Samvær fastsat for 2 børn på 10 og 11 år, der ikke havde set F siden 2012. 2 andre børn på 13 og 15 skulle ikke i samvær. De mindste havde ytret ønske om samvær. Foreløbig fastsat overvågede samvær, TFA 2022/15 VLD
Byrettens begrundelse:
Afgørelser om forældremyndighed skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Retten skal have fokus på, at en afgørelse skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være vidne til vold, jf. forældreansvarslovens § 4.
Parterne ophævede samlivet i 2010. Far havde derefter samvær med børnene i mors hjem, idet B1 havde få samvær med far udenfor mors hjem. Samværene ophørte i 2012, og børnene har ikke siden da haft kontakt med far. Herefter og på baggrund af indtrykket af børnene under børnesamtalerne vil det være bedst for B4, B1, B2 og B3, at der ikke fastsættes samvær med far. Mors påstand om frifindelse tages herefter til følge, jf. forældreansvarslovens §§ 19 og 21, jf. § 4
(Byrettens resultat)
M frifindes
Landsrettens begrundelse:
Efter forældreansvarslovens § 19, stk. 1, skal barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den af forældrene, som det ikke har bopæl hos. Som også anført af Højesteret i dom af 5. januar 2021, gengivet i U.2021.1739 H, bygger bestemmelsen på, at det som udgangspunkt er bedst for et barn at have kontakt til begge sine forældre, jf. herved lovens § 4. Spørgsmålet er herefter, om der er grundlag for at fravige dette udgangspunkt i den foreliggende sag.
Børnene har ikke haft kontakt med F siden 2012. Den 15. maj 2016 traf Statsforvaltningen afgørelse om, at der ikke skulle fastsættes samvær med nogen af børnene på daværende tidspunkt.
Ved børnesamtaler i Familieretshuset den 2. december 2019 gav børnene B1 og B2 udtryk for, at de ikke ønskede samvær eller kontakt med deres far. Den børnesagkyndige bemærkede, at B1 fremstod påvirket af tidligere erfaringer med at have udtrykt ønske om at se sin far, som så ikke blev til noget, og at B2 fremstod påvirket af sin mors og storebrors holdning.
B3 og B4 gav under børnesamtalerne i Familieretshuset udtryk for, at de gerne ville have kontakt og samvær med deres far.
B1 og B2, der nu er 15 og 13 år, har under børnesamtalerne i byretten den 28. september 2020 gentaget, at de ikke ønsker at have samvær med deres far. Det fremgår af notatet herom fra den børnesagkyndige, at det er betydningsfuldt, at deres ønske herom respekteres.
B3 og B4 på henholdsvis 11 og 10 år har under børnesamtalerne i byretten gentaget, at de gerne vil se deres far, herunder at B4 »vildt gerne vil møde ham i virkeligheden, prøve at tale med ham, kende til ham, vide mere om ham og se, hvordan han ser ud«. Ifølge den børnesagkyndige har B3 et stort, oprigtigt og følelsesmæssigt forankret ønske om at se sin far, og han forekommer at være meget klar, tydelig og vedholdende i sit ønske herom. Den børnesagkyndige har om B4 endvidere udtalt, at der gives et klart og entydigt indtryk af, at han har et stort ønske om og behov for at få kendskab til sin biologiske far.
Efter det oplyste, herunder forklaringen fra M, lægger landsretten til grund, at de fire børn er i god trivsel trods de særlige udfordringer, som flere af dem har.
På baggrund af oplysningerne om børnenes personlige forhold og ønsker sammenholdt med den meget lange tid, der er gået, siden kontakten mellem børnene og F ophørte, finder landsretten efter en samlet vurdering, at det ikke på nuværende tidspunkt vil være bedst for B1 og B2, at der etableres samvær mellem dem og F.
Derimod finder landsretten under hensyn til de ønsker, som B3 og B4 har fremsat om kontakt med deres far i Familieretshuset den 2. december 2019, og som de har gentaget under børnesamtalerne for byretten den 28. september 2020, at der ikke er grundlag for at fravige udgangspunktet i forældreansvarslovens § 19, stk. 1, vedrørende dem.
Da der ikke har været samvær mellem F og B3 og B4 siden 2012, finder landsretten, at det vil være bedst for børnene, at der fastsættes overvåget samvær, jf. forældreansvarslovens § 21, stk. 2, jf. § 4. Formålet med det overvågede samvær er, at samværet genetableres under trygge rammer, og at der samtidig skabes et nærmere grundlag for at vurdere, om og hvordan der i givet fald kan etableres samvær på mere normal vis. Overvågeren bør derfor afrapportere til Familieretshuset og sagens parter om forløbet af de overvågede samvær.
Når de overvågede samvær er gennemført, må forældrene rette henvendelse til Familieretshuset med henblik på en fornyet vurdering af sagen, hvis det ikke på det tidspunkt er muligt for forældrene på baggrund af erfaringerne fra de overvågede samvær at nå frem til en aftale om det løbende samvær og eventuelle vilkår herfor.
Landsretten tager derfor påstanden om samvær til følge for så vidt angår børnene B3 og B4 i det omfang, det er bestemt nedenfor.
Dommen stadfæstes for så vidt angår samvær med børnene B1 og B2.
(Landsrettens resultat)
Familierettens dom stadfæstes med den ændring, at B3, født den … 2009, og B4, født den … 2011, skal have overvåget samvær med deres far, F, i alt 6 gange i Familieretshuset efter dettes nærmere bestemmelser.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.
Kommentar.
Der er mange sager, hvor flere børn er involveret.
Dommen er på den ene side rendyrket udtryk for politisk korrekthed. Men den er sådan set også et udtryk for, at man tillægger børns egne udtryk en ganske betydelig vægt. Børnene var meget små, da de så F sidste gang.
Jeg tænker, at man i den grad lægger et gigantisk stort ansvar over på børnene selv.
Viggo Bækgaard