Misinformationsmøde i Statsforvaltningen – Åbent hus.
Statsforvaltningen holdt torsdag den 19. juni 2014 et åbent hus arrangement i alle afdelingerne. Det var kun annonceret på deres hjemmeside, og deltagerantallet bar bestemt præg af den svage annoncering.
Skulle det være kommet så vidt, at der var blevet afstemning om et eller andet, ville personalet have vundet afstemningen, hvis de stod sammen.
Målgruppen var ”almindelige borgere” eller brugere skulle man måske sige. Jeg tænkte, at det kunne være sjovt at høre, hvad de fortæller om sig selv. Jeg deltog i mødet i København af to grunde. Når jeg er til møde i Statsforvaltningen, er det enten i Ringsted eller i København. Da mødet var fra 16-18, og da jeg bor 3 minutter fra Statsforvaltningen i København, var valget let.
Sjovt var det imidlertid ikke.
Oplægsholderne var dels jurister, der til dagligt er sagsbehandlere, dels børnesagkyndige, der i dagligdagen agerer dels i de tværfaglige møder, dels med børnesamtaler og endelig ved at gennemføre børnesagkyndige undersøgelser.
Mødet var tilrettelagt sådan, at der samlet var oplæg på lige godt en time incl. løbende spørgsmål. Derefter åbnede de for individuel rådgivning, hvilket jeg sjovt nok valgte fra.
Generelt oplevede jeg, at de børnesagkyndiges indlæg var gode og nok også lidt udbytterige for deltagerne selvfølgelig med den store begrænsning, som den begrænsede tid gav.
De børnesagkyndige er nu heller ikke for alvor i klemme, for der er intet galt i at give almene råd om, at det er klogt at samarbejde.
Juristen derimod var temmelig uheldig i sin generelle rådgivning. Han fik udstillet med flammeskrift, at den vattede rådgivning, som finder sted i telefonslusen i Rønne ikke kun er der men også rundt i systemet.
Han formåede på hele tre punkter at give delvist forkerte og nærmest ubrugelige råd. Første gang påtalte jeg det. De øvrige gange blev han reddet af et par af de andre vågne jurister, som fik nuanceret svaret.
Når jeg udstiller det offentligt her, er formålet ikke at hænge den pågældende personligt ud. Vi er jo kun få, som ved, hvem det drejer sig om. Problemet er nemlig ikke kun ham men bestemt også en lovgivning, som ikke på alle punkter er heldig.
Flytning og boligregistrering.
Juraen er ”jo” sådan, at bopælsforælderen formelt kan bestemme, hvor i landet barnet skal bo. Der skal varsles flytning med 6 uger, og Statsforvaltningen kan i givet fald træffe en midlertidig afgørelse, mens det er retten, der i sidste ende afgør bopælen. Så vidt så godt.
En deltager spørger så, hvilken betydning det har, at kommunen alligevel vælger at flytte barnets bopæl, når for eksempel en fraflyttende mor beder om det. Juristen væver en masse om forældreansvarslovens regel, og at den kommunale registrering er noget helt andet. Det er jo ikke kommunen, der bestemmer, hvor barnet skal bo. Væv-væv-væv.
Spørgeren siger så, at kommunen rent faktisk har flyttet barnets bopæl trods protest fra faren. Mere væv-væv.
Herefter sagde jeg så i det åbne rum, at sådan sker det rent faktisk ude i det virkelige liv. Kommunerne er i et betydeligt omfang fuldstændig ligeglade med forældreansvarsloven. De flytter gladelig et barn, selv om moren (eller faren) er flyttet med barnet for 14 dage siden uden nogen aftale.
Jeg benyttede så lejligheden til at foreslå Statsforvaltningen, at man tager emnet op med de rette myndigheder, fordi det er et problem, når kommunerne gør sådan. (For eksempel har det lynhurtigt indflydelse på offentlige tilskud med videre). En i øvrigt sympatisk og dygtig jurist derindefra sagde så, at jeg hermed bad om, at Statsforvaltningen skulle agere politisk.
SUK – Statsforvaltningen skal da som myndighed gøre de ansvarlige opmærksom på problemer, som de bliver bekendt med, og som kan få indflydelse på deres område.
Se i øvrigt min artikel om bopælsregistrering som ny kampplads.
Pas
Det andet emne, hvor det var ved at gå galt, handlede om pas. Oplægsholderen gennemgik kompetenceskemaet og nåede til at fortælle, at ved fælles forældremyndighed skal man være enige om pas til barnet.
En tilhører konstaterede så, at da passet aldrig bliver udleveret, kommer barnet aldrig til udlandet. Oplægsholderen vævede videre om, at det skal man sandelig være enige om. På det tidspunkt får jeg vist himmelvendte øjne til en anden af juristerne, som gled af på det ved at konstatere, at der jo i praksis er andre regler og myndigheder end forældreansvarsloven og Statsforvaltningen. Så det går nok alligevel.
Jeg tænkte, at jeg ville undgå at spille kloge-Aage og kritisere mere åbenlyst på mødet. Se i øvrigt min artikel om pas og udlandsrejser.
Med hensyn til det tredje emne skolevalg fik vi endnu en gang ævle-bævle. På en måde var det ikke fuldstændig håbløst, hvad der blev sagt. Men det var heller ikke åbenlyst rigtigt. Forældrene skal være enige om skolevalg. Vi fik at vide, at det er et problem i særlig grad ved skoleskift men ikke ved skolestart, da bopælsforælderen kan melde barnet i distriktsskolen. Rigtig nok – og bravo for det.
Det gik så galt, da han fra en tilhører blev spurgt om, hvordan situationen så er, hvis bopælsforælderen flytter til Skagen. Her var svaret, at det jo er et skoleskift, som man skal være enige om. Ja – efter forældreansvarsloven. Men virkeligheden er ikke (længere) sådan. Hvis bopælsforælderen er flyttet til Skagen og har fået bopæl f. eks. ved dom eller ”bare ved ikke protesteret” bopælsregistrering, kan barnet meldes i distriktsskolen.
Også her blev det næsten på samme måde som om passet reddet af en anden jurist, som fik sagt, at en ting er Statsforvaltningen og forældreansvarsloven. I den virkelige verden kolliderer det somme tider med andre regler og myndigheder.
Sjovt nok var alle de tre emner nogle, som jeg har skrevet artikler om på hjemmesiden. Se således artiklen om skolevalg her.
Min kritik går på to forhold. For det første er der alt for megen embedsmandsforsigtighed over både det, der blev sagt på mødet, og desværre også over det, der siges i telefonslusen i Statsforvaltningen. Det andet er, at skyklapperne er alt for fokuseret på forældreansvarsloven og Statsforvaltningen uden udsyn over, hvad der i øvrigt gælder.
Viggo Bækgaard
advokat (H), mediator
Formand og talsmand for Landsforeningen Børn og Samvær
opdateret 20. juni 2014