Høringssvar maj 2020 om refleksionsperioden m.v.
Der er et lovforslag i høring om afskaffelse af refleskonsperioden og delt bopæl. Vores høringssvar lyder sådan (sendt 24. maj 2020):
Vedr. j. nr. 2019 – 4803 Høring over udkast til lov om ændring af forældreansvarsloven med flere.
Tak for brev af 29. april 2020.
Dette svar indeholder en grundlæggende opbakning til det fremsendte materiale men indeholder også et selvstændigt ønske om en ændring foranlediget af den ekstreme tilstopning i Familieretshuset.
I vort høringssvar af 28. februar 2020 skrev vi således:
”Landsforeningen Børn og Samvær kan tilslutte sig de centrale ændringer, som vedrører vores interesseområde. Forslaget om ophævelse af såvel tvungen delt bopæl som bestemmelserne om refleksionsperiode og begrundelsen herfor dækker fuldt ud vore holdninger til området.
Vi er således helt på linje med de øvrige fag- og interesseorganisationer, der har udtalt sig mod de gældende regler.
Vi ser dette forslag som et nødvendigt tiltag til ophævelse af bestemmelser, der var udtryk for ren politisk symbolpolitik.”
De synspunkter står vi selvfølgelig ved også i maj måned.
Ressourcemæssigt har vi ikke set os i stand til at gå ind i detaljer om de forskellige vejledninger men forholder os til det overordnede.
Alle ved, at Familieretshuset ikke fungerer. Systemet er fuldstændig tilstoppet. Sagsbehandlingstiderne er enorme. Det faktum er i sig selv desværre konfliktoptrappende. Det udnyttes med usvigelig sikkerhed taktisk og kynisk.
Som medlem af det såkaldt rådgivende råd vedrørende Familieretshuset må jeg udtrykke forundring over ledelsens udmeldinger.
Systemet er som bekendt og egentlig af grunde, som må stå uklart i saglig henseende, indrettet sådan, at Familieretshuset skal forberede sagerne til retten.
I praksis er konsekvensen af tilsandingen i systemet, at sagerne trækker helt unødigt langt ud, før de er klar til oversendelse til retten.
Efter vores opfattelse bør det meget hurtigt efter screeningen afklares, om der er reelt potentiale i sagen til at fortsætte i Familieretshuset med henblik på at finde en holdbar løsning uden retssag. Det vil formentlig kunne afklares derved, at der nærmest omgående efter screeningen afholdes et med ovennævnte formål afklarende møde.
Såfremt det her står blot nogenlunde klart, at sagen vil skulle afgøres i retten, bør der gives mulighed for omgående oversendelse af sagen til Familieretten.
I Familieretten vil parterne som altovervejende hovedregel være repræsenteret ved advokater.
Forberedelsen i retten fungerer ganske hensigtsmæssigt og effektivt. Såvel advokaterne som familieretsdommerne er rutinerede i at bedømme behovet og afgrænsningen af de oplysninger, som hensigtsmæssigt bør fremskaffes.
Sagsbehandlingstiderne i retterne er på dette sagsområde acceptable. Det er klart, at gennemløbstiden af en sag i retten vil blive længere, fordi en del af forberedelsen vil ligge der.
Af hensyn til bevisumiddelbarheden vil det være mest hensigtsmæssigt, at børnesamtaler i §7-sagerne finder sted i rettens regi, ligesom det med samme udgangspunkt vil være formålstjenligt, at børnesagkyndige undersøgelser gennemføres på Familierettens foranledning.
Som medlem af det såkaldt rådgivende udvalg vedrørende Familieretshuset har det været en smule beskæmmende at se, hvorledes ledelsen selv i generelle drøftelser af emnet indædt holder fast på det nuværende system.
Det har i rådet været drøftet, om man i det mindste i denne meget pressede situation bemandingsmæssigt i Familieretshuset, kunne fremskynde oversendelse til Familieretten.
Afvisningen bærer end ikke skjult præg af ”fagforeningspolitik”. Vi ved, at Statsforvaltningen tidligere og nu i den nye forklædning Familieretshuset på de indre linjer har kæmpet og fortsat kæmper for at holde så meget som muligt i det propfulde system.
Behjertede forslag om at fremskynde ved fremsendelse tidligere til Familieretten har så vidt ses alene til formål at tage hensyn til de børn, som er allermest i klemme. Et hensyn, som Familieretshuset burde stå i front for at værne om.
Helt grundlæggende burde man i Familieretshuset koncentrere kræfterne om at søge løsninger i de familier, hvor sådanne er mulige. Det må der efter vores opfattelse gerne bruges mange kræfter på. For der er muligheder på det område.
De sager, som skal afgøres i Familieretten, bør til gengæld i al almindelighed også forberedes der.
Vi henstiller derfor uden at formulere konkrete lovbestemmelser om det, at de ”røde” § 7-sager snarest efter screening oversendes til Familieretten.
Med venlig hilsen
Viggo Bækgaard
formand og talsmand for
Landsforeningen Børn og Samvær