Tysk afgørelse om samvær kunne principielt fuldbyrdes, men fuldbyrdelse nægtet, TFA 2022/168 VLK
Byrettens begrundelse:
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt Hanseatisches Oberlandesgericht kendelse af 27. oktober 2021 er eksigibel i Danmark i henhold til lovbekendtgørelse nr. 768 af 7. august 2019 om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser mv. § 4, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, bemærkes, at Tyskland har tiltrådt Europarådskonventionen af 20. maj 1980.
Hanseatisches Oberlandesgerichts afgørelse af 27. oktober 2021 er endelig og kan tvangsfuldbyrdes i Tyskland.
Hanseatisches Oberlandesgericht har været vidende om, at børnene opholdt sig i Danmark og alligevel har truffet afgørelse om, at de skal udleveres til deres mor i Tyskland, hvorfor betingelsen i § 4, stk. 3, efter praksis betragtes som opfyldt, jf. TFA 2010.267.
Familieretten finder på den baggrund, at Hanseatisches Oberlandesgerichts kendelse af 27. oktober 2021 er eksigibel i Danmark.
Retten finder ikke, at det forhold, at Amtsgericht Hamburg den 23. november 2021 som følge af realiteterne i sagen har truffet en midlertidig afgørelse om samvær mellem M og B1 og B2 , har medført, at Hanseatisches Oberlandesgericht kendelse af 27. oktober 2021 ikke længere har retskraft.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt den midlertidige bopælsafgørelse kan fuldbyrdes efter retsplejelovens kapitel 42 b bemærkes, at fuldbyrdelse kun kan ske under hensyn til barnet og skal varetage barnets bedste, jf. retsplejelovens § 456 p.
Hanseatisches Oberlandesgerichts kendelse er alene en midlertidig afgørelse, mens hovedsagen verserer. Formålet er at opretholde kontinuiteten i børnenes liv under den igangværende forældremyndighedssag i Tyskland. Da der således allerede behandles en forældremyndighedssag i Tyskland, finder Familieretten ikke, at der er grundlag for at henvise sagen til behandling i Familieretshuset til vurdering af, om der skal træffes en ny afgørelse.
B1 og B2 har kontinuerligt givet udtryk for, at de har været udsat for vold og utryghedsskabende opdragelse i hjemmet hos M. Børnene giver udtryk for at trives hos deres far. Børnene giver klart udtryk for, at de ikke er trygge ved en udlevering til deres mor, der ikke erkender, at hun har udøvet vold.
Et barn har efter forældreansvarslovens § 2, stk. 2, ret til omsorg og tryghed. Barnet skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling. Efter samtalen med børnene under medvirken af en børnepsykolog finder familieretten ikke, at det vil være til børnenes bedste at tvangsudlevere dem til deres mor på et tidspunkt, hvor det ikke er nærmere afdækket, om og i hvilket omfang der er udøvet vold mod børnene under opdragelsen.
Sagen nægtes derfor fremme, jf. retsplejelovens § 456 p, 1. pkt.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten er enig i familierettens begrundelse og resultat. Det, der er anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor familierettens kendelse