Om børnesamtale under kære. Drengens synspunkt tilstrækkeligt belyst i retsbogen fra fogedretten. Sagen illustrerer også, at fogedretten ikke skal agere forældremyndighedssagsbehandler, TFA 2008/121 ØLK

Om børnesamtale under kære. Drengens synspunkt tilstrækkeligt belyst i retsbogen fra fogedretten. Sagen illustrerer også, at fogedretten ikke skal agere forældremyndighedssagsbehandler, TFA 2008/121 ØLK

Denne sag er ikke en forældremyndighedssag, men en fuldbyrdelsessag, der er fremkommet som følge af manglende hjemgivelse efter samvær i efterårsferien.

Det er dokumenteret og ubestridt, at faderen har forældremyndigheden. Udgangspunktet er herefter, at begæringen skal tages til følge. Fogedretten skal efter rpl. § 536, stk. 6, dog nægte fuldbyrdelse, hvis barnets legemlige eller sjælelige sundhed derved udsættes for alvorlig fare.

Fogedretten finder ikke, at der foreligger en sådan situation, selv om selve udleveringen kan blive dramatisk. Denne mulige dramatik skal sammenholdes med den allerede skete betydelige skade og de grunde, der førte til, at faderen fik forældremyndigheden.

Fogedretten finder i forbindelse dermed ikke, at der kan bortses fra hele det forudgående forløb og de tidligere sager og undersøgelser m.v., som er refereret i bilagsmaterialet, navnlig bilag 1 side 7 og bilag 6. Indholdet af barnets egne synspunkter har heroverfor ikke afgørende betydning. Fogedretten finder videre ikke, at barnets egne synspunkter har en sådan konsistens og uafhængighed af forældrenes konflikt, at de er egnede til at blive tillagt væsentlig vægt.

Fogedretten finder efter det forudgående forløb ikke grundlag for at udsætte sagen på andre afgørelser eller yderligere undersøgelser.

 

Landsrettens begrundelse:

Da S’ synspunkter er tilstrækkeligt belyst ved de i sagen foreliggende erklæringer m.v. og de samtaler, der har været gennemført med S, finder landsretten ikke grundlag for at søge S’ synspunkter yderligere belyst ved at gennemføre en samtale med S.

Herefter, af de grunde, der er anført af fogedretten, og da det for landsretten fremkomne ikke kan føre til andet resultat,