Midlertidig bopæl over 1½ årig P til M, der ville flytte fra Østjylland til Sydfyn, Statsforvaltningen Midtjylland 17/1 2011

Midlertidig bopæl over 1½ årig P til M, der ville flytte fra Østjylland til Sydfyn, Statsforvaltningen Midtjylland 17/1 2011

I statsforvaltningens begrundelse anføres bl. a.

 

Vi har lagt vægt på, at P siden samlivsophævelsen i starten af december 2010 har boet hos M.

 

Vi har lagt vægt på Ps alder og oplysningerne om, at M har haft barselsorlov med P i de første 11 måneder af hendes liv.

 

Vi har desuden lagt vægt på oplysningerne om, at P ikke er vant til at være væk fra M i længere tid ad gangen.

 

Vi skønner ikke, at hensynet til, at P kan blive i sit nærmiljø og vuggestue, kan føre til andet resultat.

 

Vi finder desuden, at det er bedst for P, at hun bor hos dig under sagens behandling.

 

Vi har truffet afgørelse om samvær i overensstemmelse med Fs ansøgning.

 

Vi har herved lagt vægt på, at der ikke er oplyst forhold, som taler imod, at der skal være samvær, ligesom M ikke har protesteret mod, at der skal være samvær.

 

Vi har desuden truffet afgørelse om transport og besluttet, at forældrene skal deles om transporten i overensstemmelse med lovens hovedregel.

 

kommentar:

Afgørelsen er med til at  afkræfte min ”tese” om, at der i statsforvaltningerne pr. automatik træffes afgørelse om status quo.

Det er oplyst over for mig, at M fik bopælen ved byretten, og at sagen er under anke til landsretten.

Viggo Bækgaard