Tilbagegivelse til Rumænien efter børnebortførelsesloven, TFA 2022/64 VLD
Byrettens begrundelse:
Børnebortførelseslovens §10
Parterne er enige om, at der er tale om en ulovlig tilbageholdelse af børnene efter rumænske ret, hvis det lægges til grund, at børnene havde bopæl i Rumænien umiddelbart før tilbageholdelsen.
Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at børnene havde bopæl i Rumænien, da moren den 20. august 2020 tog dem med til Danmark. Retten har særligt lagt vægt på, at børnene har gået i institution i Rumænien, og at de, i de perioder, hvor moren ikke har været i Rumænien, som udgangspunkt har boet hos faren. Der er også lagt vægt på, at de taler flydende rumænsk og talte meget lidt dansk, da de kom til Danmark i august 2020. Der er også lagt vægt på, at morens forklaring om, at børnene i det væsentligst har haft deres opvækst i Danmark, ikke støttes af andre oplysninger i sagen.
Børnene er derfor ulovligt tilbageholdt og skal efter anmodning tilbagegives, jf. børnebortførelseslovens § 10, stk. 1 og stk. 2.
M’s påstand om afvisning tages således ikke til følge.
Børnebortførelseslovens §11
Efter § 11, nr. 2, kan tilbagegivelse af børnene til Rumænien efter § 10, stk. 1, nægtes, hvis der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være til skade for børnenes sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte dem i en situation, som de ikke bør tåle. Efter § 11, nr. 3, kan tilbagegiveise nægtes, hvis børnene modsætter sig tilbagegivelsen, og børnene har nået en sådan alder og modenhed, at der bør tages hensyn til deres mening.
På baggrund af de afgivne forklaringer og bevisførelsen i øvrigt lægges det til grund, at der ikke er en alvorlig risiko for børnene ved en tilbagegiveise til faren i Rumænien. Det lægges også til grund, at en tilbagegivelse heller ikke på anden måde vil sætte dem i en situation, de ikke bør tåle. Retten har særligt lagt vægt på, at børnene indtil august 2020 havde en almindelig hverdag i Rumænien, hvor de boede enten hos faren eller moren. De gik i skole og institution, uden der var alvorlig bekymring for deres trivsel. De boede hos deres far i perioder, hvor moren arbejdede eller opholdt sig uden for Rumænien. Der er også lagt vægt på, at børnene – ud over deres far – har nær familie og venner, når de kommer tilbage til Rumænien. Hertil kommer, at moren har mulighed for at rejse med børnene til Rumænien og genoptage det liv, som hun havde, inden hun valgte at tage børnene væk fra deres hverdag i Rumænien til et for dem mere ukendt land. Den omstændighed, at moren er af den opfattelse, at forholdene i Danmark er bedre for børnene bl.a. i relation til skolen, kan ikke føre til et andet resultat.
B2 er 6 år og har haft lejlighed til at udtale sig. På baggrund af indholdet af børnesamtalen med B2, sammenholdt med forældrenes forklaringer, lægges det til grund, at B2 ikke har en alder og modenhed, hvor der bør tages hensyn til hans mening om tilbagegivelsen. B1 er næsten 12 år og har haft lejlighed til at udtale sig.
På baggrund af indholdet af børnesamtalen med B1, hvor hun tydeligvis er bragt i en loyalitetskonflikt mellem sin mor og far, og særligt ud fra de øvrige oplysninger i sagen, er der ikke grundlag for at nægte tilbagegivelse med henvisning til børnebortførelseslovens § 11, nr. 3.
Familieretten tager på den baggrund F’s anmodning om tilbagegivelse af børnene til følge.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten er enig i familierettens resultat og begrundelsen herfor. Det, der er fremkommet for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor familierettens kendelse