Midlertidig afgørelse om eneforældremyndighed til F over P1 (5 ¼ år og bopælen over P2 på næsten 10 år, da M ikke vil følge anbefaling om skoleudsættelse for P1 og trods anklager om vold. Midlertidigt 11/3 samvær for børnene med M, Familieretshuset 8. marts 2024, utrykt
Resultat:
Eneforældremyndighed til F over P1 – fortsat fælles forældremyndighed over P2. Bopæl hos F og 11/3-samvær mellem M og børn.
Familieretshusets begrundelse:
Vi har lagt vægt på, at forældrene er uenige om P1s eventuelle skoleudsættelse. Vi bemærker i denne forbindelse, at det kræver begge forældres samtykke, såfremt P1 skal skoleudsættes, idet forældrene har fælles forældremyndighed over P1.
Vi har lagt vægt på, at den udarbejdede PPV tydeligt anbefaler, at P1 bør skoleudsættes, hvilket understøttes af børnehaven, skolen samt X kommune. Vi bemærker herefter, at M ikke ønsker at give samtykke til skoleudsættelse og F ønsker, at give samtykke til skoleudsættelse.
Vi vurderer, at det er i P1s tarv samt understøttende for hendes fremtidige skoleopstart, at hun først starter i skole, når hun vurderes skoleparat.
Vi vurderer, at der er tale om en problematik af hastende karakter, da der skal tages stilling til opstart i forårs-SFO inden længe, hvorfor vi ser det nødvendigt at træffe nærværende midlertidige afgørelse for at understøtte P1s trivsel og sikre ro omkring hendes fremtidige skoleopstart ud fra et kortere perspektiv.
Vi vurderer derfor, at der af hensyn til P1 er et aktuelt behov for, at F får tildelt forældremyndigheden midlertidigt.
Det forhold, at M har anmeldt F for vold mod P1 kan ikke føre til et andet resultat, da det er oplyst af politiet, at F blot er blevet afhørt og sagen er oversendt til vurdering hos anklagemyndigheden. Det er herefter uafklaret om der træffes afgørelse om at rejse tiltale, og politiet bemærker i denne forbindelse, at volden ikke er nærmere dokumenteret.
Vi bemærker i øvrigt, at M tidligere har underrettet kommunen om vold, hvorefter kommunen skønnede, at der ikke var tale om vold efter der var blevet afholdt børnesamtale og forældrene var blevet partshørt.
Vi bemærker i øvrigt, at det fremgår af den fremsendte anmeldelsesrapport til X kommune fra Y Politi, at M er blevet forholdt, at hun bør samarbejde med myndighederne, og at det hverken kan be- eller afkræftes at der er tale om vold.
Herudover bemærker vi, at familieafdelingen i X kommune ikke er bekymret for, at F udøver vold mod P
Bopæl:
Vi har lagt vægt på, at F via nærværende afgørelse tildeles midlertidig fuld forældremyndighed over P, hvorfor han som følge af dette også skal have bopælen over hende.
Vi har lagt vægt på, at Familieretshuset ved tidligere midlertidig afgørelse om bopæl af den 21. december 2023 påpegede, at M udviser bekymrende adfærd set i forhold til forældrenes fremtidige samarbejdsforhold omkring børnene, og vi påpegede i denne forbindelse at M, som daværende bopælsforælder, er pålagt en forpligtelse i at støtte op om relationen til samværsforælderen, så længe der ikke er dokumenteret forhold, som viser at denne forpligtelse kan fraviges.
Vi har lagt vægt på, at der siden den midlertidige afgørelse af den 21. december 2023, har været en tvangsfuldbyrdelsessag, fordi M tilbageholdt børnene på baggrund af påstande om vold, på trods af at X kommune skønnede, at der ikke havde foregået vold. Vi bemærker i denne forbindelse, at samværet blev fuldbyrdet via familieretten, hvor der ligeledes blev holdt børnesamtale med P.
Vi bemærker i denne forbindelse, at F igen har tilbageholdt fra samvær i går den 7. marts 2024, under samme påstande og under samme forudsætninger, og dette på trods af klar vejledning fra Familieretshuset, afgivet pr. brev den 5. marts 2024.
Vi vurder på denne baggrund, at M ikke formår, at samarbejde omkring det fastsatte samvær, og ikke formår at følge myndighedernes anbefalinger i forbindelse samværets gennemførelse.
Vi har lagt vægt på, at sagens samlede oplysninger viser, at forældrene har et højt konfliktniveau. Vi vurderer i denne forbindelse, på baggrund af sagens samlede oplysninger, at børnene er bedst skærmet fra dette konfliktniveau ved at have midlertidig bopæl hos F, idet Familieretshuset vurderer, at M inddrager børnene unødigt i forældrekonflikten ved at tilbageholde fra samvær og foretage gentagende anmeldelser om vold.
Det forhold, at P2, ved børnesamtalen i retten den 22. januar 2024 udtaler, at hun er bange for at hendes far slår hende og hendes søster ihjel, og i øvrigt udtaler sig brudvist negativt om sin far i børnesamtalen, kan ikke føre til et andet resultat, idet samværet, på trods af disse udtalelser blev fuldbyrdet, og det i øvrigt fremgår af børnesamtalen, at P2 udtalte et ønske om at være sammen med sin far.
Vi vurderer derfor, at der af hensyn til P2 er et aktuelt behov for, at P2 får midlertidig bopæl hos F.
Samvær:
Det er forældreansvarslovens udgangspunkt, at barnets kontakt med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos.
Vi har lagt vægt på, at børnene optil nærværende afgørelse har haft midlertidig bopæl hos M, og dermed er vant til at have jævnlig kontakt med hende.
I forbindelse med mængden af samværet, har vi lagt vægt på, at børnene bør skærmes fra forældrenes høje konfliktniveau. Det er vores vurdering, på baggrund af sagens samlede oplysninger, at børnenes bedst skærmes ved, at samværet fastsættes som et weekendsamvær hver anden weekend, hvor M afhenter i børnehave og skole og aflevere igen mandag i børnehave og skole. På denne måde skal der ikke ske overlevering mellem forældrene. Vi mener, at dette er bedst for børnene, på nuværende tidspunkt, set ud fra sagens samlede oplysninger.
Vi mener, at nærværende afgørelse om samvær, kan være med til at skabe ro omkring børnene, idet kontakten til begge forældre bliver bevaret under sagens behandling.
Vi har i forbindelse med samværets ikrafttræden lagt vægt på, at F har afhentet børnene fra børnehave og skole i dag, den 8. marts 2024, og de skal herefter have mulighed for at falde til ro hjemme hos ham før der opstartes samvær.
Vi vurderer derfor, at det vil være bedst for P1 og P2, at samværet midlertidigt fastsættes til at der samvær i lige uger fredag med afhentning i børnehave og skole til næstkommende mandag med aflevering i børnehave og skole, første gang den 22. marts 2024.
Vi bemærker, at hvis M forhindrer F i at udøve sin ret som bopælsforælder over børnene ved eventuelt at tilbageholde efter endt samvær, kan dette føre til suspension af samværet via ny afgørelse.
Vi bemærker, at forældrene ikke er partshørt over oplysningerne fra politiet, som Familieretshuset modtog den 7. marts og 8. marts 2024. Familieretshuset vurderer ikke, at disse oplysninger er til ugunst for sagens parter, og Familieretshuset antager ud fra oplysningerne fra politiet, at sagens parter allerede er bekendt med indholdet af oplysningerne, jf. forvaltningsloven § 19, stk. 1.
Kommentar:
Lidt uddybende om faktum.
Jeg har modtaget afgørelsen fra M, efter at jeg i et lukket univers blev bekendt med afgørelsen. Jeg må være ærlig og sige, at jeg i første omgang ikke troede på Ms fortælling, hvilket var baggrunden for min bøn om at se afgørelsen. Min reaktion var, at det umuligt kunne passe, hvad hun fortalte.
Imidlertid ser det faktisk ud til at være en historie, som sådan set passer, og som derfor bør give anledning til ganske mange refleksioner både over systemet og over, hvordan man mest hensigtsmæssigt reagerer som forældre.
Forældrene går fra hinanden i november 2023, hvilket jo altså er for ganske nylig. Det er mit indtryk, at M både op til og efter samlivsbruddet har anklaget F for såvel psykisk som fysisk vold – og det sidste især mod P1, så vidt jeg læser det materiale, jeg har set.
Familieretshuset træffer den 21. december 2023 en afgørelse om midlertidig bopæl og samvær. Ved den afgørelse får børnene bopæl hos M, og der fastsættes et 10/4 samvær for F med børnene.
Det fremgår af den afgørelse og begrundelsen, at M allerede på det tidspunkt har påpeget voldsproblematikkerne og fortalt, at det er politianmeldt. Man siger i decemberafgørelsen, at det er forståeligt, at M har holdt børnene væk fra F, fordi hun har ”handlet ud fra, hvad hun mente var bedst for børnene på det tidspunkt”.
Men man siger også i decemberaføgelsen, at M ” udviser bekymrende adfærd set i forhold til forældrenes fremtidige samarbejdsforhold omkring børnene, og vi påpeger i denne forbindelse at der påligger en forpligtelse hos bopælsforælderen i, at støtte op om relationen til samværsforælderen, så længe der ikke er dokumenteret forhold, som viser at denne forpligtelse kan fraviges – der er ikke dokumenteret sådanne forhold på nuværende tidspunkt.”
Der er også på det tidspunkt bekymringer i forhold til, at P2 har haft ganske meget skolefravær i forlængelse af samlivsophøret.
Det nævnes i den nye afgørelse, at der har været tvangsfuldbyrdelsessag efter den første afgørelse, og at man har sendt en slags indskærpning den 5. marts 2024 og altså 3 dage før den nye afgørelse.
I det brev skriver Familieretshuset blandt andet, at man har modtaget Ms henvendelser, der åbenbart har handlet om udlevering den 7. marts. I brevet skriver Familieretshuset herefter:
” Uagtet dine bemærkninger omkring vold, foreligger der fortsat en afgørelse om samvær. Der har tidligere været påstande om vold, som blev undersøgt i kommunalt regi, og som herefter blev lukket ned igen. Selvom du ikke er enig i kommunens håndtering af sagen, ændrer det ikke på, at der fortsat er fastsat et samvær. Et samvær som ligeledes blev tvangsfuldbyrdet under de samme forudsætninger samt ensartede påstande om vold tidligere i jeres forløb.
På baggrund af dette, vil vi vejlede dig om at udlevere til samvær torsdag den 7. marts 2024. Såfremt du ikke udleverer til samvær, har den anden forælder mulighed for at søge samværet tvangsfuldbyrdet via familieretten.
Du skal oplyses om, at endnu en tvangsfuldbyrdelsessag under sagens behandling, kan få betydning for rettens endelige vurdering af forældremyndigheds- og bopælsspørgsmålet, når der skal træffes endelig afgørelse i sagen.
Vi er opmærksomme på, at du har anmeldt den anden forælder til politiet og han ifølge dine oplysninger skulle være sigtet. Denne information, ændrer ikke på vores vejledning, idet han blot er sigtet og derfor kan afhøres med sigtedes rettigheder. Hvis han var tiltalt for vold, ville vi give dig en anden vejledning.“
Jeg hæfter mig om faktum ved, at en af pigerne siger, at F slår; at hun er bange og samtidig har et ønske om at være sammen med sin far.
Endelig kan jeg om faktum se, at der er flere underretninger i denne sag. Det er lidt svært for mig helt at gennemskue dels, om det er underretninger initieret af M omkring den vold, som hun påstår har fundet sted, dels om det faktisk er underretninger, som er nået frem til Familieretshuset i forbindelse med den nye afgørelse.
Min juridiske OG børnepolitiske reaktion.
Om voldsbekymringerne:
Jeg ved ikke, i hvilket omfang det sociale system har været inde over familien op til samlivsbruddet.
Som udenforstående kan ingen forholde sig til, om der har foreligget psykisk og fysisk vold.
Jeg hæfter mig i al fald ved, at M kommer med ”beskyldningerne” med det samme i forbindelse med samlivsbruddet, hvis nærmere omstændigheder ikke er oplyst. Det synes også at blive politianmeldt med det samme.
Jeg har gennem tiden ofte forholdt mig til håndteringen af disse spørgsmål og kan i den forbindelse henvise til særligt 2 artikler.
Konkret hæfter jeg mig ved, at M fra starten har udtrykt bekymringer. Jeg hæfter mig også ved, at Familieretshuset i december siger, at de godt kunne forstå Ms reaktion men samtidig allerede på det tidspunkt indskærper, at hun skal udlevere til samvær.
Man blæser højt og flot på politianmeldelsen, hvor man ellers generelt altid hæfter sig ved, OM volden er anmeldt. Hvis den er, afventer man normalt den politimæssige efterforskning, før man åbner op for samvær.
Jeg har i mange år været bekymret over fokuseringen på ”politianmeldelse” og ”domfældelse” som et kriterium ved bedømmelse af samvær. Man skal simpelthen virkelig være opmærksom på, at forbrydelser i familien er svære at bevise, fordi der sjældent er vidner til affæren.
Den finere nuanceforskel, som Familieretshuset her skriver om “sigtelse” contra “tiltale” er i min børnepolitiske verden udtryk for ren nonsens.
I retssamfundet skal enhver rimelig tvivl komme sigtede til gode. Min årelange pointe er, at enhver tvivl bør komme barnet til gode. Når de to ting clasher, må det være barnets beskyttelse, som vejer tungest.
Her synes man dybest set allerede i december at have besluttet i Familieretshuset, at det nok er en ”falsk anklage”. Men jeg kan ikke gennemskue, hvad der egentlig ligger bag den vurdering. Det er klart, at M siger et – og at F selvfølgelig benægter.
Men hvem er det egentlig, at man lader tvivlen komme til gode? I al fald ikke børnene.
Er det i øvrigt trygt at lade kommunen vurdere, om der foreligger det ene eller andet?
Der synes ikke rigtigt at være andet imellem den midlertidige afgørelse af 21. december 2023 og den nye midlertidige afgørelse af 8. marts 2024 end en eller flere tvangsfuldbyrdelsessager, hvor M ikke har udleveret (på grund af hendes frygt for Fs mulige vold).
I tvangsfuldbyrdelsessagen har dommeren ikke så mange andre muligheder end at konstatere, at der er en ret ny midlertidig afgørelse fra december, som selvfølgelig juridisk set skal efterleves, allerede fordi der ikke er noget nyt i forhold til den afgørelse – andet end Ms bekymringer – og selvfølgelig kommunens og Familieretshusets ligegyldighed i forhold til seriøs overvejelse af børnenes beskyttelse.
Familieretshuset sender en ret kraftig ”trusselsbesked” ud den 5. marts om et samvær den 7. marts, som åbenbart ikke efterleves.
Jeg kan ikke se af materialet, om M har haft advokat eller anden kvalificeret rådgiver på. Hvis det er tilfældet, må jeg lidt småkynisk konstatere, at man har været blind for de advarsler, som var i brevet af 5. marts.
Det rigtige og kloge ville på det tidspunkt have været at ”banke M på plads” og ”tvinge” hende til at udlevere børnene på trods af hendes frygt.
Her er det, at jeg nok ville have sagt, at vi kan have et eksempel på mit morbide mangeårige udsagn, hvorefter mødre stilles som mødrene i KZ-lejrene, som skulle holde børnene trøstende i hånden og følge dem i gaskamrene.
I dag kunne jeg tilføje en andet af mine sarkastiske bemærkninger, hvor jeg siger, at fremtidens Mette Frederiksen kommer til at undskylde for nutidens ”systemsynder” på samme måde, som man har gjort over for Godhavns-drengene, Sprogø-pigerne og nok snart også for grønlandspigernes tvangsopsatte spiral.
Med andre ord er det efter min opfattelse Familieretshusets entydige ansvar, om børnene udsættes for fremadrettet vold. Det lyder unægtelig barskt – men sådan er realiteterne altså i en situation som denne.
Jeg håber inderligt, at M har fanget den trussel, som ligger i, at en ny tilbageholdelse fra hende af børnene, vil indebære, at hendes samvær med børnene vil blive suspenderet.
Om midlertidig eneforældremyndighed med baggrund i skoleudsættelse.
Så er der spørgsmålet om midlertidig forældremyndighed over P1 på grund af uoverensstemmelserne vedrørende skoleudsættelse.
Det er i al fald rigtigt, at skoleudsættelse er et af de spørgsmål, der kræver enighed mellem forældrene.
Det konkret interessante, som jeg ikke umiddelbart kan gennemskue ud fra afgørelsen er, at Familieretshuset åbenbart dels har vurderet, at M med sin afvisning har været usamarbejdsvillig og ikke tager hensyn til P1s behov. Det kan jeg af gode grunde selvfølgelig heller ikke vurdere.
Men Familieretshuset har oveni købet vurderet også, at det vil være objektivt bedst for P1 at blive skoleudsat. Det er unægtelig en bastant og for mig lidt usædvanlig midlertidig beslutning. Haster det virkelig så meget at få truffet den afgørelse, at det er nødvendigt med eneforældremyndighed.
Igen må jeg sige, at jeg ikke kan gennemskue, i hvilket omfang M har haft kvalificeret rådgivning. Mens jeg var ret klar i mælet omkring tolkningen af udleveringsspørgsmålet, er jeg mere forsigtig her.
Spørgsmålet er, om det havde været klogest at lytte til skolesystemets råd? I bagklogskabens lys er svaret på det selvfølgelig indlysende
Faktisk tror jeg nu også, at jeg ville have sagt det, hvis jeg var blevet spurgt dengang. Man kan nemlig godt sidde og læse Ms modstand lidt på samme måde, som hvis vi havde at gøre med en ”vaccinefornægter”, der ikke vil lade sit barn vaccinere. (Du har ret: jeg mener, at det er “tåbeligt” at nægte at lade børnene vaccinere, når stort set alle kloge mennesker med forstand siger, at man skal følge rådene.)
Det lidt mærkelige omkring samværsafgørelserne.
Gad vide, hvorfor Familieretshuset i decemberafgørelsen beslutter 10/4, hvor bopælen var hos M – og nu 11/3, hvor bopælen er ændret til F.
Grundsynet burde dog på grund af den korte tid siden samlivsophævelsen være tættere på ligedeling for at mindske ændringerne mest muligt, da der jo trods alt kun er tale om en midlertidig afgørelse.
Hvis man accepterer hovedsynspunktet om eneforældremyndighed over P1 grundet skoleudsættelse, og i øvrigt finder det rigtigst, at børnene har kontakt med begge forældre, burde man selvfølgelig nå frem til 7/7 som den midlertidige afgørelse, som mindst muligt vil foruddiskontere det endelige resultat.
Man må i den forbindelse vurdere, at M har fået så mange “trusler” fra systemet, at en sådan afgørelse selvfølgelig vil blive efterlevet, idet det må stå hende klart i sådan en situation, at hun risikerer stort set alt ved ikke at efterleve afgørelsen.
Jeg vil gå så vidt som at sige, at man med sådan en afgørelse reelt fratager hende enhver mulighed for at beskytte sine børn, uanset hvad de måtte fortælle hende om, hvad der sker hos den anden forælder.
Det er bestemt en afgørelse, som jeg ville finde det rimeligt at søge påklaget (indbragt for retten).
Men jeg ville også anbefale, at M dels i den forbindelse accepterer skoleudsættelsen og accepterer, at ansvaret for fremadrettet vold må være Familieretshusets. Altså at hun virkelig udleverer til samvær, uanset hvor svært det måtte være.
Jeg kan ikke fri mig for mistanken om, at det her reelt er ”systemvold”.
Viggo Bækgaard
18. marts 2024