Retten kan bestemme fælles forældremyndighed, selv om begge parter kun havde nedlagt subsidiær påstand om det – men gjorde det ikke – forældremyndiged til M idet det er rettens vurdering, at parterne ikke evner at samarbejde, TFA_2008_63 VLD

Retten kan bestemme fælles forældremyndighed, selv om begge parter kun havde nedlagt subsidiær påstand om det  – men gjorde det ikke – forældremyndiged til M idet det er rettens vurdering, at parterne ikke evner at samarbejde, TFA_2008_63 VLD

Dette er en formel afgørelse, hvor begge parter havde nedlagt påstand om fuld forældremyndighed til sig – subsidiært fælles forældremyndighed. Det pudsige ved afgørelsen er, at landsretten nok siger, at den kan dømme til fælles forældremyndighed – men ikke gør det. Dommen tages derfor med både under “andet” og under forældremyndighedssager. Sammenhold evt. med TFA 2008/68 ØLD, der ganske vist angår en overførelsessag.

Byrettens begrundelse – juni 2007

B er en dreng på kun 6 måneder, og det skønnes, at B har et stort behov for at være sammen med sin mor.

Efter de forklaringer som er afgivet af parterne om deres personlige forhold og sammenholdt med erklæring af 14. maj 2007 fra speciallæge i psykiatri *, finder retten, at det er bedst for B, at forældremyndigheden over ham tillægges sagsøgeren.

Sagen skal afgøres efter forældreansvarsloven, som er trådt i kraft den 1. oktober 2007, jf. lovens § 47, stk. 1. Samtidig hermed er lov om forældremyndighed og samvær ophævet.

Det er efter forældreansvarslovens § 8 udgangspunktet, at den fælles forældremyndighed fortsætter, selv om forældrene har ophævet samlivet.

Det anføres i forarbejderne til forældreansvarsloven, at adgangen til at dømme til fælles forældremyndighed  kræver, at mindst én af forældrene ønsker den fælles forældremyndighed opretholdt.

Begge parter har subsidiært nedlagt påstand om, at de fortsat skal have fælles forældremyndighed, og den omstændighed, at parterne principalt har nedlagt påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed, betyder ikke, at landsretten er afskåret fra at træffe bestemmelse om fortsat fælles forældremyndighed, såfremt dette vurderes at være bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 4. Det forhold, at begge forældrene principalt har påstået den fælles forældremyndighed ophævet, kan imidlertid indgå i vurderingen af, hvad der er bedst for barnet.

Det er efter forarbejderne til forældreansvarsloven ikke en forudsætning for at træffe afgørelse om fortsat fælles forældremyndighed, at forældrene er enige om samtlige spørgsmål vedrørende barnet. Det centrale er, om forældrene kan håndtere deres eventuelle uenigheder på en sådan måde, at det ikke går ud over barnet. Der må imidlertid ikke være så svære og uovervindelige samarbejdsvanskeligheder mellem forældrene, at det positive for barnet i, at der dømmes til fælles forældremyndighed, overskygges af forældrenes alvorlige konflikter.

Der har i parternes forholdsvis korte samliv været flere uoverensstemmelser mellem dem, herunder to tilfælde af husspektakler, hvor politiet har været involveret, senest i forbindelse med, at K sammen med B forlod hjemmet i påsken 2007. Efterfølgende hentede M den 1. maj 2007 B, mens han lå i en barnevogn ved K’s mor, og K havde herefter ingen kontakt med B, før hun fik ham udleveret efter byrettens dom. Efter dette tidspunkt har M haft samvær med B, men efter parternes forklaringer må det lægges til grund, at samarbejdet heller ikke i denne periode har fungeret tilfredsstillende. Herefter og efter en samlet bedømmelse af parternes forhold er det landsrettens vurdering, at parterne ikke evner at samarbejde om barnet, og at B vil komme til at lide under det, hvis den fælles forældremyndighed fortsætter. Der foreligger derfor tungtvejende grunde til at ophæve den fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens § 11.

Selv om begge parterne har deltaget i pasningen af B, må det lægges til grund, at det hovedsageligt er K, der har varetaget omsorgen for ham. Det tiltrædes derfor, at det er bedst for B, at forældremyndigheden er tillagt hende.

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.