinanden omkring den andens evne til at tage sig af barnet, og at det er svært for dem at samarbejde med deres forskellige opfattelser af, hvad der hjælper S i den vanskelige situation, han befinder sig i. Den børnesagkyndiges opfattelse af parternes manglende evne til at indgå i et konstruktivt samarbejde omkring barnet er blevet illustreret under sagsforløbet. Der henvises her til uenighederne omkring S’ skoleskift, der krævede intervention fra en offentlig myndighed, før parterne kunne nå til enighed, og til sagen omkring udstedelse af et nyt pas til S, som parterne tydeligvis ikke magtede at samarbejde om. Skoleskift og udstedelse af pas er typiske eksempler på væsentlige forhold omkring barnet, der kræver forældrenes enighed.

Retten finder på baggrund af den samarbejdschikane, som udøves mellem parterne, sammenholdt med S’ skrøbelige psyke, at parterne ikke på nuværende tidspunkt magter at løfte opgaven om forældremyndighed i fællesskab. Der foreligger herefter sådanne tungtvejende grunde, at det ikke er til barnets bedste, at den fælles forældremyndighed fortsætter, jf. forældreansvarslovens § 11, jf. § 4.

Efter bevisførelsen finder retten, at sagsøgeren, der i forvejen er S’ nærmeste omsorgsperson, er bedst egnet til at være indehaver af forældremyndigheden over S.

Sagsøgers principale påstand tages herefter til følge.

For så vidt angår spørgsmålet om samvær lægger retten til grund, at parterne allerede har udvidet den eksisterende samværsresolution, således at S er på samvær hos sagsøgte hver anden weekend fra fredag eftermiddag til mandag morgen. Retten lægger videre til grund, at den børnesagkyndige undersøgelse anbefaler en mindre udvidelse af samværet, således at S får et længere sammenhængende forløb hos sin far. På den baggrund udvides det løbende samvær således, at sagsøgte indtil videre har ret til samvær med S i ulige uger fra torsdag kl. 16.00 til den følgende mandag med afhentning og aflevering i skole/institution. Parterne betaler hver halvdelen af sagsøgtes transportudgift i forbindelse med samvær.

Landsrttens begrundelse:

Under hensyn til det hidtidige forløb og parternes forhold findes der efter en samlet vurdering af samtlige de foreliggende oplysninger at være sådanne samarbejdsproblemer om S, der har særlige behov, at der af hensyn til S er så tungtvejende grunde, at den fælles forældremyndighed skal ophæves.

Midlertidig forældremyndighed, da uenighed om, hvor barnet skulle starte i skolen, TFA 2008/598 ØLK

Byrettens begrundelse:

Parterne har fælles forældremyndighed over deres barn S, f.d. – – – juni 2002. De praktiserer en deleordning, hvorefter S bor 7 dage hos hver, og de er enige om at fortsætte denne ordning. Parterne er uenige om, hvor S skal starte i skole til august i år. Parterne har heller ikke kunne nå til enighed herom under retsmægling, men har i øvrigt indgået en aftale om deres fremtidige samarbejde om S og ønsket aftalen fremlagt i sagen.

Parterne er enige om, at S er parat til at starte i børnehaveklasse nu, og at det vil være forkert at lade ham fortsætte endnu et år i børnehaven.

Da parterne ikke kan blive enige om, hvilken skole S skal gå på, er det nødvendigt, at der træffes en afgørelse om midlertidig forældremyndighed, sådan at den midlertidige forældremyndighedsindehaver kan træffe beslutningen om skolevalg.

S har folkeregisterbopæl hos sin mor, sagsøger M, han har gået i børnehave i – – -, og de fleste af de jævnaldrende børn, han har gået i børnehave med og leger med, skal starte i samme børnehaveklasse i den lokale skole i – – – og er allerede startet i den tilhørende skolefritidsordning. På denne baggrund finder retten, at det er bedst for S, at den midlertidige forældremyndighed skal tilkomme M.

Landsrettens begrundelse:

Også landsretten finder det nødvendigt, at der af hensyn til S’ forhold træffes afgørelse om midlertidig forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens § 26, stk. 1.

Af de af byretten anførte grunde, og idet det for landsretten oplyste ikke kan føre til andet resultat

Kommentar:

Det må nu stå klokkeklart, at skolevalg er så vigtigt, at det kræver enighed – eller eneforældremyndighed.

Forældremyndighed til M, da uenighed om skolevalg, TFA 2009/157 ØLD

Byrettens begrundelse:

Efter forarbejderne til forældreansvarsloven er lovens udgangspunkt, at forældre har fælles forældremyndighed. Det er ikke en forudsætning for at træffe afgørelse om fælles forældremyndighed, at forældrene er enige om samtlige spørgsmål om barnet. Det centrale er, om forældrene kan håndtere deres eventuelle uenigheder på en sådan måde, at det ikke går ud over barnet, og at der ikke mellem forældrene er så svære og uovervindelige samarbejdsvanskeligheder, at det positive for barnet i den fælles forældremyndighed overskygges af forældrenes alvorlige konflikter.

Begge parter er velegnede til at varetage forældremyndigheden over D og S. Efter parternes forklaringer om deres personlige forhold og deres hidtidige samarbejde omkring børnene finder retten, at det bedste for D og S er, at parterne har fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens § 14, stk. 1. Retten har i den forbindelse ikke fundet, at parternes konflikt, som efter det oplyste primært er en uenighed om skoleskift, er af så alvorlig karakter, at dette vil være til hinder for udøvelse af fælles forældremyndighed.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger findes det bedst for D og S, at de har bopæl hos moderen, jf. lov om forældreansvar § 17, stk. 1. Retten har herved navnlig lagt vægt på det oplyste om parternes boligforhold og børnenes alder og behov samt det forhold, at parterne bor i en afstand af ca. 12 km fra hinanden, og at børnene efter det oplyste har mulighed for, også i det daglige, at deltage i aktiviteter i begge byer.

Landsrettens begrundelse:

Efter de foreliggende oplysninger har landsretten fundet, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse, hvorfor der ikke er fundet grundlag for at imødekomme en anmodning fra moderen om foretagelse af en børnesagkyndig undersøgelse.

Det fremgår af forarbejderne til forældreansvarsloven, at valg af skole er en væsentlig beslutning vedrørende barnets forhold, som efter lovens § 3 kræver enighed mellem begge indehavere af fælles forældremyndighed, og at domstolene ikke har mulighed for at træffe afgørelse om et sådant tvistspørgsmål. Da parterne ikke er enige om valget af S’ skole, findes det bedst for S, at forældremyndigheden over ham forbliver hos moderen.

Vedrørende D stadfæstes byrettens dom af de i dommen anførte grunde.

Midlertidig forældremyndighed for at sikre skolegang, TFA 2009/401 ØLK

Parterne har fælles forældremyndighed over S, der i henhold til statsforvaltningens seneste samværsafgørelse af 21. april 2008 er hos sin far fra fredag i ulige uger med afhentning i skole/institution til fredag i lige uger med aflevering i skole/institution. Det fremgår af afgørelsen bl.a., at statsforvaltningen havde lagt afgørende vægt på indberetning til kommunen om S’ høje fraværsprocent og oplysningen om, at fraværet var på dage, hvor han var hos sin mor. Der er i sagen fremlagt et referat fra rådsmøde på S’ skole, der er modtaget af S’ far den 17. juli 2008, hvoraf bl.a. fremgår, at man nærer stor bekymring for S’ udvikling, og at han er fraværende ca. 50 % af skoletiden og kun er fraværende i de perioder, han bor hos sin mor.
Efter sagens hovedforhandling den 27. november 2008 blev sagen udsat på foretagelse af en børnesagkyndig undersøgelse, der ifølge den udmeldte børnesagkyndige skulle gå i gang i uge 2/2009. Den børnesagkyndige har telefonisk meddelt retten i begyndelsen af februar 2009, at hun havde haft indledende samtale med S’ far, men at hun havde haft svært ved at få S’ mor til at møde til en indledende samtale, idet hun var udeblevet fra møder.

Efter de nu fremkomne oplysninger om, at S igen har højt fravær fra skolen i de perioder, han er hos sin mor, finder retten, at det er nødvendigt og bedst for S, at den midlertidige forældremyndighed under sagen tillægges hans far. Derfor

bestemmes:
Den midlertidige forældremyndighed over S tillægges F.

Landsretten stadfæstede i henhold til grundene i byretten.

Tidligere uenighed om skoleskift gav ikke grundlag for eneforældremyndighed. Skoleskiftet fandt sted mellem byrets- og landsretsdommen, TFA 2009/409 VLD

Byrettens begrundelse:

Begge parter skønnes at ville det bedste for deres fælles barn, A, der det meste af tiden siden samlivsophævelsen i november 2007 har boet hos sagsøger, der indtil hun og hendes børn flyttede til B, hvorfra de offentlige transportforbindelser til C, må det lægges til grund, er urimelige, og nok umulige for et barn på A’s alder, havde ladet A fortsætte i skolen i C. Som følge af flytningen til B ønskede sagsøger, at flytte A’s skolegang til en skole i D, hvor også A’s storebroder går. Sagsøgte, som havde del i forældremyndigheden, forhindrede skoleskiftet til skolen i D, hvorefter A, med tilladelse fra kommunen, er blevet undervist hjemme af sin moder. Dette er efter rettens opfattelse en helt uholdbar situation. På denne baggrund skønnes det, at parternes uenighed og konflikt er så voldsom, at A lider under, at hun ikke kan gå i skole, som andre børn. A skal efter rettens opfattelse have kontakt til skolekammerater. Efter det således anførte tager retten sagsøgers påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed til følge.

Landsrettens begrundelse:

Det må lægges til grund, at A er en velfungerende pige, og at samværene forløber godt. Parterne samarbejder om gennemførelsen af samvær, og den tidligere uenighed omkring A’s skoleskift må anses at have haft baggrund i en konkret situation i forbindelse med M’s flytning. Der er herefter ikke påvist omstændigheder, der kan føre til, at der ikke skal være fælles forældremyndighed, jf. lov om forældreansvar § 11.

Landsretten tager derfor F’s påstand til følge.

Fælles forældremyndighed over A og B på 14 og 8 år, selv om forældrene var uenige om skolevalg, TFA 2009/570 ØLD

M ønsker at flytte. Der har hidtil været en 7/7 ordning. M ønsker nu forældremyndigheden, så hun kan få børnene med til det nye sted og i skole der.

Byrettens begrundelse:

Efter de afgivne forklaringer lægges det til grund, at begge parter er egnede til at få forældremyndigheden alene over begge børn, og at parterne indtil nu har kunnet samarbejde rimeligt godt om børnene fra samlivsophævelsen i 2006 og til sagsøgerens flytning til – – – i 2008.

Efter de afgivne forklaringer har A det ikke optimalt, uden at parterne har kunnet pege på, hvilke forhold der er årsag til, at hun ikke trives optimalt. A har under samtalen med den børnesagkyndige i statsforvaltningen tilkendegivet, at hun ønsker at fortsætte med at bo mest muligt hos sin far. Efter de afgivne forklaringer er A mest knyttet til sagsøgte. A har i lang tid foretrukket en 10/4-ordning, hvorefter hun er 10 dage ad gangen hos sagsøgte og 4 dage hos sagsøgeren.

Efter de afgivne forklaringer fungerer B godt med den nuværende 7/7-ordning. B har til den børnesagkyndige i statsforvaltningen klart givet udtryk for, at hun ønsker, at ordningen skal fortsætte, og at hun ikke ønsker at skifte skole.

Efter § 11 i lov om forældreansvar skal forældre som udgangspunkt have fælles forældremyndighed, idet en fælles forældremyndighed kun kan ophæves, hvis der er tungtvejende grunde, der taler herfor.

I den foreliggende sag har parterne ikke kunnet blive enige om valget af skole for børnene, og de er enige om, at en afgørelse om en fælles forældremyndighed og en afgørelse om bopælen ikke vil være en afgørelse, der vil løse deres uenighed om valget af skole. Uenigheden har bestået i lang tid, og den kan have været medvirkende til A’s dårlige trivsel.

Retten finder det herefter nødvendigt, at den fælles forældremyndighed over begge børn bliver ophævet.

Retten skal herefter træffe en afgørelse om børnene, efter hvad der er bedst for dem, jf. forældreansvarslovens § 4. Børnene har overfor den børnesagkyndige givet klart udtryk for, at de ikke ønsker at være mere hos sagsøgeren, end de allerede er, og at de ikke ønsker at skifte til en skole i – – -. Efter parternes forklaringer har børnene ikke efter samtalen med den børnesagkyndige givet udtryk for, at de har skiftet mening om, hvor de helst vil være og valget af skole. Der foreligger ikke oplysninger, der tyder på, at det vil være bedst for børnene, at sagsøgeren får forældremyndigheden over dem, så hun får ret til at bestemme, hvor de skal bo, og hvor de skal gå i skole. Forældremyndigheden over begge børn tillægges herefter sagsøgte, jf. forældreansvarslovens § 11.

Retten har ikke fulgt sagsøgerens påstande. Sagsøgte har ikke nedlagt en påstand om, at dommen skal kunne fuldbyrdes uanset anke i fuldbyrdelsesfristen. Retten følger derfor ikke den nedlagte påstand om fuldbyrdelse uanset anke i fuldbyrdelsesfristen, jf. retsplejelovens § 480 stk. 2.

Landsrettens begrundelse:

Landsretten finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse.

Parternes uenighed angår alene spørgsmålene, om børnene skal have bopæl hos moderen, og om børnene skal skifte skole. Der foreligger ikke i øvrigt væsentlig uenighed mellem parterne, og parterne kommunikerer uden vanskeligheder sammen. Da børnene er indmeldt i skole, skal forældremyndighedsindehaverne ikke nødvendigvis træffe anden afgørelse herom. Landsretten finder herefter og henset til landsrettens afgørelse om bopælsspørgsmålet ikke tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at ophæve den fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens § 11.

Efter det oplyste om parternes forhold og deres forhold til børnene samt børnenes indbyrdes forhold findes det bedst for børnene, at de begge får bopæl hos faderen, således at de kan fortsætte deres skolegang dér, og således at børnene ikke skilles, jf. forældreansvarslovens § 17, jf. § 4.

Kommentar:

Overskrift i TFA og sagens resultat kan virke flimrende på den, som i øvrigt har funderet over skoleproblematikken og måske endda forsøgt at sætte sig ind i teori og praksis på området.

Afgørelsen er for mig at se ikke en skoleafgørelse i traditionel forstand. mange ord indhyller realiteten i tåge.

Ej fælles forældremyndighed, da uenige om skolevalg, TFA 2010/136 ØLD

D har siden parternes separation haft bopæl hos sagsøgte, der i forbindelse med separationen blev tillagt forældremyndigheden. D har fra skolestart gået i – – – Skole tæt på bopælen. Ifølge udtalelsen fra skolen er D velfungerende, både socialt og fagligt, ligesom hun ifølge udtalelsen fra skolen fungerer godt i pigegruppen. Det fremgår endvidere, at D udelukkende har sin omgangskreds blandt venner i nærheden af faderens bopæl.

D har i overensstemmelse med moderens forklaring under børnesamtalen med deltagelse af psykolog P givet udtryk for, at hun ønsker at skifte skole til en skole i X og få et netværk i X, hvor moderen bor sammen med sin nye mand og barn. D har ligeledes i overensstemmelse med moderens forklaring givet udtryk for tiltagende skænderier med sin far.

Det er rettens vurdering, at D til en vis grad idylliserer forholdet til moderen, herunder hendes ønske om skoleskift, og at forholdet til faderen er blevet belastet som følge af den verserende sag, blandt andet som følge af moderens inddragelse af D i sagen. Retten finder samtidig, at faderen i højere grad har evnet at undlade at inddrage D i sagen, og at han er i stand til at håndtere de konflikter, der opstår med en pige på 13 år på en god måde. Faderen har ligeledes i forbindelse med den seneste aftale om samvær imødekommet D’s ønske om at være mere sammen med sin mor. Det findes derfor bedst for D, at faderen bevarer forældremyndigheden, hvorfor han frifindes.

Det bemærkes, at selvom retten finder, at forældrene i øvrigt ville være i stand til at varetage forældremyndigheden i fællesskab som subsidiært påstået af faderen, er der ikke grundlag for at træffe bestemmelse herom, idet der er uenighed om skolevalg.

Landsrettens begrundelse:

Også efter bevisførelsen for landsretten kan det lægges til grund, at begge forældre er velegnede til at have forældremyndigheden over D.

Landsretten lægger til grund, at faderen, der i ca. 8 år har haft ene forældremyndigheden over D, har formået på fuldt tilfredsstilende måde at forestå en opvækst og udvikling for D, der fremstår som en socialt velfungerende ung pige. D har således et godt netværk i København med veninder og gode sportsaktiviteter.

På denne baggrund må der kræves særlige holdepunkter for at fastslå, at det alligevel vil være bedst for D, at forældremyndigheden overføres til moderen. Landsretten er herved opmærksom på, at D, der i dag er 13 år, har givet udtryk for, at hun gerne vil til sin familie i X og opbygge et netværk dér i en ny skole og med en ny vennekreds. Uanset dette forhold må landsretten notere sig, at D, der i vidt omfang faktisk har haft ophold i X, endnu ikke har formået at iværksætte noget netværk ud over den nærmeste familie.

Der findes under disse omstændigheder – i al fald på nuværende tidspunkt – ikke et tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at det vil være bedst for D, at forældremyndigheden overføres til moderen.

Det fremgår af forarbejderne til forældreansvarsloven, at valg af skole er en væsentlig beslutning vedrørende barnets forhold, som efter lovens § 3 kræver enighed mellem begge indehavere af en fælles forældremyndighed, og at domstolene ikke har mulighed for at træffe afgørelse om et sådant tvistspørgsmål.

Parterne har ikke kunnet blive enige om valg af ny skole. Denne uenighed synes at være et væsentligt forhold i parternes konflikt. Der findes herefter ikke at foreligge sådanne forhold mellem forældrene, at der kan etableres fælles forældremyndighed.

Herefter og af de i dommen i øvrigt anførte grunde, stadfæster landsretten dommen.

Ikke midlertidig forældremyndighedsafgørelse ved uenighed om skoleskift ved flytning. Ej midlertidig bopæl, da børnene begyndt i ny skole , TFA 2010/171 FAMstyr

Familiestyrelsens begrundelse i uddrag:

Vi har lagt afgørende vægt på, at B1 og B2 allerede var tilmeldt en skole, og at uenighed om skoleskifte ikke alene kan føre til, at der bør træffes en midlertidig afgørelse om ophævelse af den fælles forældremyndighed.

Der bør generelt udvises tilbageholdenhed med at placere forældremyndigheden hos en af forældrene under behandlingen af en forældremyndighedssag for ikke at foregribe den endelige afgørelse om forældremyndigheden. Denne tilbageholdenhed bør ligeledes udvises i sager, hvor der også er tvist om barnets bopæl, idet forældrenes uenighed om barnets bopæl kan afgøres ved at træffe en midlertidig afgørelse om barnets bopæl.

Af hensyn til barnet vil der dog kunne være behov for at træffe en midlertidig afgørelse om f.eks. ophør af den fælles forældremyndighed. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis uenigheden mellem forældre, der har fælles forældremyndighed, medfører, at barnet ikke får den nødvendige medicinske eller psykologiske behandling, ikke kan påbegynde et påkrævet skole- eller uddannelsesforløb m.v.

….

Det fremgår af sagen, at B1 og B2 skulle skifte skole i forbindelse med en flytning fra X til Y [afstanden mellem byerne er over 100 km.], og at B1 og B2 havde samvær med dig 6 ud af 14 dage.

På baggrund af oplysningerne i sagen, og da den midlertidige forældremyndighed efter vores opfattelse ikke skulle være tillagt moren, mener vi, at det havde været bedst for B1 og B2, hvis de havde beholdt deres bopæl i X under sagens behandling.

Da B1 og B2 på nuværende tidspunkt er flyttet til Y, hvor de er begyndt i en ny skole, mener vi ikke, at det på nuværende tidspunkt er bedst for B1 og B2, at du nu tillægges den midlertidige bopæl.

Den følgende afgørelse lader skolespørgsmål indgå som et blandt flere elementer:

Fælles forældremyndighed ophævet over 12 årig D p.g.a. uenighed om bl. a. skoleskift, TFA 2010/375 ØLD

Byrettens begrundelse:

Parternes uenighed vedrører tilsyneladene kun D’s skolegang, men der er tale om en dybtgående uenighed om S’ samlede situation og forhold, og især om hvilke problemer D har, og denne uenighed har meget stor betydning for, hvilken hjælp D kan tilbydes.

D er fra børnehaveklasse testet, vurderet og undersøgt af skole, af PPR, psykolog, psykiater m.v. Det fremgår af materialet, at alle peger på, at D har såvel kognitive som sociale og følelsesmæssige problemer. Der har været ydet massiv støtte af forskellig art, uden at det har hjulpet, og der peges entydigt på, at D bør placeres i en specialklasse. M er enig heri. F er uenig, idet han mener, at D’ problemer alene skyldes, at han er ordblind og derfor ikke skal i en specialklasse, men have hjælp til sin ordblindhed eventuelt på Ordblindeinstituttet. Situationen er således helt låst for S og har været det i meget lang tid.

Under disse omstændigheder er der tungtvejende grunde til at ophæve den fælles forældremyndighed.

F’s opfattelse af, at D’ problemer alene skyldes ordblindhed, er ikke støttet af objektive oplysninger. Retten kan og skal ikke tage stilling til, hvad der er det rigtigste tilbud til D, men der foreligger et omfattende materiale, der peger på, at D’s problemer er flere og mere komplekse, og at hans udvikling direkte er truet, såfremt der ikke gøres noget nu. M samarbejder med skole og kommunen herom, mens F er uenig i deres anbefalinger.

Forældremyndigheden tillægges derfor M alene.

Under henvisning til oplysningerne om, hvor dårligt D har det, bestemmer retten, at dommen skal kunne fuldbyrdes, selv om den ankes inden fuldbyrdelsesfristens udløb, jf. retsplejelovens § 480, stk. 2.

Landsrettens begrundelse:

Som anført af byretten har D såvel kognitive som sociale og følelsesmæssige problemer. D har brug for hjælp hertil, men forældrene har været uenige om, hvilken form for bistand der er brug for, herunder hvilken skole D skal gå på. Herefter og efter en samlet vurdering af sagens oplysninger i øvrigt finder landsretten, at der er tungtvejende grunde til at ophæve den fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens § 11. Den omstændighed, at faderen – i første omgang – ikke vil tage D ud af den specialskole, han nu går på, kan ikke føre til et andet resultat.

Efter en samlet vurdering finder landsretten endvidere, at det vil være bedst for S, at forældremyndigheden over ham tillægges moderen alene, jf. forældreansvarslovens § 4. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at D bor hos sin mor, og på de foreliggende oplysninger om, hvem af forældrene der er bedst til at samarbejde med myndighederne om D’ problemer.

Herefter stadfæster landsretten dommen.

10 årig D og 8-årig P skulle have bopæl hos F med 7/7-ordning. Uenighed om oprindeligt og fortsat skolevalg, ØLD af 3. marts 2011. TFA 2011/319 ØLD

 

Forældrene var gået fra hinanden i 2003. De boede oprindeligt i X-by. Børnene begyndte på privatskole hovedsageligt efter Fs ønske. Skolen ligger ca. 10 km nord for den by, hvor de oprindeligt begge boede, og hvor nu F bor.

M flyttede senere til Y-by, der ligger ca. 20 km syd for X-by. Der er ikke busforbindelse mellem Y-by og skolen. Logistikken fungerede dårligt for M. F ville ikke være med til skoleskift.

M anlagde sag for at få ændret forældremyndigheden, så børnene kunne skifte skole.

Dommeren havde en samtale med børnene, der ikke blev refereret grundet børnenes påvirkning af sagen. Børnene udtrykte, at de ikke ønskede skoleskift eller ændring i deleordning.

Byrettens begrundelse:

Efter oplysningerne i sagen lægger retten til grund, at begge forældre er velegnede til at haved den fulde forældremyndighed over børnene og bopælen for begge børn. Afgørelsen om forældremyndighed og bopæl skal herefter træffes efter, hvad der er bedst for børnene, jf. forældreansvarslovens § 11, § 17 og § 4.

Efter de afgivne forklaringer lægger retten til grund, at parterne har haft en deleordning siden 2005 bortset fra en prøveperiode på 6 måneder fra den 20. august 2009, hvor de har haft en 7/7-ordning med D og en ordning med P, hvorefter hun har været 6 dage hos F og 8 dage hos M.

Efter de afgivne forklaringer, notatet fra statsforvaltningens børnesagkyndiges samtale med børnene og de samtaler, som retten og den børnesagkyndige har haft med børnene lægges det til grund, at det vil være bedst for D, at han er lige meget hos begge forældre, og at det vil være bedre for P, hvis hun får mere tid sammen med sin mor.

Efter de afgivne forklaringer og det i øvrigt oplyste finder retten ikke, at der foreligger forhold, der kan føre til, at den fælles forældremyndighed kan ophæves. Den fæleses forældremyndighed skal herefter fortsætte.

Med hensyn til børnenes bopælsforhold lægges det til grund, at retten ikke uden ændring af Ds bopæl kan bestemme, at hun skal være længere tid hos sin mor end hos sin far, jfr. Forældreansvarslovens § 21, stk. 2. Efter de afgivne forklaringer lægges det til grund, at det vil være bedst for begge børnene, hvis de ikke har bopæl hos den samme. Retten bestemmer herefter, at børnene skal bytte bopæl, så P får bopæl hos sin mor, og D får bopæl hos sin far.

Med hensyn til Ds samvær med sin mor skal det eksisterende samvær i en 7/7-ordning uden ændringer.

Med hensyn til F fastsættes hendes samvær med sin far til det samme samvær, som det parterne aftalte den 9. juli 2009. P skal således bo hos sin far fra torsdag i lige uger til tirsdag i ulige uger, første gang den 7. oktober 2010.

Landsrettens begrundelse

Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at parterne i enighed indmeldte børnene på * (friskole), at børnene har gået på denne skole i henholdsvis 1½ og 3½ år, at begge børn trives på og er glade for skolen, og at der ikke er oplysninger i sagen, som godtgør, at skolens faglige niveau er uforsvarligt.

Landsretten lægger endvidere til grund, at M nu oplever – blandt andet på grund af skolebuskørslen fra (hendes hjemby) til skolen – at det for hende og børnene er ubelejligt og uhensigtsmæssigt, at børnene er tilmeldt (friskolen). F ønsker, at børnene skal fortsætte deres skolegang på (friskolen).

Af forarbejderne til forældreansvarsloven (L 133, Folketingsåret 2006-07, II samling) fremgår af Familie- og Forbrugerministerens besvarelse af 2. april 2007 af spørgsmål 19 til retsudvalget blandt andet følgende:

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 3, medfører bestemmelsens stk. 1 og lovforslagets § 11 en ny tilgang til begrebet fælles forældremyndighed, hvor det ikke længere kræves, at forældrene er enige om samtlige spørgsmål vedrørende barnet.

Uenighed om væsentlige forhold vedrørende barnet, såsom f. eks. skolevalg, vil således som udgangspunkt ikke kunne føre til en ophævelse af den fælles forældremyndighed.

Det centrale i forhold til ophævelse af den fælles forældremyndighed er, om forældrene kan håndtere deres eventuelle uenigheder på en måde, så det ikke går ud over barnet.

Det er min opfattelse, at forældrenes uenighed i første omgang løses ved, at forældrene ved rådgivning eller konfliktmægling i statsforvaltningen forsøger at løse op for deres konflikt.

I de situationer, hvor forældrenes uenighed ikke kun handler om barnets indmeldelse i skole eller lignende, men har antaget et større omfang, må retten – hvis forældrene ikke kan opnå enighed i statsforvaltningen – ved en eventuel sag om ophævelse af forældremyndigheden –  vurdere, om samarbejdsvanskelighederne er så store, at de risikerer at gå ud over barnet. …”

Et skoleskift for børnene må således forudsætte, at forældrene er enige herom, jf. forældreansvarslovens § 3, eller at der er grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed, således at den ene forælder kan træffe bestemmelse om skolevalget.

Da eventuelle uhensigtsmæssigheder i forbindelse med transport til børnenes skole ikke i sig selv kan begrunde en ophævelse af den fælles forældremyndighed, og da der ikke i øvrigt er oplysninger i sagen, som med vægt taler herfor, stadfæster landsrettens byrettens afgørelse om fortsat fælles forældremyndighed.

Efter en samlet vurdering af parternes forhold , herunder særligt at faderen vurderes bedst at kunne imødekomme børnenes ønsker om at fortsætte på den nuværende skole, finder landsretten, at det vil være bedst for børnene, at de får bopæl hos F.

I overensstemmelse med parternes subsidiære påstande og i konsekvens af forældreansvarslovens § 21, stk. 2 fastsættes moderens samvær med begge børn til en 7-7-ordning, som tidligere aftalt og praktiseret af parterne.

Kommentar:

Afgørelsen er interessant på flere punkter.

Den blev anket næsten på 8-ugers-dagen, hvilket er usædvanligt. Efter byretsdommen, som parterne og deres advokater grundlæggende var enige om at vurdere som ”håbløs”, har de forsøgt at afholde et mediationslignende møde uden resultat.

Det er interessant, at byretsdommeren fuldstændig har ignoreret uenigheden om skolevalget i præmisserne. Realiteten er dog, at dommeren med fælles forældremyndighed blokerer for skoleskifte.

Landsretsdommen er også interessant. Den ene af de deltagende dommere er gået igen i flere af afgørelserne om skolespørgsmålet. I de fleste afgørelser med den pågældende landsdommer i dommerpanelet er der refereret fyldigt fra forberedelserne. Der er således både refereret til bemærkningerne om, at man ikke nødvendigvis skal ophæve fælles forældremyndighed, bare fordi man måtte være uenig om skolevalget, og til, at uenighed, der ikke alene refererer til indmeldelse kan medføre ophør af fælles forældremyndighed.

Jeg repræsenterede selv M i sagen. Mine kommentarer kan derfor selvfølgelig opfattes som farvede. Det er i al fald relevant, at du som læser ved, at det forholder sig sådan.

Blandt faktum, der måske ikke fremgår tydeligt af mit korte referat ovenfor, fremgår, at den pågældende skole ligger noget ude på landet. Det fremgik også, at der ikke var SFO knyttet til skolen for aldersgruppen, som den ældste af børnene hørte til. Endelig fremgik, at der stort set ikke var elever i skolen tilhørende nogen af børnenes nærmiljø.

I forbindelse med byretssagen havde M klart tilkendegivet, at hun ikke magtede at fastholde en 7-7-ordning, hvis børnene skulle fortsætte på skolen. Det fastholdt hun ikke i landsretten, hvor hun antydede, at hun i givet fald måtte få det til at fungere. Værre er måske i den sammenhæng, at hun straks efter dommen meddelte F, at hun ikke kunne håndtere 7-7-ordningen, som hun ganske vist selv havde påstået som subsidiær. Børnene er derfor nu hos F i en 9-5-ordning rent faktisk.

På den baggrund kan man overveje, om det for det første var klogt af M at undlade at stå fast på, at det ikke kunne håndteres af hende med fortsættelse i skolen også af logistiske grunde. Man kan også overveje, om det var fornuftigt at nedlægge en subsidiær påstand om 7-7-ordning, hvis ikke man fik sine ønsker gennemført. Spørgsmålet er rettet både mod ”en M generelt” i sådan en sag, og mod mig selv og en hvilken som helst medvirkende advokat generelt.

Dette retoriske spørgsmål opstår nemlig i ganske mange sager. Det bør nøje overvejes. Problemstillingen er typisk, at man som part synes, at det er ”ganske forfærdeligt”, hvis ”den anden” får forældremyndigheden eller bopælen. ”Barnet skal være mest hos mig”, og hvis det ikke bliver sådan, kan jeg kun begrænse skaden ved at kræve en 7-7-ordning for mig selv.

Lige præcist her er det rigtig svært.

Det var drøftet mellem M og advokaten. Det var et valg – men måske ikke et klogt valg!

I den konkrete sag sidder jeg med en efterfølgende fornemmelse af, at landsretten ikke har haft de rigtige og fulde forudsætninger for afgørelsen. Men det er jo ikke landsrettens skyld – men Ms og lidt også Ms advokat (mig selv konkret).

Et andet element i sagen var skolens kvalitet. M var utilfreds med kvaliteten og holdningen på skolen. Men hvordan ”beviser” man lige, at skolen er dårligere end andre?

Sammenfattende blev resultatet altså fælles forældremyndighed med F som bopælsforælder, hvorved den indirekte beslutning fra landsretten blev, at børnene skulle blive på skolen, fordi de selv ønskede det.

Resultatet blev endvidere endnu et eksempel på, at man ikke skal gå med til noget som helst som prøveordning. Man bliver fanget af det.

Er børnene begyndt i en skole, kan den ene forælder ikke ændre det skolevalg, med mindre der sker en de facto flytning med bopælsforælderen ”langt væk”.

Midlertidig afgørelse om forældremyndighed, da uenighed om skoleskifte, TFA 2012/83 ØLK

Det lægges til grund, at M egenhændigt indmeldte A og B i en ny skole i X og lod dem begynde der til trods for, at F ikke havde givet samtykke hertil og til trods for, at børnene var begyndt i henholdsvis 3. og 4. klasse i deres gamle skole i Y efter sommerferien.

Efter parternes forklaringer om A og B’s tilknytning til skolen i Y og den indsats, som skolen i Y har ydet over for familien samt de problemer, som drengene har på grund af den uafklarede situation vedrørende skoleflytningen, finder retten, at det er af betydning for drengene, at de kan blive gående i deres gamle skole i Y under sagen.

Under disse omstændigheder findes der tilstrækkeligt grundlag for at træffe en afgørelse om midlertidig forældremyndighed i medfør af forældreansvarslovens § 26, mens sagen om blandt andet forældremyndighed og bopæl verserer.

Herefter, og idet børnene kun har været fire dage i den nye skole, finder retten, at det er bedst for børnene, at forældremyndigheden midlertidigt skal tilkomme F, således at det sikres, at børnene kan fortsætte i skolen i Y,

thi bestemmes:

Forældremyndigheden over A, født januar 2003 og B, født maj 2001 tillægges midlertidigt F.

Sagen udsat på afholdelse af samtale med A og B. Der vil medvirke psykolog under samtalen. Advokaterne vil blive kontaktet med oplysninger om det tidspunkt, hvor den pågældende forælder skal aflevere børnene i retten til samtalen.

Landsrettens begrundelse:

M indmeldte i begyndelsen af sommerferien 2011 A og B i X-skolen i X, der er den lokale folkeskole. A og B havde på dette tidspunkt bopæl hos hende. Børnene blev indmeldt med henblik på skolestart efter sommerferien. Samtidig udmeldte hun A og B af – – -skolen og fritidshjemmet i Y, hvor de begge har gået siden, de startede i skole. Dette skete uden forudgående aftale med F, selvom M vidste, at F var imod et skoleskift.

Efter M’s forklaring for byretten kan det lægges til grund, at A og B var begyndt i henholdsvis 2. og 3. klasse på – – -skolen ved skoleårets start i august, da de kom hjem til hende efter samvær hos F. Uagtet dette lod hun dem starte i skolefritidsordningen på X-skolen. Det er anført i kæreskriftet, at børnene efterfølgende også har fulgt undervisning på X-skolen.

På den baggrund lægger landsretten til grund, at M ikke agter at lade A og B fortsætte på – – -skolen [i Y], mens sagen verserer, selv om skoleskift i denne situation, hvor der er fælles forældremyndighed, og hvor det er praktisk muligt at fortsætte skolegangen i Y, kræver enighed mellem forældrene, jf. forældreansvarslovens § 3, stk. 1.

Under disse omstændigheder sammenholdt med oplysningerne om, at A og B er blevet afleveret i to forskellige skoler efter sommerferien afhængigt af, hvem af forældrene de opholder sig hos, finder landsretten det nødvendigt af hensyn til A’s og B’s forhold under sagen, at der i medfør af forældreansvarslovens § 26 træffes en midlertidig afgørelse om forældremyndighed.

Herefter og da landsretten finder, at det er bedst for A og B, at de går i skole og fritidshjem i vante omgivelser, mens sagen verserer, stadfæster landsretten byrettens afgørelse.

Det bliver mere og mere besynderligt, at man ikke tager fat på skolespørgsmålet ved revision af loven i 2012.

Efterhånden er det nærmest en farce.

Det synes at stå klart, at man nærmest er bundet til den skole, som barnet en gang er kommet i. Se f. eks. også TFA 2011/319

Fortsat fælles forældremyndighed og bopæl hos M, trods uenighed om skolevalg. Landsretten udtaler, at skole kan bestemmes af bopælsforælderen, ØLD af  18. oktober 2012, utrykt.

Sagen kom til at omhandle nogle principielle betragtninger om skolevalg.

Undertegnede kender kun landsretsdommen og har således ikke set byretsdommen.

Umiddelbart forud for landsrettens præmisser anføres følgende i dommen:

Retsgrundlaget:

På en forespørgsel fra Familiestyrelsen af 8. april 2009 har Undervisningsministeriet afgivet en udtalelse om fælles forældremyndighed og uenighed om skolevalg, gengivet i TFA 2009/443, hvoraf blandt andet fremgår:

”Forældres rettigheder efter folkeskoleloven tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven, jf. folkeskolelovens § 54, stk. 1. Hvis begge forældre har del i forældremyndigheden, udøves de omhandlede rettigheder af forældrene i fællesskab. Det fremgår endvidere, at bortset fra spørgsmål om skolegangens begyndelse og varighed kan skolen anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne.

Folkeskolelovens § 36, stk. 2, er sålydende:

“Til hver skole hører et skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig, jf. dog stk. 3, § 3, stk. 2, § 5, stk. 8, og § 22.”.

Det følger af bestemmelsen, at barnet skal optages i distriktsskolen, medmindre forældrene vælger, at barnet skal gå i en anden folkeskole, jf. bestemmelsen om frit skolevalg i lovens § 36, stk. 3, skal gå i en fri grundskole mv. eller skal hjemmeundervises, jf. ovennævnte bestemmelse i lovens § 33, stk. 2, eller at kommunalbestyrelsen henviser barnet til undervisning på en anden skole end distriktsskolen, jf. bestemmelserne om henvisning til specialundervisning eller dansk som andetsprog mv. i lovens § 3, stk. 2, § 5, stk. 8, eller § 22.

På den anførte baggrund er det Undervisningsministeriets opfattelse, at kommunalbestyrelsen, hvis forældrene med fælles forældremyndighed ikke kan blive enige om, hvilken skole deres barn skal gå på, skal optage barnet i distriktsskolen i henhold til folkeskolelovens § 36, stk. 2.”

Landsrettens begrundelse:

Fs påstande om bopæl og samvær er en gentagelse af hans påstande herom for byretten, og disse påstande er for landsretten fremsat i svarskriftet, der fremkom efter ankefristens udløb. Landsretten finder imidlertid ikke derfor grundlag for at afvise disse påstande, jfr. princippet i retsplejelovens § 376.

Det kan efter forklaringerne lægges til grund, at der mellem forældrene hidtil i det væsentlige har været enighed om børnenes forhold bortset fra det nu opståede spørgsmål om skoleskift. Landsretten finder ikke, at denne uenighed om skoleskift giver holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om børnenes forhold til børnenes bedste, jfr. forældreansvarslovens § 11, 1. punktum som affattet ved lov nr. 600 af 18. juni 2012 om ændring af blandt andet forældreansvarsloven, der trådte i kraft den 1. oktober 2012.

Landsretten tiltræder derfor, at der fortsat skal være fælles forældremyndighed, hvilket vil være bedst for børnene, jfr. forældreansvarsloven § 11, jfr. § 4.

Børnene vil i medfør af bestemmelsen i folkeskolelovens §36, stk. 2 kunne optages i en skole i det skoledistrikt, hvor de har bopæl, hvilket efter landsrettens opfattelse efter ordlyden af bestemmelsen må gælde, uanset om forældrene er enige herom.

Landsretten finder efter oplysningerne om Ds personlige forhold, som fremgår af sagens akter, hvilket er bestyrket af landsrettens iagttagelser med ham, at det er bedst for ham at fortsætte i skolen i Xby.

Af de grunde, som byretten har anført, og da M udtrykkeligt har erklæret at D ville blive gående på skolen i Xby, tiltræder landsretten, at børnene fortsat skal have bopæl hos hende.

Af hensyn til transporttiden fra Fs bopæl til Xby og til Ds muligheder for at være sammen med sine kammerater, fastsættes Fs samvær med D som en 7/7-ordning.

For at medvirke til at skabe den fornødne stabilitet for P i sit nye miljø, herunder i forbindelse med skoleskift, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at F skal have samvær med P i hidtidigt omfang.

kommentar:

De to fremhævninger er mine.

Afgørelsen synes at cementere, at skoleproblematikken efter landsrettens – efter min opfattelse – berettigede opfattelse skal pilles ud af den del af forældreansvarsretten, der dybest set alene handler om barnets bopæl. Det skal ikke være et selvstændigt forældremyndighedsemne, uanset hvad der måtte stå i lovbemærkninger og kompetenceskemaer.

Efter min mening bør problematikken være en anden – og konsekvenserne anderledes, hvis spørgsmålet reelt handler om skoleformen (friskole contra folkeskole f. eks.).

Jeg har endnu ikke set nogle afgørelser, hvor retten går ind i en konkret bedømmelse af, hvilken skole børnene skal gå på. Alligevel er der en snert af det i denne sags andet af mig fremhævede afsnit, hvor landsretten for så vidt direkte siger, at det ene barn skal have bopæl hos M, der har erklæret, at D skulle blive ved med at gå i skolen.

I afgørelsen TFA 2011/319 blev den praktiske konsekvens af afgørelsen, at retten bestemte, at børnene skulle blive på en bestemt (fri)skole.

Jeg noterer i øvrigt, at netop i skoleafgørelserne har Østre Landsret været meget opmærksom på forarbejderne til lovreglerne, herunder på f. eks. udtalelsen fra undervisningsministeriet.

Der er på den baggrund ikke tvivl hos mig om, at landsretterne er godt trætte af de kampe, som har skoleproblemet som et måske ikke fuldtonet relevant omdrejningspunkt.

Betydningen af uenighed om skoleskift ved fælles forældremyndighed, TFA 2013/75 ØLD

Problemstilling:

Der var praktiseret fælles forældremyndighed og en 7/7-ordning siden samlivsophævelse i 2004 men med den formelle forældremyndighed hos M, som D boede hos. D var fortsat i den skole, hvor han gik, da parterne flyttede fra hinanden. F boede nu i en naboby til ”skolebyen”. M var i 2010 flyttet længere bort og ønskede nu, at D skulle gå i skole i hendes nye by.

Byretten dømte til fælles forældremyndighed med bopæl hos M. M ankede, fordi F ikke var enig i skoleskiftet.

Byrettens begrundelse:

Spørgsmålet om samvær blev drøftet på retsmødet den 02.07.2012. Der er tale om en sag efter forældreansvarslovens § 14, stk. 1, og da parterne tidligere i 2004 har fået afgjort en sag om forældremyndighed, tilkendegav retten, at spørgsmålet om samvær skal afgøres af statsforvaltningen, jf. § 38. Det var der ikke indvendinger imod, og sagsøgte har da heller ikke i sit processkrift taget stilling til samvær.

Det lægges til grund, at moren formelt har haft forældremyndigheden over S, og at hun har flyttet bopæl for hende og S, samt at hun har skrevet ham op til Y skole.

Parterne har dog praktiseret fælles forældremyndighed og en 7/7-samværsordning indtil flytningen.

S har et godt forhold til begge forældre. Parterne har vist, at de har kunnet praktisere fælles forældremyndighed, og den omstændighed, at S har skiftet adresse og skole, finder retten ikke bør bevirke, at parterne ikke kan have fælles forældremyndighed for fremtiden.

Retten tager derfor påstanden om fælles forældremyndighed, således, at S’ bopæl forbliver hos moren, til følge.

Landsrettens begrundelse:

M har hidtil haft forældremyndigheden over S, men forældrene har i det væsentlige ageret, som om der var fælles forældremyndighed i henhold til en tidligere indgået aftale, der dog ikke er blevet behørigt registreret. Siden M’s flytning til Y i 2010 har forældrene praktiseret en 7/7-samværsordning, og S har fortsat sin skolegang på skolen på X, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 4, hvorefter en elev har ret til at fortsætte skolegangen i den skole, hvor eleven er optaget, i tilfælde, hvor eleven flytter til en anden bopæl under skoleforløbet.

Det kan efter forklaringerne lægges til grund, at der mellem forældrene hidtil i det væsentlige har været enighed om S’ forhold bortset fra det nu opståede spørgsmål om S’ skolegang. Landsretten finder herefter ikke, at den opståede uenighed om skolegangen er så tungtvejende, at der ikke er grundlag for fælles forældremyndighed, og at fælles forældremyndighed derfor vil være bedst for S, jf. forældreansvarslovens § 14, jf. § 4.

Det tiltrædes derfor, at forældrene skal have fælles forældremyndighed over S.

Landsretten finder, at S’ ret til efter folkeskolelovens § 36, stk. 4, at fortsætte i skolen på X forudsætter, at forældremyndighedsindehaverne er enige herom, jf. folkeskolelovens § 54, stk. 1, hvorefter forældrenes rettigheder efter blandt andet lovens § 36 tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven. Da der som anført ikke er enighed om, at S skal fortsætte i skolen på X, hvor ingen af parterne har bopæl, kan S ikke fortsætte i denne skole. S vil derimod i medfør af bestemmelsen i folkeskolelovens § 36, stk. 2, kunne optages i en skole i det skoledistrikt, hvor han har bopæl, hvilket efter landsrettens opfattelse efter ordlyden af bestemmelsen må gælde, uanset om forældrene er enige herom.

Landsretten lægger efter parternes forklaringer om deres indbyrdes forhold, herunder om samlivet, til grund, at M må anses for at være den primære omsorgsperson for S. S går til fodbold både på X og i Y, hvor han har stiftet bekendtskab med skolen og kammeraterne, hvorimod der ikke foreligger oplysninger om bekendtskaber eller kendskab til skolen i tilknytning til F’s bopæl på Z.

Efter en samlet vurdering finder landsretten herefter, at det vil være bedst for S, at han får bopæl hos M.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Kommentar:

Landsretten har nu definitivt løst et stort praktisk problem ved at slå fast med syvtommersøm, at det er folkeskolelovens principper, der slår igennem over for forældreansvarslovens.