Om fortolkning af bortfaldsbestemmelse, TFA 2022/33 VLK

Om fortolkning af bortfaldsbestemmelse, TFA 2022/33 VLK

Byrettens begrundelse:

Det fremgår af samværsaftalen, at M skulle have haft ordinært samvær fra fredag i ulige uger til fredag i lige uger. F afholdt som bopælsforælder ferie med barnet i skoleferien i uge 7.

Det fremgår af samværsaftalen, at

»Bortfald af samværet:

Weekend- og hverdagssamvær bortfalder helt, hvis samværet helt eller bare delvist ligger i bopælsforælderens ferier med B, hvis ferien ligger i skoleferierne. Ved skoleferier forstås vinter-, påske,- sommer-, efterårs- og juleferien.«

Da samværet delvist lå i bopælsforælderens ferie med barnet, bortfaldt samværet i sin helhed. Der er således ikke sket misligholdelse af samværet ved ikke at udlevere barnet til samvær fra mandag i uge 8, hvorfor sagen nægtes fremme.

Landsrettens begrundelse:

Landsretten er enig i familierettens begrundelse og resultat. Det, der er fremkommet for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor familierettens afgørelse.

Efter kæresagens karakter skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part.

Kommentar:

Sagen illustrerer godt nok, hvor nidkært og ufleksibel parter er tilbøjelige til at fluekneppe på formuleringer.


Det praktiske problem er vist, at neutrale (advokater for eksempel) ikke er så fokuseret på de formuleringer. Det er også mit indtryk, at dommerne rynker lidt på brynene, når vi begynder at diskutere den slags detaljer.

Viggo Bækgaard