Samvær med 7 årig D fastsat til samlet 9/5-samvær. ØLD 17. maj 2022, utrykt
Dommen bør sammenholdes med afgørelsen mellem samme parter samme dag om samvær mellem Ms særbarn Ps far.
Byrettens begrundelse:
Der er desværre et højt konfliktniveau mellem forældrene, tilsyneladende særligt på grund af tvist om samvær mellem P og F.
Denne tvist er afgjort af retten under sagsnr. * således at P ikke længere skal have samvær med F. F har under denne sag frafaldet sin påstand om, at D skal have bopæl hos ham.
Familieretten skal således alene tage stilling til Ds samvær med sin far.
Retten lægger til grund, at D helt grundlæggende har det godt hos begge sine forældre, og at han er en glad og velfungerende dreng. Retten er bekymret for Ds fremtidige reaktioner på forældrenes konflikt og ageren, særligt i forhold til P.
Herefter, og når tillige henses til Ds alder; hans tilkendegivelser under børnesamtalen i Familieretshuset; hans relation til sin lillesøster; at han hos sin mor tillige er sammen med lillesøsteren; den praktiserede samværsordning indtil nu, herunder at retten på baggrund af forklaringerne lægger til grund, at D har fungeret i den midlertidige 9/5-ordning, skal D have samvær med sin far som nedenfor bestemt.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 19 og § 21.
Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i overensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 9.
Resultat:
D, født den * juli 2015, skal have samvær med F på følgende måde:
Løbende samvær:
I lige uger fra torsdag med afhentning i institution til tirsdag ugen efter med aflevering i institution. Første gang den 10. marts 2022.
Feriesamvær:
Påske:
I ulige år fra fredag før palmesøndag (afhentning i institution) til onsdag før
skærtorsdag kl. 10.00 med aflevering hos mor. Første gang i påsken 2023.
Lige år fra skærtorsdag kl. 10.00 (mor afleverer hos far) til tirsdag efter 2. påskedag med aflevering i institution. Første gang i påsken 2022.
Sommerferie:
I sommerferien 2022 to gange af én uges varighed fra lørdag kl. 10.00 til lørdag kl. 10.00. Samværet skal placeres, så der er mindst en uge imellem.
Fra og med sommeren 2023 tre ugers sommerferie, der skal fordeles med to uger og en uge. Samværet skal placeres, så der er mindst en uge imellem. Sommerferieperioden starter og slutter fredag. Begge forældre skal have mulighed for to ugers sammenhængende ferie med D.
Kan forældrene ikke blive enige om sommerferiesamværets placering, bestemmer F placeringen af sin ferie først i de lige år, første gang i 2022. M bestemmer placeringen af sin ferie først i de ulige år, første gang i 2023.
Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. februar. Hvis fristen ikke bliver overholdt, må den anden forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 1. marts.
Den, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest den 1. marts.
I 2022 skal F senest den 4. april 2022 give besked om placeringen af 2022-sommerferien.
Ferien følger skoleferien på det sted, hvor D bor.
Efterårsferie:
Efterårsferie i ulige år, fra fredag i uge 41 (afhentning i institution) til mandag i uge 43 (aflevering i institution), første gang i efterårsferien 2023.
Jule- og nytårsferie:
Jule- og nytårsferie i ulige år fra den 28. december kl. 10.00 til den 2. januar om morgenen eller kl. 10.00, hvis den 2. januar er en lukkedag. Første gang i julen 2023.
I lige år fra den sidste skoledag inden skolernes juleferie til den 27. december kl. 10.00. Første gang i julen 2022.
Vinterferie:
Vinterferie i lige år fra fredag i uge 7 og frem til mandag i uge 9. Første gang i vinterferien 2024.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
Landsrettens begrundelse:
Landsrettens præmisser:
Parterne har under hovedforhandlingen ændret deres påstande således, at landsretten skal tage stilling til samværets omfang og vilkår som nedenfor beskrevet.
M har påstået det løbende samvær fastsat til en ordning, hvorefter D har samvær med F i lige uger fra torsdag med afhentning i institution til mandag ugen efter med aflevering i institution.
Landsretten er enig i familierettens fastsættelse af løbende samvær og begrundelsen herfor.
M har om sommerferien i 2022 påstået, at hun skal have ugerne 27, 28 og 29. F har påstået, at han skal have sommerferie i ugerne 27 og 30.
Landsretten finder, at F i overensstemmelse med familierettens dom er berettiget til at bestemme placeringen af sin ferie i 2022, hvorfor hans påstand om afholdelse af feriesamvær i uge 27 og uge 30 tages til følge.
M har påstået bestemmelsen om sommerferie fra og med 2023 ændret, således at der er to ugers sommerferie, der kan være i sammenhæng.
F har påstået bestemmelsen i familierettens dom stadfæstet.
Landsretten er henset til Ds alder og den hidtidige relation med F enig i familierettens fastsættelse af sommerferiesamvær fra og med 2023.
M har påstået bestemmelsen om valg af sommerferie ændret, således at den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. januar. Hvis fristen ikke bliver overholdt, må den anden forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 1. februar. F har påstået bestemmelse i byretsdommen stadfæstet.
Landsretten finder, at der ved afvejning af parternes forhold ikke er grundlag for at ændre tidspunkterne for beskeder om ferie.
F har påstået bestemmelsen om nytårsferie ændret således, at den fra 2023 er fra den 27. december til den første skoledag efter nytår med aflevering i skolen. M har påstået bestemmelsen i byretsdommen stadfæstet.
Landsretten finder, at bestemmelsen passende kan fastsættes som påstået af F, da der ikke er forhold, der taler herimod.
Parterne er enige om, at bestemmelsen om vinterferie ændres som nedenfor bestemt.
M har påstået, at der skal gælde en bestemmelse om bortfald af weekend- og hverdagssamvær med tilknytning til nærmere angivne ferier, og herunder at dette gælder hvis weekend- og hverdagssamværet falder op til 3 dage før eller 3 dage efter feriesamværet. F har påstået bestemmelsen affattet som i Familieretshusets afgørelse af 18. november 2021.
Landsretten finder, at bestemmelsen passende kan fastsættes som påstået af F, da der ikke er forhold, der taler for en yderligere begrænsning af Ds samvær med F end det, der følger af bestemmelsen i Familieretshusets afgørelse af 18. november 2021.
Parterne er enige i, at det præciseres, hvor afhentning og aflevering af D skal ske, når han har samvær med F som nedenfor bestemt.
Parterne er enige om, at D har samvær med F fra den 13. december 2022 med aflevering den 18. december 2022 kl. 16.00 hos M.
Landsretten kan tiltræde de vilkår, som parterne er enige om og har nedlagt endelige påstande om.
Samlet resultat:
D, født den * i 2015, skal have samvær med F på følgende måde:
Løbende samvær:
I lige uger fra torsdag med afhentning i institution til tirsdag ugen efter med aflevering i institution.
Feriesamvær:
Ferie følger skoleferien på det sted, hvor D bor.
Påske:
I ulige år fra fredag før palmesøndag (far afhenter i skole eller institution) til onsdag før skærtorsdag kl. 10.00 med aflevering hos mor.
Lige år fra skærtorsdag kl. 10.00 (far afhenter hos mor) til tirsdag efter 2. påskedag med aflevering i institution.
Sommerferie:
I sommerferien 2022 to gange feriesamvær af én uges varighed fra lørdag kl. 10.00 til lørdag kl. 10.00, der afholdes i uge 27 og uge 30.
Fra og med sommeren 2023 tre ugers sommerferie, der skal fordeles med to
uger og en uge. Samværet skal placeres, så der er mindst en uge imellem.
Sommerferieperioden starter og slutter fredag. Begge forældre skal have mulighed for to ugers sammenhængende ferie med D.
Kan forældrene ikke blive enige om sommerferiesamværets placering, bestemmer F placeringen af sin ferie først i de lige år. M bestemmer placeringen af sin ferie først i de ulige år.
Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. februar. Hvis fristen ikke bliver overholdt, må den anden forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 1. marts.
Den, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest den 1. marts.
Efterårsferie:
Efterårsferie i ulige år, fra fredag i uge 41 (afhentning i institution) til mandag i uge 43 (aflevering i institution).
Jule- og nytårsferie:
Jule- og nytårsferie i ulige år fra den 27. december kl. 10.00 til den første skoledag efter jule- og nytårsferien med aflevering i skolen.
I lige år fra den sidste skoledag inden skolernes juleferie til den 27. december kl. 10.00. Første gang i julen 2022.
Vinterferie:
Vinterferie i lige år fra fredag før skolens vinterferieuge med afhentning i skolen og frem til mandag i ugen efter skoleferiens ophør med aflevering i skolen.
Der er samvær fra den 13. december 2022 (afhentning i institution) med aflevering den 18. december 2022 kl. 16.00 på Ms bopæl.
Weekend- og hverdagssamvær bortfalder helt, hvis samværet helt eller bare delvist ligger i bopælsforælderens ferie med Magnus, hvis ferien ligger i skoleferierne.
Ved skoleferier forstås vinter, påske-, sommer-, efterårs- og juleferien.
En skoleferie starter ved slutningen af sidste skoledag før ferien og slutter den første skoledag efter ferien. Løse helligdage betragtes ikke som skoleferie.
F afhenter og afleverer D i skole/institution, og hvis skole/institution er lukket på skiftedagen afhentes henholdsvis afleveres D på Ms bopæl kl. 10.00.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
Kommentar.
Dommen skal som nævnt læses sammen med afgørelsen mellem de samme parter om Ms donorbarn A. Konflikterne om A har i den grad eskaleret en konflikt mellem parterne.
Grundlæggende har der ikke været de store uoverensstemmelser mellem parterne. Familieretshuset havde som midlertidig afgørelse ændret en tidligere 10/4 til en 9/5 ordning.
Under sagen i Familieretten nedlagde F påstand om bopæl for D tydeligvis som en slags pres. Den påstand frafaldtes under hovedforhandlingen. M nedlagde påstand om 10/4.
Hovedresultatet giver ikke anledning til kvababbelse hos mig.
Til gengæld viser dommen desværre tydelige mangler hos dommerne i familieretlige konflikter.
Personligt tænker jeg ofte nogenlunde som dommeren. Hvor vigtigt kan detaljerne være. Således har jeg i dag siddet 2 timer i Familieretshuset og ”fluekneppet” på detaljer, som fylder langt mere hos parterne end hos ”vi professionelle”.
Men der er alligevel nogle ting, der giver stof til eftertanke i en sag som denne.
Det gør for eksempel ikke noget, at dommeren ser nærmere på parternes påstande. De er dog oftest udtryk for en eller anden grad af omtanke. Må man håbe!
I denne sag havde begge parter for eksempel nedlagt påstand om, at samværet i efterårsferien i lige år. Det ændrer dommeren så uden begrundelse til ulige år.
Parterne aftaler – måske en anelse uklart i formuleringerne – under hovedforhandlingen påsken i 2022. Grundlæggende var aftalen, at påsken skulle placeres sådan, at D ikke var ”alt for længe” hos den ene forælder.
Ligeledes helt uden begrundelse bestemmer dommeren så, at der er samvær i lige år fra skærtorsdag kl. 10 til tirsdag efter 2. påskedag.
Skærtorsdag er i år en ulige uge. Det betyder altså, at far har ham 3 weekender i træk. Det kommer til at betyde, at D kun er hjemme 3 dage, før han igen skal afsted. Det var bestemt ikke meningen med aftalen. M har booket ferieophold i påsken i år.
Helt galt går det for dommeren, idet han ikke medtager en bortfaldsbestemmelse.
F havde ikke nedlagt nogen bortfaldspåstand. Det havde M.
Dommeren ser totalt bort fra det.
Enhver med blot en anelse erfaring på området ved, at manglende bortfaldsbestemmelser medfører ”flueknepperi” og misbrug.
Faktisk er spørgsmålet så alvorligt, at det bør indgå i lovgivningen. (Nu håber jeg så ikke, at der kommer en irettesættelse i anledning af, at jeg måtte have overset en generel regel om det.)
Parterne er gået i forhandling om afklaring af de nævnte ”sjuskefejl” fra dommeren. Det bør virkelig ikke være nødvendigt at gå i landsretten om det. Men omvendt er klimaet ikke i denne sag sådan, at de kan stole på, at ”det går nok”.
Der blev ikke opnået enighed, hvorfor sagen endte i landsretten. For M var hovedproblemet, at dommen ikke trods påstand herom indeholdt en bortfaldsbestemmelse. M havde som beskrevet i landsrettens præmisser nogle særlige ønsker om en “tre-dages-regel”, der skulle sikre lidt kontinuitet for D. Den købte landsretten ikke.
Resten af landsrettens præmisser viser vist mest, at landsretten på en måde som jeg selv, fandt detaljeønskerne som for små til landsdommernes travle og mere problematiske hverdag.
Viggo Bækgaard
20 maj 2022